Effekten af varierende indhold af opløselige fibre fra hvedemel og formalingsfraktioner af havre på mavetømning hos grise

Kostfibres påvirkning af mave-tarmfunktionen hænger meget sammen med deres fysisk-kemiske egenskaber, som igen er stærkt afhængige af deres kemiske sammensætning og integriteten i plante cellevæggene.

Kostfibre kan analytisk opdeles i hhv. vandopløselige (S-NSP) og vandopløselige ikke-stivelsespolysakkarider (I-NSP). S-NSP menes at kunne forsinke den hastighed, hvormed føden passerer maven og absorberes i tyndtarmen. Dette kan blandt andet medføre en bedre regulering af glukoseomsætningen og en nedsat sultfornemmelse.

Effekt på mavetømning

I faglitteraturen er der imidlertid modstridende resultater omkring opløselige fibres effekt på mavetømningen. En af forklaringen kan være, at fibrene er givet på forskellig måde. Fibrene har en mere markant effekt, når de gives i isoleret/koncentreret form og særligt når de gives til et flydende måltid. Fiberisolater har imidlertid også ændrede funktionelle egenskaber i forhold til de egenskaber de har i intakte plantecellevægge. Det er derfor interessant at studere hvordan opløselig fibre, der fortæres som intakte cellevægge påvirker miljøet i mave-tarmkanalen og mavens tømningshastighed.

Havre har et naturligt højt indhold af opløselige fibre, primært i form af ß-glukaner. Disse fibre er koncentreret i den yderste del af endospermen (sub-aleruonlaget) og ved simpel mekanisk separation er det muligt at skaffe fraktioner med forskelligt indhold af ß-glukan.

For at studere hvordan et varierende indhold af naturligt forekommende opløselige fibre i foderet påvirker den hastighed, hvormed maven tømmes efter et måltid, fik fire grise indopereret en fistel i maven til opsamling af mavens indhold forskellige tidspunkter efter fodring. Grisene blev fodret en uge af gangen med foder baseret på hhv. hvedemel og tre formalingsfraktioner af havre. Mavens indhold blev opsamlet en gang om dagen 0.5, 1, 2, 3 eller 5 timer efter morgenfodring. Efter vejning og udtagning af en prøve til analyse, blev maveindholdet atter hældt tilbage i maven via fistlen. Den udtagne prøve blev separeret i væske- og fast fase ved centrifugering. På begge faser blev indholdet af ß-glukan, stivelse og NSP målt. Desuden blev væskefasens viskositet og den faste fases vandbindingsevne målt.

Stigning i viskositeten

På trods af en lavere opløselighed af fibrene med øget indhold af fibre i foderet sås en stigning i viskositeten af maveindholdet med øget indhold af opløselige fibre (Tabel 1). Når grisene blev fodret med en diæt med lavt indhold af opløselige fibre (hvedemel) var viskositeten en time efter fodring meget lav (1.7 mPa.s), dvs. kun ca. dobbelt så højt som vand. Viskositeten var 10 gange højere hos grise, der blev fodret med havremel. Selvom viskositeten blev fordoblet ved fodring med havregryn i forhold til fodring med havremel var der dog ikke signifikant forskel mellem de to fraktioner. Ved fodring med havreklid var viskositetet 14 gange så høj som ved havregryn.

Viskositeten og koncentrationen af ß-glukan i væskefasen af mavens indhold var således i nogen grad bestemt af foderets indhold af ß-glukan men desuden af fibrenes opløseligehed. Med et højere fiberindhold i foderet blev en større andel af væske også associeret til partikelfasen. Dette kunne ses ved en reduceret væskeandel ved centrifugering og ved en øget vandbindingsevne.

Vandbindingsevnen er udtrykt ved den mængde vand, der fjernes ved tørring af den faste fase af maveindholdet.

Korrelationen mellem viskositet og koncentration af ß-glukan i væskefasen var r = 0.45, P=0.0013. Dog var der en tendens til en lavere viskositet på trods af høj ß-glukan koncentration i maveindhold opsamlet 3-5 timer efter fodring. Dette skyldes formodentlig en delvis nedbrydning af ß-glukanet forårsaget af den mikroflora, som er tilstede i maven.

Et øget indhold af S-NSP i foderet medførte en større genfinding af væske + tørstof, af polyetylenglycol (væskefase markør) og af fiberkomponenterne ß-glukan og arabinoxylan 1 time efter fodring. Det vil sige, at tømningen af maven foregik langsommere for disse komponenter. Der var derimod ingen effekt på mavens tømning af stivelse og kromtrioxid (fastfase markør).

ß-glukan påvirker tømning

Studiet viste således, at man ved fodring med varierende indhold af opløselige fibre i form af ß-glukan kan påvirke viskositeten og andre rheologiske egenskaber af maveindholdet. Et højere indhold af opløselige fibre i foderet resulterede i en generel tendens for langsommere tømning af maven, primært inden for den første time efter fodring. En undtagelse var dog i tømningshastigheden for stivelse og kromtrioxid.

Opløselige kostfibre, som findes i en fodermatrix, kan altså påvirke den hastighed, hvormed maven tømmes. Der er dog ikke tale om en simpel sammenhæng mellem koncentration i foderet og viskositeten i maven, idet effekten i modsætning til de isolerede fibre blandt andet afhænger af fibrenes opløselighed.