I 1977-78 gennemførtes 2 forsøg på svineforsøgsstationen Sjælland II, med det formål at sammenligne 2 foderblandinger i vækstperioden 20-90 kg med kontinuerligt faldende indhold af proteintilskudsfoder i det samlede foder. Der indgik i alt 60 sogrise og 60 galte. Forsøgsplanen fremgår af tabel 1.
Et normalhold fik foderblandinger, indeholdende 24 og 12 pct. sojaskrå, henholdsvis i perioderne 20-50 og 50-90 kg, mens tre hold fik mængderne af sojaskrå nedsat hver uge. Reguleringen er foretaget således, at den totale mængde for hold 2 og 3 er af samme størrelse som til hold 1, mens hold 4 i alt fik ca. 10 pct. mindre.
De 4 hold fik følgende mængder ford. protein og ford. lysin pr. FEs.
Perioden 20-50 kg
Hold 1: 163 g ford. protein og
7,9 g ford. lysin
Hold 2: 161 g ford. protein og 7,8 g
ford. lysin
Hold 3: 155 g ford. protein og 7,3 g
ford. lysin
Hold 4: 144 g ford. protein og 6,6 g
ford. lysin
Perioden 50-90 kg
Hold 1: 129 g ford. protein og
5,6 g ford. lysin
Hold 2: 129 g ford. protein og 5,5 g
ford. lysin
Hold 3: 128 g ford. protein og 6,2 g
ford. lysin
Hold 4: 113 g. ford protein og 4,5 g
ford. lysin
Foderets indhold på de forskellige vægttrin er vist på figurerne 1 og 2. Den daglige tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst var ikke signifikant forskellig hos hold 1, 2 og 3, mens hold 4 i forhold til disse hold havde signifikant lavere tilvækst og højere foderforbrug. Der fandtes ingen vekselvirkninger mellem hold og køn. Den daglige tilvækst ved forskellig vægt fremgår af figur 4.
Tykkelsen af ryg- og sidespæk var signifikant større og kødindholdet lavere for hold 4 end for hold 1, 2 og 3. Slagtekvaliteten for de 4 hold fremgår af figur 5.
Beregningerne i tabel 11 viser, at dækningsbidraget var af samme størrelse for hold 1, 2 og 3, men lavere for hold 4, når 100 kg byg og sojaskrå koster henholdsvis 115 og 145 kr.
Indledning
Fodringsmetodikken har gennem årene været underkastet forskellige ændringer. Indtil ca. 1960 var det almindeligt at udveje eller udmåle foderet dagligt samt gennem vækstperioden at give grisene stigende mængder byg sammen med en konstant mængde skummetmælk pr. dag fra ca. 30 kg (Jespersen og Haagen Petersen,1931). Korn og mælk kunne sættes i støb i nogle timer eller kunne gives sammen, når der fodredes. Ombytning af skummetmælk med andre proteinkilder ændrede ikke dette system, men det var nemmere at opbevare og arbejde med tilskudsfoder end skummetmælk.
Efter 1960 blev det mere almindeligt at anvende færdige foderblandinger, der enten var indkøbte eller hjemmefremstillede. Fodringen blev derved rationaliseret, men proteintildelingen blev ændret. Proteinmængden blev nu konstant pr. kg eller pr. FE og ikke en konstant daglig mængde pr. gris.
Ved anvendelse af en foderblanding i vækstperioden 20-90 kg, må man acceptere, at grisene får for lidt protein i begyndelsen og for meget i slutningen af vækstperioden (Madsen, 1961). Dette forhold kan ændres ved at anvende to eller flere blandinger med forskelligt proteinindhold. Madsen et al. (1968) samt Hansen og Bresson (1974) gav således en proteinrig blanding i perioden 20-50 kg og en proteinfattigere blanding i perioden 50-90 kg og opnåede derved bedre resultater, end når der kun anvendtes én blanding i hele vækstperioden. Når der skal anvendes mere end én blanding, opstår der imidlertid større krav til lagring, styring og fordeling af blandingerne.
I nyere typer af fodringsanlæg er det muligt at anvende mange forskellige blandinger, så grisenes proteinbehov til enhver tid er dækket. Dette var baggrunden for, at der på svineforsøgsstationen Sjælland II gennemførtes 2 forsøg, hvor normalholdet i vækstperioden fik 2 blandinger, der sammenlignedes med kontinuerligt faldende indhold af proteintilskudsfoder i det samlede foder. Der blev til forsøgsholdene anvendt tre proteinniveauer.
Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning
Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.