Frilandssvineproduktion - udendørs sohold - et realistisk alternativ til den traditionelle smågriseproduktion

I Danmark er erhvervsmæssigt hold af svin på friland relativt nyt og et område med begrænset udbredelse i forhold til den traditionelle svineproduktion. De første større besætninger med udendørs sohold blev etableret i slutningen af 1980'erne. I 1995 var der ca. 15.000 søer på friland og i 1996 er der knap 20.000 søer på friland svarende til, at ca. 2% af den danske sobestand holdes på friland. Antallet af søer på friland er således stigende og har været det gennem en årrække.

Hvad skyldes så denne forøgede interesse for udendørs svineproduktion? Debatten om dyrevelfærd generelt og om arbejdsmiljøet i svinestalde har været med til at øge interessen for frilands­svineproduktion. Derudover skal nævnes de betydeligt lavere investeringsomkostninger, der er forbundet med opstart af udendørs sohold sammenlignet med indendørs, hvor Landsudvalget for Svin (Mortensen et al., 1994) antager, at kapitalbehovet til opstart af et udendørs produktionssystem svarer til ca. 40% af kapitalbehovet til opstart af et indendørs system.

Gode produktionsresultater

Landsudvalget for Svin gennemførte i samarbejde med andre institutioner fra januar 1992 til marts 1994 (Mortensen et al., 1994) en undersøgelse for at afdække om udendørs svineproduktion var et realistisk alternativ til den traditionelle svineproduktion i Danmark, samt for at udvikle  produktions­systemer, som passede til danske forhold. Undersøgelsen viste, at det i gennemsnit er muligt at opnå produktionsresultater svarende til de resultater, der opnås i indendørs systemerne, men, at der er større variation i de opnåede resultater i udendørs produktionen - både mellem besætninger men også inden for besætninger. Specielt er der betydelige variationer i smågrisedødeligheden. Undersøgelsen viste derudover, at det er muligt at opnå en høj sundhedsstatus i de udendørs besætninger. Produktiviteten i udendørs systemerne er afhængig af vejret og, at der er derfor behov for at tilpasse og ændre driftsledelsen (management procedurer) ved ændringer i vejrforholdene. Erfaringen viser, at udendørs svineproduktion kan være en rentabel produktion under danske forhold.

Særlige krav til produktionen

Der er således en række positive forhold mht. dyrevelfærd og arbejdsmiljø, specielt vedrørende støv og støj, ved udendørs svineproduktion, men der er naturligvis også problemer. For det første er der en række forhold, som ikke kan styres. Det gælder fx klimaet, hvor regn, sne, frost eller hede kan give problemer. Årstiderne påvirker desuden arbejdsdagen ved ændringerne i dagslængde. Om vinteren, hvor dagene er korte, er det samtidig den periode, hvor der kan være ekstra arbejde, som følge af frost. Om sommeren kan der være behov for at starte forholdsvist tidligt om morgenen fx ved fravænning, hvor man skal nå at komme rundt til hytterne, inden pattegrisene forlader dem. Klimaet kan desuden påvirke dyrenes adfærd inklusive deres aktivitetsniveau, hvilket har indflydelse på produktionsresultaterne (foderbehov/-forbrug, reproduktion mm.). Derudover stiller udendørs produktionen krav til jordtypen. Det kan kun lade sig gøre på en jord, hvor det er muligt at køre med en traktor 365 dage om året, da der dagligt skal bringes foder og evt. vand ud. Og derudover kommer transporten af halm og dyr. Jorden skal derfor være en veldrænet eller selvdrænende sandjord. Og så skal arronderingen være hensigtsmæssig i forhold til  bygninger og veje. Udendørs sohold stiller desuden særlige krav til hegning. Hegningen skal holde grisene inde og uvedkommende ude. Specielt i nogle områder, hvor der er betydelige rævebestande, stilles der ekstra krav til hegning for at undgå tab af pattegrise.

