Pankreassekretionen hos voksende grise fodret med fiskeolie, rapsolie eller kokosolie

Den exokrine pankreassekretion (dvs. sekretionen af væske, proteiner og specifikke fordøjelsesenzymer) påvirkes af en række faktorer fx foderets sammensætning, dyrets alder, antallet af fodringer per dag og tid efter fodring. Hvis fx mængden af fedt i foderet øges vil sekretionen af lipase, det fedtspaltende enzym i pankreassekretet, stige. Forsøg har vist, at ikke blot fedtmængden, men også fedtsyresammensætningen og fedtkvaliteten, påvirker mængden af enzymer i pankreashomogenat og pankreassekret. Disse forsøg er hovedsagelig gennemført med rotter, og der er kun begrænset information om fedtsyresammensætningens indflydelse på pankreassekretionens mængde og sammensætning hos grise. Denne information er vigtig for at skaffe øget viden om forskellige fedtkilders næringsværdi samt deres egnethed i svinefoder.

Forsøg med forskellige fedtkilder

Til dette forsøg blev tre forskellige fedtkilder udvalgt på grundlag af deres forskellige fedtsyresammensætning. Fiskeolie har et højt indhold af langkædede og n-3 fedtsyrer, rapsolie har et højt indhold af oliesyre og linolsyre og kokosolie har et højt indhold af mellemlange fedtsyrer.

Der blev gennemført to forsøg med i alt seks grise, som blev opereret for at muliggøre kontinuerlig opsamling af pankreassaft. Forsøgene var tidsmæssigt adskilt og der blev benyttet to forskellige operationsteknikker, den såkaldte "pouch metode" og "kateter metoden". Ved pouch metoden isoleres et stykke af tyndtarmen (5-10 cm) på det sted, hvor pankreasgangen udmunder. Der dannes en pose af dette tarmsegment og der indsættes en kanyle i denne pose. De to ender af tyndtarmen syes sammen og der indsættes en re-entrant kanyle. Ved kateter metoden lægges et tyndt kateter direkte i pankreasgangen og der sættes en re-entrant kanyle i tyndtarmen.

Grisene fik tildelt de tre forsøgsdiæter i et overkrydsningsdesign. Efter en 5-dages adaptationsperiode blev der opsamlet pankreassaft i 24 timer fordelt over to dage. Volumen af pankreassaft, pH og sekretionen af bicarbonat og enzymerne trypsin, chymotrypsin, carboxylester hydrolase, lipase, colipase og amylase var ikke signifikant påvirket af forsøgsdiæternes forskellige fedtsyresammensætning i det første forsøg (Tabel 1).

I det andet forsøg var sekretionen af chymotrypsin signifikant højere hos grise fodret med kokosoliediæten og sekretionen af carboxylester hydrolase var signifikant højere hos grise fodret med fiskeoliediæten (Tabel 1). En kvalitativ sammenligning af de to forsøg viste, at grisene i forsøg 2 secernerede mere pankreassaft, og pankreassaften havde højere pH, samt væsentlig højere aktivitet af enzymerne trypsin, carboxylester hydrolase og colipase, hvorimod amylasesekretionen var lavere end hos grisene i forsøg 1 (Tabel 1).

Diskussion af metode

Resultaterne af disse forsøg antyder at kateter metoden er mere sensitiv end pouch metoden, når effekten af forskellige fodersammensætninger på pankreassekretionen skal bestemmes. Dette forsøg er det første hvor begge operationsmetoder er blevet benyttet under samme betingelser og fremtidige studier skal vise om begge metoder under samme betingelser giver sammenlignelige resultater når der fodres med forskelligt niveau af fedt, stivelse og protein. På trods af store forskelle i enzymaktiviteterne mellem de to operationsmetoder påvirkede dette ikke den fækale fordøjelighed af energi og næringsstoffer.

Fedtkildernes fedtsyresammensætning havde kun ringe effekt på den exokrine pankreassekretion hos voksende grise. Derimod var der betydelige forskelle mellem to benyttede operationsteknikker. Disse forskelle vil blive uddybet og diskuteret nærmere i en senere publikation.