Rapsoliens indflydelse på fordøjelighed, energi omsætning samt fedtsyresammensætning i forskellige væv hos grise

Fedt og olier er vigtige foderkomponenter i husdyrproduktionen på grund af deres høje energiværdi, men også fordi foderets fedtsyresammensætning påvirker de animalske produkters fedtsyreprofil. Imidlertid kan den fedt der anvendes i landbruget være meget forskellig i kemisk struktur, hvilket påvirker både fordøjelighed og energiværdi.

Fedtsyreprocenten er den vigtigste faktor for energiindholdet i fedt, men et højt indhold af frie fedtsyrer i en blandingsfedt kan indikere et lavere energiindhold på grund af mangel på monoglycerid.

På grund af den mikrobielle aktivitet i blind- og tyktarmen giver en fækal fordøjelighed af fedtsyrer ikke noget reelt indtryk af fordøjeligheden af de enkelte fedtsyrer. Information om fedtsyrenes fordøjelighed og dermed tilgængeligheden for organismen kan opnås ved bestemmelse af den såkaldte ileale fordøjelighed. Da der ikke absorberes fedtsyrer fra den bageste del af tarmkanalen kan den fækale fordøjelighed af total fedt anvendes som udtryk for tilgængeligheden af den totale mængde fedt.

Forskellige fedtkilder indeholder varierende mængder af vitamin E, der er en gruppe af fedtopløselige stoffer kendt som tocopheroler og tocotrienoler. Disse stoffer har forskellig grad af vitamin E aktivitet, men alle er effektive antioxidanter.

Forsøg med stigende mængde rapsolie

I et forsøg ved Afd. for Ernæring blev betydningen af stigende mængder rapsolie i foderet på fordøjelighed, energiomsætning samt fedtsyresammensætning i forskellige væv hos grise undersøgt. Der blev anvendt en kontrolblanding bestående af byg og sojaskrå, hertil blev tilsat enten 4, 8 eller 16% rapsolie. Aminosyrerne lysin, metionin og threonin blev tilsat for at have ens indhold per FEs i alle blandinger.

I vækstperioden fra 25 - 90 kg blev 8 grise fodret med forsøgsblandingerne. For at bestemme fordøjelighed, protein- og fedtaflejring samt foderets indhold af nettoenergi gennem vækstperioden blev der udført 6 balanceforsøg med hver gris. I forbindelse med grisenes slagtning blev der endvidere udtaget prøver fra forskellige væv til bestemmelse af indhold af fedtsyrer samt vitamin E.

Reduktion af kvælstofudskillelse

Tilsætning til foderet af aminosyrer sammen med rapsolie forbedrede samtidig forholdet mellem de essentielle aminosyrer til de ikke-essentielle aminosyrer. Det gav som resultat, at de grise der blev fodret med 16% rapsolie nedsatte udskillelse af kvælstof med gødningen med 21% og samtidig forbedrede de udnyttelsen af det absorberede protein så kvælstof udskillelsen med urinen reducerede med 26% i forhold til de grise der blev fodret med byg-sojaskrå blandingen.

Fordøjelighed af fedt

Undersøgelse af fordøjeligheden af fedt og energi i foderblandingerne viser at den tilsyneladende fordøjelighed af fedt har været stigende med øget tilsætning af rapsolie. (figur 1). Det illustrerer både en effekt af endogent fedt og at rapsolien har en højere fordøjelighed end fedt fra byg og sojaskrå. En regressionsanalyse viste også at fedt fra byg og sojaskrå havde en fordøjelighed på 41% og fedt fra rapsolie en fordøjelighed på 93%.

Grisenes fedtbalance i figur 2 viser, at med stigende mængde rapsolie tilsat foderet har grisene naturligvis både fået tildelt og fordøjet flere gram fedt dagligt. Der har derimod stort set ikke været forskel på grisenes daglige aflejring af fedt. Det demonstrerer med tydelighed grisenes evne til at syntetisere og aflejre fedtsyrer ud fra kulhydrater. En følge af at grisenes egen syntese af fedtsyrer faldt med stigende mængde rapsolie i foderet afspejles i fedtsyresammensætningen i grisens væv, idet indholdet af n-6 og n-3 fedtsyrer steg kraftigt på bekostning af C14:0, C16:0, C16:1 og C18:0. Med andre ord fedtsyresammensætningen i grisenes depotfedt (flommen) nærmede sig samme fedtsyresamemensætning som i rapsolien.

Stigende indhold af vitamin E   

Det intramuskulære fedt i den lange rygmuskel (M. longissimus dorsi) og lårmusklen (M. biceps femoris) ændrede sig ligeledes i retning af flere af de ernæringsmæssiget ønskeligt poly-umættede fedtsyrer i forhold til de mættede fedtsyrer, som det fremgår af tabel 1. Endvidere steg indholdet af (-tocopherol (vitamin E) i det intramuskulære fedt såvel som i flommefedtet med stigende mængde rapsolie i foderet, hvilket afspejler en god udnyttelse af rapsoliens naturlige indhold af vitamin E. Således steg indholdet af (alfa-tocopherol i den lange rygmuskel fra 155 (0% rapsolie) over 167 (4% rapsolie og 331 (8% rapsolie) til 341 µg (alfa-tocopherol/g fedt (16% rapsolie).

Øget energiudnyttelse

Den methan der produceres i grisenes tarmkanal indeholder energi fra foderet. I gennemsnit af alle foderblandinger udgjorde energien i methan 0.5% af den fordøjede energi. Fra kvæg, der har en betydelig større produktion af methan, er det velkendt, at fedt i foderet har en depressiv effekt på methan produktionen. Det var dog kun hos de grise, der blev fodret med det høje fedtniveau, at methan produktionen blev nedsat. Brint er en anden gasart, der producers af grisens tarmflora og som indeholder energi fra foderet. Produktionen af brint i dette forsøg varierede betydeligt og udgjorde i gennemsnit 1 liter dagligt, hvilket svarer til 0.05% af den fordøjede energi.

Den omsættelige energi i en foderblanding defineres netop som ordet siger: den mængde energi der er til rådighed for omsætning i organismen. Omsætning i organismen resulterer i varmeproduktion eller aflejring af energi i form af protein og fedt. I gennemsnit aflejrede grisene i hele vækstperioden 64% af den omsættelige energi og resten gik tabt som varme. Udnyttelsen af energien fra rapsolien var 62% sammenlignet med 47% af energi fra byg-sojaskrå grundblandingen. At energi fra rapsolien har en større energiudnyttelse hænger sammen med at fedtsyrer fra foderet kan aflejres direkte i organismen, hvorimod energi fra protein og kulhydrater må gennemgå energikrævende biokemiske omdannelser.