1. juni 1983

Beretning Nr. 547

Selvfodring sammenlignet med tre fodernormer til D(YL), H(YL) og Y(YL)

Der er ikke fundet signifikante vekselvirkninger mellem fodernorm og krydsningskombination hverken med hensyn til tilvækst og foderforbrug eller slagte- og råvarekvalitet.

288 grise er benyttet i et forsøg, hvor selvfodring er sammenlignet med tre fodernormer til de tre krydsningskombinationer D(YL), H(YL) og Y(YL), hvor L = Dansk Landrace, D = Duroc, H = Hampshire og Y = Yorkshire. Forsøgstiden omfattede perioden 19-110 kg. Foderet, der var presset i piller, havde samme sammensætning til de fire hold indenfor hver krydsningskombination.

Der er ikke fundet signifikante vekselvirkninger mellem fodernorm og krydsningskombination hverken med hensyn til tilvækst og foderforbrug eller slagte- og råvarekvalitet.

Grisene, der fik foder efter ædelyst, fortærede gennem hele vækstperioden en større daglig fodermængde end de tre normfodrede hold. Den daglige tilvækst blev da også størst for dette hold og var i øvrigt stigende omtrent til slagtning. D(YL) og H(YL) havde lidt større ædelyst end Y(YL) i vækstperiodens slutning.

Foderforbruget pr. kg tilvækst steg ved stigende daglig fodermængde. Den totale fortærede fodermængde i hele forsøgstiden var ens for grisene på norm 1 og 2, men ca. 10 og 20 FEs højere for grisene på henholdsvis norm 3 og selvfodring.

D(YL) havde det laveste slagtesvind. Vægten af forende, midterstykke og skinke var uafhængig af fodernorm og krydsningskombination. Der var en tendens til, at de selvfodrede grise havde det mindste kødindhold. H(YL) indeholdt omtrent 1 procentenhed mere kød end D(YL) og Y(YL). Sogrisene indeholdt ca. 2 procentenheder mere kød end galtene.

Den daglige foderoptagelse havde ikke signifikant indflydelse på råvarekvaliteten, hvad krydsningskombinationen derimod havde. Forekomsten af PSE-kød var størst hos D(YL) og mindst hos H(YL). DFD-kød forekom kun hos Y(YL).

D(YL) havde mest intramuskulært fedt i kam, heraf havde 15 pct. af grisene for højt indhold (mere end 3 pct.).

Proteinindholdet i skinken var størst hos Y(YL) og mindst hos H(YL). H(YL) havde et fald i proteinindholdet ved stigende daglig foderoptagelse, mens denne ikke påvirkede proteinindholdet hos D(YL).

Indledning

Krydsningsproduktionen har i de senere år udgjort en stadig stigende del af svineproduktionen. Samtidig er interessen for at anvende selvfodring steget stærkt. Der findes imidlertid kun få forsøg til belysning af en række spørgsmål på dette område. Krydsningsforsøget i Sdr. Omme (Jensen, 1983) viser, at afkom efter Hampshire- og Durocorner i kombination med Landrace-Yorkshire (LY) krydsningssøer havde væsentlig større vækstevne og bedre foderudnyttelse end afkom efter Landraceorner og LY-søer. I dette forsøg blev der benyttet selvfodring, og svinene blev kun vejet ved indsættelse på forsøgsstationen og ved levering til slagteriet. Det var derfor ikke muligt at undersøge grisenes vækst på forskellige vægttrin. Jørgensen et al. (1982) har omtalt et forsøg, hvor følgende krydsningskombinationer er sammenlignet: L(LY), Y(LY), D(LY) og H(LY). Disse grise er fodret efter norm fra ca. 27 kg til knap 100 kg.

I nogle udenlandske forsøg (Standal, 1980) har man undersøgt vekselvirkningen mellem krydsningskombination og fodring (arv x miljø), men dette er kun undersøgt her i landet af Jonsson (1959), der har publiceret et forsøg, hvor svin af Dansk Landrace og sortbrogede grise fik kornblanding uden og med roer. Jonsson fandt ingen vekselvirkning mellem "fodringsmillieuer og kuldsøskende".

Hvis der findes vekselvirkning mellem krydsningskombination og fodernorm betyder det, at resultaterne af en sammenligning mellem forskellige krydsningskombinationer er afhængige af den foderstyrke, der har været anvendt i forsøget. Dette har naturligvis stor betydning såvel fra et avls- som fra et fodringsmæssigt synspunkt. Det besluttedes derfor at sammenligne de tre krydsningskombinationer D(YL), H(YL) og Y(YL) ved fire fodernormer, hvoraf norm 4 var selvfodring (ad lib.).

Formålet med den foreliggende undersøgelse har været at belyse, hvorledes forskellige daglige fodermængder, men af samme sammensætning, påvirker vækstkurve, foderforbrug samt slagte- og råvarekvalitet hos de tre ovennævnte krydsningskombinationer og endvidere at få et skøn over størrelsen af visse vekselvirkninger.

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.


Institution: Statens Husdyrbrugsforsøg

Forfatter: Arne Madsen, Hans Peder Mortensen, Poul Jensen, Patricia Barton

Udgivet: 1. juni 1983

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Avl og genetik, Ernæring