Der er udført 2 forsøgsserier med stigende mængder tapiokamel til slagterisvin. I den ene serie indgik tapiokamel med op til 30 pct. af færdige foderblandinger; i den anden serie udgjorde tapiokamelet op til 60 pct. af foderblandingerne. I begge forsøgsserier anvendtes de respektive blandinger som eneste foder i hele vækstperioden 20-90 kg. I tabel 8 er vist forholdstal for tilvækst og forbrug af f.e. pr. kg tilvækst med stigende mængder tapiokamel.
|
Tabel 8. Forholdstal for daglig tilvækst og foderudnyttelse med stigende mængder tapiokamel i foderblandingen |
|||||
|
Pct. tapiokamel |
0 |
15 |
30 |
45 |
60 |
|
F.e. pr. kg tilvækst |
100 |
100 |
103 |
107 |
105 |
|
Daglig tilvækst |
100 |
100 |
98 |
95 |
95 |
Stigende mængder tapiokamel ud over 15 pct. har medført et forøget forbrug af f.e. pr. kg tilvækst og en nedsat daglig tilvækst. Det må derfor frarådes, under normale prisforhold, at lade tapiokamel udgøre mere end 20-30 pct. af foderblandingerne til slagterisvin, navnlig da det ser ud til, at tapiokamel har en uheldig indflydelse på grisenes fordøjelse. Dette kan dog muligvis i nogen grad skyldes, at det anvendte tapiokamel har været af mindre god kvalitet og blandt andet har haft et højt indhold af sand. Det kan derfor ikke udelukkes, at tapiokamel af en bedre kvalitet kan bruges i større omfang.
Slagtekvaliteten har stort set været ens, uanset hvor meget tapiokamel der har været iblandet.
Tapiokamel er et meget ensidigt fodermiddel. Ved anvendelse af store mængder tapiokamel må det derfor anses for tvingende nødvendigt at give udligning for det lave proteinindhold samt for de øvrige essentielle stoffer, som tapiokamel mangler eller indeholder for lidt af.
Indledning
Tapiokamel udvindes af Cassavaplanten (Manihot utilissima Pohl eller Manihot esculenta Crantz), der stammer fra Sydamerika, hvor dens rodknolde i århundreder er blevet anvendt i den menneskelige ernæring (Holleman & Aten, 1956).
Cassava går under flere forskellige navne som f.eks. tapioca, manioc, mandioc og yuca. Her i landet er tapiokamel den almindeligt anvendte betegnelse for et produkt, der fremstilles ved tørring og findeling af cassavaplantens rodknolde.
Cassava er en flerårig, træagtig plante, hvis rodknolde kan opnå en vægt af 10-15 kg (Gram et al., 1937, Holleman & Aten, 1956), men som normalt dog kun vejer 4-5 kg. Planten dyrkes nu i alle tropiske og i en del subtropiske områder. Pond og Maner (1974) anfører, at der findes varieteter, der kan give langt større udbytte pr. arealenhed end f.eks. ris, majs og andre kornarter, som dyrkes almindeligt i troperne. Måske en udvidet dyrkning af denne plante er et af midlerne til at modvirke hungersnød i den del af verden, hvor cassavaplanten kan vokse, og hvor hungersnød truer eller allerede er en kendsgerning. Det skal dog understreges, at tapioka, ensidigt anvendt, kan give anledning til forskellige mangelsygdomme, blandt andet fordi indholdet af protein er lavt og af ringe biologisk værdi. Desuden er cassavaplantens rodknolde fattige på andre essentielle næringsstoffer.
Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning
Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.