Kobber i foderet hæmmer tarmenzymer

Svinefoder tilsættes kobbersulfat, fordi kobberioner har en hæmmende virkning på bakteriernes omsætning af foder i tarmen. Denne hæmning af bakteriernes stofskifte gør, at dyrene udnytter foderet bedre. Tidligere forsøg har vist, at foderudnyttelsen og tilvæksten hos unge dyr stiger omkring 3 pct. ved anvendelse af kobber som vækstfremmer.

Fra lovgivningens side er det tilladt at anvende 175 mg kobber pr kg foder til grisenes 16. leveuge, herefter må foderet indeholde 35 mg pr kg. Grisenes fysiologiske behov er nærmere 3-10 pct af disse doseringer; store mængder kobber deponeres derfor i leveren og udledes med gødningen. Sidstnævnte er en klar belastning af det omgivende miljø. Kobber er et tungmetal, der har virkninger overfor flere systemer. Et godt eksempel er fårs meget store følsomhed overfor metallet.

Tidligere undersøgelser har da også vist, at kobber har en hæmmende virkning på specifikke enzymer i dyr - tilsvarende den hæmmende virkning på bakterieenzymer. Vi besluttede derfor at undersøge kobberioners virkning på fosfatase enzymer i tyndtarmens slimhinde hos svin. Fosfatase enzymer i tarmslimhinden anses for at være medvirkende ved frigørelse af fosfor fra foderet samt transport af fosfor over tarmvæggen, dvs optagelsen af fosfor.

Vi undersøgte tarmslimhindens fosfataseaktivitet in vitro ved 4 forskellige pH værdier: pH 5,0; 5,8; 6,6 og 7,4. Hvilket er områder, der repræsenterer miljøet i den del af tyndtarmen, hvor fosforabsorptionen foregår. Vi testede enzymaktiviteten i nærværelse af 3 kendte enzymhæmmere (tartrat, fluorid og molybdat) samt kobbersulfat. Tartrat og fluorid hæmmede fosfataseaktiviteten mærkbart i koncentrationer mellem 4 og 80 mmol pr liter. Molybdat og kobber viste hæmning af aktiviteten ved koncentrationer ca  1000 gange lavere (mmol pr liter).

Omregning af foderets indhold af kobber til koncentration i tarmsystemet viser at fodringspraksis afstedkommer Cu-koncentrationer i tarmen, der er 5 gange højere end det niveau, der er afprøvet i nærværende undersøgelse. Det er derfor nærliggende at antage, at de høje kobberniveauer i foderet kan have negative effekter på tarmens fosfataseaktivitet og eventuelt fosforoptagelse.

Fremtidige undersøgelser må vise om observationerne har konsekvenser under praktiske forhold, ligesom effekten på andre tarmenzymer bør inddrages i undersøgelser.

Tilsætning af kobbersulfat hæmmer fosfataseaktiviteten i tarmslimhinden (in vitro undersøgelse).