Siden 1969 er data fra miljøforsøgene med slagtesvin på Trollesminde opbevaret i et dataregister. Figur 1 viser en grundplan af de seks forsøgsstalde, ligesom der er givet en kort beskrivelse af staldmiljøet. Dataregisterets opbygning fremgår af figur 2. De statistiske analyser er udført på NEUCC, Det regionale edb-center ved Danmarks tekniske Højskole, dels ved hjælp af egne programmer, dels ved hjælp af biblioteksprogrammet SAS.
Der er udført regressionsanalyser af daglig tilvækst, FE pr. kg tilvækst samt 13 slagtekvalitetsegenskaber i 34 forsøg. Variationskoefficienterne er anført i tabel 3.
De holdfodrede grise på Trollesminde har vokset ca. 80 g mindre pr. dag end individuelt fodrede grise på Sjælland II. Til trods herfor er der god overensstemmelse mellem væksten hos grise i tilsvarende perioder af begge datasæt (tabel 4). Ved holdfodring efter norm har galtene haft ca. 5 pct. større daglig tilvækst end sogrisene. Tabel 6 viser gennemsnit for daglig tilvækst og slagtekvalitet i perioden 1968-75. For en række egenskaber nåede de indkøbte grise i 1974-75 samme niveau som avlscentergrisene i 1968-69.
Det fremgår af tabel 7, at grisenes begyndelsesvægt inden for en sti ikke har indflydelse på de senere resultater. Sammenlignes resultaterne i tabel 8 for grise, der har gået enten i stier uden eller i stier med udsættere, ses, at der ikke har været forskel på de to grupper.
Samtlige grise er vejet hver uge, når leveringstidspunktet har nærmet sig, og er på grundlag af den kolde slagtevægt sorteret i vægtklasser á 1 kg (figur 6). Det fremgår af tabel 9, at de to første grise, der leveres fra en sti med otte grise, hovedsagelig er galte, og de to sidste er sogrise. Rækkefølgen af de første 6 grise har tilsyneladende ikke indflydelse på resultaterne.
Indledning
På Statens forsøgsgård Trollesminde ved Hillerød blev tre nye stalde, de såkaldte spaltegulvsstalde, taget i brug i 1966. Ved siden af lå tre andre stalde, de såkaldte Tectum-stalde, der var taget i anvendelse 1961. Da hver stald indeholder to rækker á seks stier med plads til otte slagtesvin i hver sti, er forsøgs-kapaciteten i disse seks stalde på 576 grise ad gangen.
I perioden 1966-69 var formålet at sammenligne forskellige staldtyper, specielt forskellige gulvtyper, samt undersøge luftforureningen i relation til visse udrensningssystemer.
I perioden efter 1969 er forskellige faktorer, der påvirker staldmiljøet, blevet undersøgt bl.a. gulvtype, strøelse, fodringsmetodik, belægningsgrad, iltning af gylle og åbne stalde. Som mål for de forskellige miljøfaktorers betydning er især anvendt grisenes daglige tilvækst, foderforbrug, sundhedstilstand, adfærd, herunder halebidning og benbeskadigelse samt siden 1975 grisenes rangorden. Miljøforskningen har således mange facetter, som bl.a. omtalt af Madsen (1972).
En række resultater fra ovennævnte undersøgelser er gennem de sidste 10 år publiceret fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Formålet med nærværende beretning er at beskrive indsamling og bearbejdning af store datamængder. Dette er muliggjort, specielt på grund af de senere års enorme fremskridt på edb-området. Der vil endvidere blive belyst visse generelle forhold i forbindelse med grisenes tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet. Oprettelsen af NEUCC, Det regionale edb-center ved Danmarks Tekniske Højskole, i 1964 kom til at spille en meget betydelig rolle for analyse af data fra husdyrbrugsforsøgene, herunder miljøforsøgene (Madsen, 1967).
Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning
Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.