Yderligere er der uafklarede spørgsmål mht. bl.a. miljøpåvirkning. Hvordan er næringsstofbalancerne for foldene? Hvordan påvirkes/styres næringsstofbalancerne? Hvad betydning har græsdække? Hvordan opretholdes græsdække i foldene? Hvilke græsblandinger er mest velegnede osv.. Udover uafklarede forhold vedrørende miljøpåvirkningen er der også en del andre uafklarede forhold vedrørende produktionen, som fx afdækning af årsagerne til de store variationer i opnåede produktionsresultater, som kan konstateres. Har det nogen betydning og i givet fald hvilken for reproduktionsresultaterne, om løbningen sker i almindelige løbefolde, i dynamiske løbefolde eller måske indendørs? Og har det nogen betydning og i givet fald hvilken for produktionsresultaterne, om de diegivende søer går i enkelt eller fællesfarefolde?

Behov for øget viden

Mht. driftsledelsen er der endnu ikke udviklet/arbejdet så meget med de ændrede krav som frilandssystemerne stiller til driftsledelsen. Der er således behov for øget viden som basis for beslutningsstøtte på de enkelte gårde og som basis for rådgivningen. Frilandssystemet stiller ændrede krav til driftsledelsen. Blot de forhold, at dyrene er i flokke i stedet for opstaldet enkeltvis, at dyrene vanskeligt kan fikseres med undtagelse af, hvis de flyttes i transportvogn og andre lignende forhold.

Der er mange komplekse forhold, og derfor arbejdes der i dette projekt, som gennemføres på Studielandbrugene, med produktionssystemet som en helhed, hvor der lægges vægt på samspillet mellem de enkelte faktorer og på deres indflydelse på systemet og på output fra systemet.

Der tages udgangspunkt i de planlagte basisregistreringer, som gennemføres af Driftskontoret for Studielandbrug. Herudover foretages der supplerende registreringer af Statens Husdyrbrugsforsøg (SH) vedrørende arealanvendelse, miljøforhold, gødningshåndtering, flokhåndtering og driftsledelses­initiativer.

Produktionsrapporten, som udarbejdes for besætningen en gang i kvartalet, er et gennemsnit af en lang række hændelser, som er foregået i de forløbene 3 måneder, og der er stor risiko for, at en del af disse hændelser "ophæver" hinanden, så de ikke fremgår af rapporten. Der er behov for på enkeltdyrs-niveau at kunne beskrive, hvilke forhold det enkelte dyr har produceret under. Hvilke flokstørrelser har hun gået i - hvor ofte er der taget dyr ud eller sat nye dyr ind i gruppen - hvor længe har hun gået i gruppen - er det de samme dyr, som hun tidligere har gået sammen med - i det hele taget - hvilke forhold kan have påvirket hende på de forskellige stadier i reproduktionscyklus og har det nogen betydning fx for hendes produktionsresultater. For at samlet disse informationer registrerer værterne for hver dyr, der indsættes i en fold, foldnummer, dato for indsættelse samt dyrets nummer.

Løbende beskrivelse af produktionen

SH's teknikere kommer på gårdene hver 14. dag. Teknikeren gennemfører ved hvert besøg 3 kategorier af registreringer. På gård-niveau registreres ved hvert besøg vejr (nedbør) og vind den pågældende dag, hvor besøget gennemføres. På foldsystem-niveau registreres ved hvert besøg ændringer mht. antal, størrelse og placering af folde. På fold-niveau registreres ved hvert besøg ændringer i hytteantal og -placering samt forhold vedr. fugt, græsdække, græshøjde, gødningsaf­sætning, halmmåtternes tilstand, dyrenes huld mm. Derudover gennemfører SH's teknikere også registreringer vedr. afgrødebedømmelse.

På basis af studielandbrugs-registreringer og registreringer foretaget af SH's tekniker fås der løbende en beskrivelse af produktionsomfang, -forløb og -forhold.

Udover teknikerens besøg hver 14. dag, så besøger den projektansvarlige fra SH bedrifterne hvert kvartal efter, at produktionskontrollen er opgjort. Besøgene koncentreres om indsamling af mere driftsledelsesorienterede informationer ved diskussion/dialog med værterne. Dette inkluderer opfølgning på, hvordan det er gået i produktionen, jf. registreringer fra Studielandbrug og SH's tekniker. Desuden ønskes inddraget samtaler/diskussioner vedr. baggrunden for beslutninger, inklusive samtaler/diskussioner vedr. planlægning, styring, kontrol, analyse, vurdering og justering.

