Sammenlignede forsøg med svin

På de 4 faste svineforsøgsstationer blev der i året 1971/72 afprøvet i alt 5376 svin og i 1972/73 i alt 6584 svin. På de lokale forsøgsstationer blev der herudover i 1971/72 afprøvet 2692 og i 1972/73 384 svin fra avls- og prøvecentre. I alt blev der i 1971/72 afprøvet 2017 hold og i 1972/73 1742 hold fra avls- og prøvecentre.

Fodringen på forsøgsstationerne

Fra 1. april 1972 blev fodringen på de faste svineforsøgsstationer ændret til selvfodring i hold i stedet for individuel håndfodring. Derved opnåede man, at hold, afprøvet i 1972/73 (efter 1. juli 1973), med enkelte undtagelser blev selvfodrede i hold, medens alle hold afprøvet i 1971/72 har været individuelt håndfodrede.

I 1971/72 er der ligesom i tidligere år anvendt en pelleteret foderblanding, der indeholder 18 dele proteinfodermidler. Derudover er der givet 100 g sojaskrå pr. gris daglig indtil 40 kg. Foderblandingens sammensætning er anført på side 8 og 9, og på side 9 er anført den anvendte foderplan, som kun er retningsgivende, idet man har bibeholdt princippet om, at grisene skal æde rent op i løbet af 20 minutter.

Efter overgang til selvfodring anvendes nu 2 foderblandinger. Fra 25 til 40 kg levendevægt anvendes blanding I, der indeholder 21 dele sojaskrå og 3 dele kødbenmel, og fra 40 til 90 kg anvendes blanding II, der indeholder 15 dele sojaskrå og 3 dele kødbenmel. Blandingens sammensætning er anført på side 22.

Foderblandingerne fremstilles af Fyns Andels-Foderstofforretning og leveres til stationerne i partier, der svarer til ca. 3 ugers forbrug. Af hvert parti foder er der udtaget en prøve til kemisk analyse og foderværdiberegning. I tabel 1 er anført gennemsnitsresultater for det i 1971/72 og 1972/73 anvendte foder sammenlignet med resultaterne for de 2 foregående år.

En gang om måneden er der på fabrikken udtaget en prøve til kemisk analyse af de råprodukter, som indgår i foderblandingerne. Udover den almindelige foderstofanalyse er der foretaget aminosyrebestemmelse i den færdige foderblanding. Med henblik på så hurtigt som muligt at få konstateret, om blandingen har den rigtige sammensætning, er der endvidere af hvert parti ved afgang fra fabrikken og ved ankomst til forsøgsstationen udtaget en prøve til hurtig råproteinbestemmelse.

Sundhedstilstand, væksthastighed og foderforbrug

Sundhedstilstanden er fortsat ikke tilfredsstillende. Efter at den i 2 på hinanden følgende år på det nærmeste var uforandret, skete der i 1971/72 en tilbagegang, der er kommet til udtryk i en stigning i udsætterprocenten fra 2,8 til 3,4 pct. I 1972/73 blev udsætterprocenten 6,7. En væsentlig årsag til den stærke stigning skyldes overgangen til selvfodring i hold, fordi det nu er blevet vanskeligere at konstatere sygdomstilfælde på et tidligt tidspunkt.

I tabel 2 er vist resultaterne for udsætterprocent, daglig tilvækst og f.e. pr.kg tilvækst gennem de seneste år.

Fra 1970/71 ændredes begyndelsesvægten fra 20 til 25 kg.

Overgangen til selvfodring har betydet en forøgelse af såvel daglig tilvækst som af f.e. pr. kg tilvækst. I 1972/73, efter overgang til selvfodring, har galtgrisene vokset 67,4 g mere pr. dag end sogrisene. Tidligere var denne forskel kun 10-20 g, hvilket viser, at galtgrisene ved selvfodring har en betydelig større foderoptagelse end ved håndfodring.

Slagtekvalitet

Bestemmelsen af forsøgssvinenes slagtekvalitet foretages på de to bedømmelsescentraler i Horsens og Ringsted efter den i 364. og 390. beretning fra forsøgslaboratoriet beskrevne fremgangsmåde.

I tabel 3 er vist resultaterne for kammens vægt og kødfylde.

Kammen er et vigtigt kriterium for slagtekvalitet, og det er derfor af stor betydning, at der er sket den stærke forbedring, som fremgår af tabellen.

Indtil 1971/72 har forbedringen været næsten ens for de 2 køn, men efter overgang til selvfodring i 1972/73, viser kun sogrisene en fremgang. Dette skyldes, at galtgrisene ved selvfodring optager betydelig mere foder end sogrisene, medens der kun var en lille forskel ved håndfodring. Arealet af m.long.dorsi er imidlertid steget for begge køn, hvilket tyder på, at den ændrede fodringsteknik har betydning for udviklingen af denne muskel.

Tabel 4 viser resultaterne for pct. kød i siden, der beregnes ved hjælp af den på side 33 anførte ligning.

Den ændrede fodringsteknik fra 1972/73 har medført forskellige ændringer i resultaterne for dette er sammenlignet med de tidligere år, men da der vil kunne opnås en mere sikker vurdering af disse ændringer omfang, når der foreligger resultater for 2 år, vil der i næste års beretning blive foretaget en grundig bearbejdning af materialet, og resultaterne vil blive diskuteret.

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele eller biblioteket på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.