Formålet med undersøgelsen var at belyse sortens, kvælstofgødskningens og jordtypens indflydelse på byg's foderværdi til svin og undersøge mulighederne for at forudsige byggens foderværdi udfra kemiske analyser og praktisk målelige egenskaber som rumvægt, kernestørrelse mm., dvs. uden at udføre forsøg med dyr.
Forsøget omfattede 4 sorter af vårbyg, 4 jordtyper og 2 mængder kvælstofgødning, i alt 32 forsøgsled. Byggen blev dyrket under kontrollerede forhold på 4 planteavlsforsøgsstationer. De enkelte bygprøver blev analyseret for rumvægt, kernestørrelse, kernestørrelsesfordeling, DBC, råprotein, aminosyrer, Stoldt fedt, træstof, tannin, LHK, aske, energi, 10 forskellige mineraler mm.
Næringsstoffernes fordøjelighed, indholdet af
Statistisk sikker indflydelse på den kemiske sammensætning fandtes for følgende parametre; for bygsort: på DBC, råprotein, tannin, LHK, NFE, aske, fosfor, magnesium, kalium og selen; for ekstra kvælstofgødning: på DBC, råprotein, LHK samt NFE og for jordtype: på DBC, råprotein, LHK, NFE, aske samt alle 10 mineraler.
Bygsort og kvælstofgødskning havde statistisk sikker indflydelse på råproteinets fordøjelighed. Jordtypen havde derimod ingen indflydelse på råproteinets fordøjelighed. Energiens fordøjelighed samt indholdet af FEs var ikke påvirket af kvælstofgødskningen, men bygsort og jordtype havde statistisk sikker indflydelse. Råproteinets biologiske værdi, målt ved den daglige proteinaflejring, var statistisk sikkert påvirket af bygsort, jordtype og kvælstofgødskning, men udtrykt pr. FEs var det kun kvælstofgødskningen, der havde reel indflydelse.
Udbyttet pr. ha af FEs, fordøjeligt råprotein, fordøjeligt lysin og aflejret protein var statistisk sikkert påvirket af jordtypen og med undtagelse af FEs også af kvælstofgødskningen. Bygsorten havde kun statistisk sikker indflydelse på arealudbyttet pr. FEs og fordøjeligt råprotein. Forskellen i udbyttet pr. ha udgjorde op til 1113 FEs for jordtyper og 389 FEs for bygsorter. For fordøjeligt råprotein var forskellene mellem jordtyper op til 122 kg, mellem kvælstofniveauer 58 kg og mellem bygsorter 20 kg.
Sammenhængen mellem forskellige egenskaber ved byggen som rumvægt, kernestørrelse, kemiske bestanddele m.m. og foderværdien blev belyst ved korrelations- og regressionsanalyser. Resultaterne viste, at sammenhængene var forholdsvis lave, hvorfor mulighederne for at forudsige byggens foderværdi udfra disse egenskaber er noget begrænsede.
Indledning
Vårbyg er en meget dyrkningssikker og forholdsvis yderig kornart. Bygarealet dækkede i gns. for 5-års-perioden 1977-81 54 pct. af landbrugsarealet eller 86 pct. af det samlede kornareal og størsteparten af svinenes kornfoder består af byg. Forædling, dyrkning, gødskning og kerneudbytte af byg er derfor faktorer af stor økonomisk betydning. Forædlingsarbejdet med byg har resulteret i sorter med bedre sygdomsresistens, større stråstivhed og højere kerneudbytter, men samtidig har der været en tendens til et fald i indholdet af råprotein (Andersen 1980). I praksis er dette blevet modvirket ved anvendelse af større mængder kvælstofgødning, der øger byggens indhold af råprotein (Bengtsson og Eggum 1969; Eggum 1970; Schiller og Oslage 1970; Thomke 1972; Madsen et al. 1974; Thomke 1976; Andersen 1980), men samtidig sker der en forringelse af aminosyresammensætningen specielt en formindskelse af indholdet af lysin i råproteinet (Eggum 1970; Schiller 1971; Madsen et al. 1974; Thomke 1976).
Højere kerneudbytte og et højt indhold af råprotein er meget ønskværdigt, men bygs værdi som svinefoder afhænger dog primært af dets indhold af fordøjelige næringsstoffer og disses sammensætning.
I de senere år er der udført meget forædlingsarbejde med henblik på at forbedre byggens proteinværdi ved en genetisk betinget forøgelse af råproteinets indhold af lysin (Munck et al. 1974; Munck og Wettstein 1974; Munck 1976). Der er ligeledes udført en række forsøg med lysinrige bygsorter eller bygpartier (Madsen et al. 1974; Thomke og Widströmer 1975; Mortensen et al. 1975; Mortensen et al. 1976; Womack et al. 1976; Eggum 1977; Thomke et al. 1978; Mortensen et al. 1980ab; Mortensen et al. 1981), som viser, at der ved fodring med lysinrig byg kan spares indtil ca. 35% af proteintilskudsfoderet. Desværre er kerneudbyttet af de lysinrige sorter 10-20% mindre end for almindelige bygsorter, hvorfor det ikke hidtil har været økonomisk fordelagtigt at dyrke de nuværende lysinrige bygtyper.
Der er også udført forsøg til belysning af høsttidspunktets betydning (Madsen et al. 1972), af bygs energiværdi til svin (Madsen 1963; Just 1965; Just 1970; Sundstøl 1970; Hansen et al. 1976; Jørgensen et al. 1977; Just et al. 1978) og til slagtekyllinger (Thomsen 1977), men egentlige sammenlignende undersøgelser omfattende bygtyper, gødskning og jordtyper under kontrollerede forhold foreligger så vidt vides ikke.
Baggrunden for den foreliggende undersøgelse er de af Just et al. (1978) opnåede resultater med 14 forskellige partier byg, der viste, at indholdet af FEs pr. kg bygtørstof varierede fra 1,07 til 1,24 og at indholdet af fordøjelige næringsstoffer pr. FEs varierede fra 62 til 120 g for råprotein og fra 2,2 til 4,2 g for lysin.
Projektet har haft til formål at belyse sortens, kvælstofgødskningens og jordtypens betydning for byggens værdi til svin og at undersøge om kemiske analyser, rumvægt, kernestørrelse mm. kan forudsige noget om byggens indhold af fordøjelige næringsstoffer og FEs.
Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra Landbrugets Samråd for forskning og forsøg.
Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning
Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.