Bestemmelse af grises levende vægt målt ud fra deres dimensioner ved hjælp af billedanalyse

I svineproduktion kan bestemmelse af dyrenes vægt spille en vigtig rolle i styringen af faktorer, der påvirker udbyttet af besætningen. Eksempelvis i forbindelse med pladsforhold, fodertildeling og opdagelse af sygdomsudbrud. Endelig er værdien af den leverede gris større, jo nærmere den er den rette slagtevægt, når den leveres.

Der er således flere årsager til at metoder til bestemmelse af grises levende vægt er vigtige. Normalt udføres vejningen manuelt - en proces, der ofte kræver mindst to mand og tager 3-5 min. pr. gris for de tunge grise. Proceduren er vanskelig og - fra et ergonomisk synspunkt - utilfredsstillende. For at ramme markedsvægten så præcist som muligt, skal grisene ofte vejes flere gange før slagtningen.

Alternativer til manuel vejning

På den baggrund er der gjort mange forsøg på at finde alternativer til de manuelle vejningsprocedurer. Et af disse alternativer er anvendelsen af billedanalyse, som bygger på en automatisk registrering af grisens dimensioner. For at gøre dette skal der oprettes nogle beregningsfunktionerne som kan angive forholdet mellem dimensionerne og den levende vægt, og disse beregninger bør være præcise nok til at give brugbare oplysninger.

Der er efterhånden udført flere forsøg, hvor grisedimensioner målt ved billedanalyse er blevet anvendt til at vurdere grises vægt. De generelle resultater har været positive omend ret varierende. Arbejdet med algoritmer til påvisning af faconen er blevet udført med relativt få grise, og præcisionen for beregningerne af den levende vægt er derfor estimeret med en lav fejlprocent. Der skal imidlertid tages flere forskellige faktorer i betragtning, når grisens levende vægt skal beregnes ud fra dens dimensioner. Disse faktorer er især race, grisens alder, vækstrate og fodringsmetoden.

Analyse via videofilm

Det primære formål med et forsøg ved Statens Husdyrbrugsforsøg var at få en bedømmelse af, hvor præcise vægtberegningerne, der blev foretaget ud fra grisenes dimensioner, var, således at man kunne vurdere, om billedanalyse er en økonomisk hensigtsmæssig måde at veje grise på. Forsøget skulle også tjene som grundlag for sammenligning af forskellige beregningsmodeller og var designet til at evaluere, hvor følsom en beregningsmodel var over for ændringer i fx fodringsmetode og race.

Forsøget omfattede 416 grise af blandingsrace og sammenlignede fodring ad libitum med restriktiv fodring. Hver gris blev vejet og videofilmet (figur 1) fem gange under vækst­perioden fra 25 kg til ca. 100 kg. Skabelonfunktioner (spline functions) blev brugt til at udtrykke forholdet mellem grisens kropsareal målt ved hjælp af billedanalysemetoden og grisens levende vægt for hver af eksperimentets tre gentagelser (figur 2). Derpå blev en blandingsmodel (a mixed model) brugt til at undersøge den tilfældige virkning af grise inden for blokke (figur 3).

Lav præcision men mange fordele

Forsøget viste, at der kan opnås en præcision for vægtvurdering med en afvigelse på kun 5-6% ved at bruge billedanalyse, forudsat at der korrigeres for variationerne i grisene. Forholdet mellem kropsarealet og levende vægt var næsten lineært på en logaritmisk skala, og standardafvigelse for residualerne var konstant, men der var klare forskelle i størrelsen af reidualerne for grise fra forskellige avlskombinationer, hvor dansk Yorkshire havde en højere vægt end Dansk Landrace med samme kropsareal.

Selv om præcisionen er temmelig lille, synes billedanalyseteknikken at være lovende, bl.a. fordi den kan bruges med et standardudstyr til en relativt lav pris, og fordi den giver mulighed for hurtigt at analysere mange grise og samtidig kan teknikken bruges til overvågningsformål i besætningen. Der skal dog forskes yderligere i teknik til automatisk billedanalyse og i teknik til automatisk kalibrering af forholdene mellem besætning, avl og det specifikke kropsareal/vægtforhold.