Som det er fremgået af gennemgangen af litteraturen på de udvalgte områder, er der stadig mange uafklarede spørgsmål, selv om der allerede er foretaget mange adfærdsstudier. Nogle af de uafklarede punkter har indlysende produktions-økonomisk betydning, f.eks. halebidningens årsagsforhold, andre har overvejende betydning for dyrenes "velfærd", f.eks. grises udfoldelsesmuligheder i bure. De fleste spørgsmål har dog både velfærdsmæssige og produktionsøkonomiske sider.
Problemerne omkring halebidningens optræden er som nævnt meget komplekse. For at komme nærmere til en forståelse af halebidningens årsagsforhold og udløsende faktorer er det nødvendigt at studere forholdene omkring udbrud meget nøje. Grisenes staldmiljø må ændres systematisk og der må samles en større viden om, hvilke grise der begynder at bide, og under hvilke betingelser. For at kunne gøre det vil en bedre forståelse af grisenes sociale adfærd være nødvendig, især forholdene omkring opretholdelsen og stabiliteten af grisenes indbyrdes rang må anses for at være meget vigtige.
Hvis patteordenen og den første sociale orden inden for et kuld grise er nøje korreleret, ville det måske være en fordel at lade slagtesvin blive gående sammen kuldvis, evt. i den sti, hvor de er født, som nævnt af Ewvank (1975). Ved sammenblanding af grise fra forskellige kuld kan det tænkes at have stor betydning, om man får samlet de fleste oprindeligt dominerende, henholdsvis underordnede grise i de samme stier eller ej. Kampene bliver måske voldsommere og tilpasningsvanskelighederne større i det første tilfælde. Om det sker, er tilsyneladende ikke undersøgt.
Disse spørgsmål vedrørende den sociale adfærd har nøje tilknytning til de adfærdsmæssige problemer omkring fravænningen, og forskellige fravænningsprocedurers belastning af grisene er nok et område, som er mangelfuldt belyst indtil nu.
Med henblik på at afklare halebidningens årsagsforhold forekommer forsøgene på at kortlægge sansernes rolle for den sociale adfærd lovende. En bedre viden om sansernes betydning vil gøre det lettere at forstå grisenes adfærd på deres egne betingelser. Hidtil er der i mange tilfælde sket det, at man ubevidst har forklaret grisenes adfærd ud fra menneskenes sanser, og derved kan der være fremkommet mange fejlslutninger.
En faktor, som har stor betydning for alle grises adfærd, er adgangen til halm eller anden strøelse. Det er endnu uafklaret, om halmens virkning skyldes en diætetisk effekt (fyldfoder), en adspredende effekt (beskæftigelse) eller en "komforteffekt" (blødt leje). Sandsynligvis drejer det sig om en blanding af alle tre dele, hvad også Frasers forsøg med goldsøer (1975) kunne tyde på. En undersøgelse af dette spørgsmål, omfattende grundige adfærdsstudier kombineret med balanceforsøg, kunne måske give svaret.
For bundne søer gælder, at nogle undersøgelser (Bäckström 1973, Strängby & Gustafsson 1971, Bille et al. 1974) tyder på, at opbinding af drægtige søer kan have betydning for produktionsresultaterne. Opbinding har selvfølgelig en udtalt virkning på søernes adfærd. Hvorvidt den ændrede adfærd spiller en rolle for produktionsresultaterne, eller dårligere produktionsresultater skyldes f.eks. mangler på motion og en deraf følgende dårligere kondition hos dyrene, er uvist.
Ved opbinding af søer kommer man også ind i overvejelser angående den optimale udformning af bindsler eller gjorde, og det vil være af betydning at få afklaret, hvilke bindseltyper der bør foretrækkes af dyreværnsmæssige grunde, idet det er meget uheldigt, hvis nogle bindseltyper giver skader af et omfang som nævnt i de svenske undersøgelser (Ekesbo 1973, Bäckström 1973).
Ved alle adfærdsstudier må det anses for meget vigtigt at registrere en række produktionsdata for at kunne få et så fuldstændigt billede af situationen som muligt. Det er af betydning at vide, om en adfærdsændring især rammer højtydende dyr, unge dyr, dyr på et bestemt foder, af en bestemt afstamning o.s.v. og hvilke økonomiske konsekvenser, der kan blive tale om. Det vil dog ikke sige, at man kan negligere de adfærdsændringer, som ikke medfører følelige økonomiske tab. Der kan være dyreværnsmæssige hensyn at tage.
For at supplere adfærdsundersøgelserne er det også vigtigt, at foretage relevante fysiologiske målinger, som nærmere kan forklare forskelle i adfærd, f.eks. målinger af organfunktioner, specielt hormonsystemer og sansefysiologiske målinger.
Der er ikke her foretaget nogen prioritering af de enkelte opgavers vigtighed, og der kan også findes relevante emner, som ikke er nævnt. Der er muligheder for, at nogle spørgsmål kan indgå som delprojekter i et større forsøg. I øvrigt må rækkefølgen og udformningen af eventuelle forsøgsprojekter være sådan, at der tilstræbes en så fuldstændig belysning af forsøgsspørgsmålene som muligt, men at unødig overlapning undgås.
Indledning
Rapporten er delt op i tre afsnit svarende til de tre hovedemner. Afsnittene har hovedoverskrifterne Bundne søer, Tidlig fravænning og Halebidning. Det må understreges, at afsnittenes længde ikke er udtryk for en prioritering af emnernes vigtighed, men kun afspejler, at omfanget af den gennemgåede litteratur på de tre områder har været meget forskellig. I fremstillingen er der medtaget produktionsøkonomiske forhold, som skønnedes relevante for vurderingen af dyrenes adfærd under de omtalte betingelser. Det er tilstræbt så vidt muligt kun at medtage egentlige forsøgsresultater og konklusioner på grundlag af udførte forsøg eller systematiserede iagttagelser. Enkelte steder, især i afsnittet om halebidning, er der dog refereret nogle mere løst funderede hypoteser.
Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning
Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.