Aflejring og udskillelse af zink hos voksende grise

Der blev gennemført et balanceforsøg med seks kuld á fem sogrise for at bestemme aflejring og udskillelse af zink, når grisene fik tildelt foder med stigende indhold af zinkoxid. Grundfoderet bestod af byg, hvede og sojaskrå og havde et zinkindhold på 42 mg/kg tørstof. Der blev tilsat 0, 30, 60, 120 eller 200 mg zink i form af zinkoxid.

Ved en vægt på 35 henholdsvis 45 kg, fik grisene isat urinkatetre til særskilt opsamling af gødning og urin. Zinkindhold i foder, gødning og urin blev bestemt, og den daglige zinkaflejring og -udskillelse blev beregnet for de to balanceperioder. Ligeledes blev zinkindholdet og aktiviteten af alkalisk fosfatase bestemt i plasma.

I det undersøgte doseringsinterval steg zinkaflejringen fra 8 til 37 mg pr. dag henholdsvis fra 14 til 43 mg pr. dag i de to balanceperioder. Forsøget viste, at zinkaflejringen ikke steg yderligere, når doseringen oversteg 120 mg zink/kg foder. Udskillelsen af zink med urin var uafhængig af zinkindholdet i foderet og lå mellem 0,6 og 1,0 mg pr. dag for alle grisene.

Dette viser, at den homeostatiske regulering af zinkindholdet i kroppen finder sted i tarmkanalen og ikke via nyrerne. På grundlag af zinkaflejringen blev den tilsyneladende zinkfordøjelighed i zinkoxid beregnet til omkring 20%. Resultaterne for zinkaflejring, plasma zinkkoncentration og plasma alkalisk fosfatase tyder endvidere på, at foderets naturlige zinkindhold ikke var tilstrækkeligt til at dække grisenes zinkbehov.