Registreringerne foretaget af Studielandbrug og SH' tekniker medvirker til afdækning af beskrivende forhold (hvordan), mens formålet med den projektansvarliges registreringer mere er afdækning af forklarende forhold (hvorfor).

Registreringerne af produktionsforløbet blev påbegyndt per 1. august 1996 af de lokale studieland­brugskontakter. SH's teknikere begyndte per 1. november at komme fast på gårdene hver 14. dag, og værterne påbegyndte ligeledes de projektspecifikke registreringer til november. De første registreringer er således begyndt at komme ind, men vi har endnu ikke fået produktionsdata elektronisk og har derfor ikke påbegyndt sammenkøring af data.

Stor variation i produktionssystemer

Hvordan ser fremtiden så ud? Hvad kan vi bruge den viden, vi indsamler gennem projektet, til? Det er en kendsgerning, at der er stor forskel på de frilandssvineproduktionssystemer, som findes i Danmark i dag, og de fem frilandsbedrifter, som indgår i projektet, er ingen undtagelse. De repræsenterer et bredt spektra af produktionsforhold og driftsledelsesinitiativer:

• enkelt farefolde - fælles farefolde
• intern KS - dynamisk løbning ude
• ugedrift - 14-dages drift
• fodring med piller - fodring med cobs
• anvendelse af grovfoder - ingen grovfoder
• tæt græsdække - bar mark
• sølefaciliteter - ingen sølemuligheder
• skyggemuligheder - ingen skyggemuligheder
• rundbuehytter - A-hytter (forskellige fabrikater af begge)
• ingen bund i farehytter - bund i farehytter (dec .til april)
• afbrænding af halmmåtter v. flytning af hytter - ingen afbrænding
• ingen brug af forgård - brug af forgård
• umiddelbar behandling af pattegrise - behandling ved fravænning
• dobbelt omfangshegn - "intet" omfangshegn
• visuel drægtighedsvurdering - brug af drægtighedstester
• automatisk tildeling af vand (i frostfrie perioder) - manuel tildeling
• megen brug af transportvogn ved flytning af dyr - manuel flytning

Udover denne række af forhold er der en lang række af andre forhold og tilstande, som varierer mellem bedrifterne. Det er givet, at de fleste forhold er meget bedriftsspecifikke og også driftslederafhængige men ved at lægge stor vægt på, hvilke ændringer der foretages i det enkelte system og især, hvorfor ændringerne foretages, forventes det at kunne opnå en øget viden om driftsledelsesinitiativer i udendørs sohold og deres virkning.

Udover det projekt, som her er beskrevet, foregår der et tæt samarbejde med Landsudvalget for Svin (DANSKE SLAGTERIER) bl.a. om et lignende projekt gennemført i økologiske svineproduktions­systemer eller i systemer under omlægning til økologisk produktion. Og der arbejdes på etablering af et treårigt på projekt med speciel fokus på styring i frilandssvineproduktionen.

Perspektiver - formidling

I projektet lægges der vægt på en hurtig kommunikation og videreformidling, hvilket bl.a. sikres gennem en løbende kontakt med værterne, hvor SH's tekniker kommer på gårdene for hver 14 dage og SH's videnskabelige medarbejder for hver tre måneder. Ved alle besøg udveksles ideer og forslag til indsatsområder. Det er fx mht. identifikation af dyr (typer og mærkning af øremærker), udfodring af grovfoder, græsmarksstyring osv. Informationen og tildels indsatsen i Studielandbrugene koordineres med den økologiske forsøgsstation Rugballegaard, med Landsudvalget for Svin og også med forskningsinstitutioner i andre lande. Som eksempel kan nævnes de ændrede lovkrav til størrelsen af farefoldene, som har medført en større interesse for græsmarksstyring. I den forbindelse arbejdes der på et oplæg i samarbejde mellem SH og LUS, ligesom der har været rettet henvendelse til England for at trække på deres erfaringer. Formidlingen vil ud over den løbende opfølgning i forhold til værterne ske gennem artikler i fagblade (Landsbladet Svin, Udendørs Nyt m.fl.).