Formålet med den foreliggende undersøgelse var at belyse, om
variationer i blodets indhold af aminosyrer (alfa-aminokvælstof),
creatinkinase (CK), hæmoglobin, mælkesyre, total protein og
thyroxin (T4) samt indholdet af
Undersøgelsen omfattede afkom efter 131 avlscenterorner af Dansk
Landrace, hver med 3 eller 4 kuld á 4 grise, i alt 1664 svin,
indsendt til afprøvning på forsøgsstationen "Sjælland I", Roskilde.
Der blev udtaget to blodprøver fra halsvenen (vena cava cranialis)
af hver gris henholdsvis ca. 3 uger og 1 uge før slagtning (ved ca.
68-75 kg og ca. 78-85 kg levendevægt). Blodprøverne blev udtaget
under standardiserede forhold (ugedag, tidspunkt m.v.). Svinene
blev underkastet den for avlssvin sædvanlige
slagtekvalitetsbedømmelse, og samtidig blev der udtaget prøver af
den lange rygmuskel, klumpen og lårtungen til analyse for
Heritabilitetsskønnene af de egenskaber, der indgår i den rutinemæssige bedømmelse af forsøgssvinene, svarede godt til dem, der er fundet ved andre undersøgelser. Skøn for heritabiliteter og genetiske korrelationer blev for blodegenskaberne beregnet på gennemsnitsresultatet af de to blodprøver. Beregningsmodellerne inkluderede kuldkomponenten. Heritabiliteterne varierede fra 0.37 for creatinkinase til 0.71 for aminosyrerne. For det intramuskulære fedt varierede heritabilitetsskønnene fra 0.40 for klumpen til 0.55 for den lange rygmuskel.
De fleste af de fænotypiske og de genetiske korrelationer af
blodegenskaberne til tilvækst og slagtekvalitetsegenskaber var små,
dvs. de lå indenfor området fra -0.2 til +0.2. De tilsvarende
korrelationer til
lndledning
Formålet med det foreliggende arbejde var at belyse, om variationer
i blodets indhold af aminosyrer (alfa-aminokvælstof), creatinkinase
(CK), hæmoglobin, mælkesyre, total protein og thyroxin (T4) samt
indholdet af
Af de nævnte blodegenskaber forventedes creatinkinase og mælkesyre navnlig at være mål for kødets kvalitet (grad af PSE). Aminosyrer og thyroxin forventedes især at være mål for slagtekroppens fedningsgrad. Målingen af hæmoglobin blev specielt foretaget af hensyn til den store betydning, det har for pattegrise i 0-4 ugers alderen. Total protein blev medtaget med henblik på en eventuel korrektion for variationer i plasmavolumen.
Baggrunden for at undersøge blodegenskaberne var, at der forud for projektets planlægning i 1971 havde været stigende interesse for at undersøge, om biokemiske parametre som f.eks blodets indhold af enzymer, hormoner, stofskifteprodukter mm. kan anvendes ved vurdering af levende dyrs arvelige anlæg vedrørende vækstevne, foderudnyttelse, slagtekvalitet m.m. Hvis vurderingen af avlsdyrs arvelige anlæg for sidstnævnte egenskaber kan suppleres med rimeligt sikre oplysninger om et ungt dyrs egenværdi (arvelige anlæg) for betydningsfulde egenskaber, vil der være muligheder for at opnå højere selektionsdifference og kortere generationsinterval og dermed øget årlig genetisk fremgang.
Siden planlægningen af projektet er der publiceret mange resultater, som viser, at blodets indhold af enzymer, hormoner m.m. påvirkes af en række forhold såsom race, køn, fodring, tidspunkt i døgnet, klima, dyrenes psykiske og fysiske tilstand, teknik ved udtagning af blodprøver, analyseteknik mv., ligesom kødets egenskaber efter slagtning påvirkes af en række stressfremkaldende faktorer i forbindelse med transport og slagtning.
Det er således vist, at forskellige former for belastning (forårsaget af temperatur, løbebånd, eldriver mm.) har stor indflydelse på blodets indhold af enzymer, hormoner mv., ligesom kødets farve og vandbindingsevne (grad af PSE) påvirkes stærkt af svinenes fysiologiske tilstand umiddelbart før slagtning (Barton 1971, 1974; Bickhardt et al. 1972; Haase et al. 1972; Staun et al. 1972; Laue og Laursen 1973; Bickhardt et al.1979; Bresson 1979; Frøystein et al. 1979; von Lengerken et al. 1979; Malmfors & Nilsson 1979; Scheper 1979; Schwörer et al. 1979).
Andre undersøgelser har vist, at der mellem racer og linjer findes store forskelle i blodets indhold af enzymer, hormoner, stofskifteprodukter og på kødets kvalitet (Beermann et al. 1975; Addis et al. 1979; Allen et al. 1979; Ensinger et al. 1979; Frøystein et al. 1979; Pfeiffer et al. 1979). Foderets sammensætning og svinenes foderoptagelse påvirker blodets indhold af aminosyrer, urinstof, glukose, fedtsyrer m.m. og indirekte muligvis også kødets kvalitet (Just 1973a; Christensen 1974; Bresson et al. 1976). Endvidere varierer koncentrationen af forskellige stoffer i blodet med svinenes alder/vægt (Just 1973a; Frøystein et al. 1979; Pfeiffer et al. 1979).
Skjoldbruskkirtelhormonerne thyroxin (T4) og trijodtyronin (T3) er af stor betydning for energistofskiftet, men undersøgelser af Marple et al. (1975) og Standal et al. (1980) har ikke givet entydige resultater, hvilket sandsynligvis beror på usikkerheder i måleteknikken og eventuelt samspil med andre hormoner.
Svinenes blodtyper, specielt H-systemet (Jensen et al. 1976; Hyldgaard-Jensen et al. 1979) og svinenes reaktion overfor bedøvelse med halothan (Addis et al. 1979; Bulla et al. 1979; Luescher et al. 1979; Pfeiffer et al. 1979; Schepers og Schmitten 1979; Jensen og Andresen 1980) er højt korreleret med kødets kvalitet og kan derfor anvendes i avlsarbejdet.
Der er udført undersøgelser, som tyder på, at nogle blodegenskaber har en høj arvelighed (h²=0.3-0.5) (Flock et al. 1974; Biekhardt et al. 1979; Kallweit 1979; Malmfors & Nilsson 1979; Scheper 1979; Schwörer et al. 1979). Mange af undersøgelserne vedrørende forskellige blodegenskaber har dog været baseret på et forholdsvis lille antal dyr og er derfor noget usikre. En mere detaljeret beskrivelse af sammenhængen mellem blodegenskaber og kødkvalitet er givet af Bickhardt et al. (1972), Christian (1972) og Cassens et al. (1975).
Baggrunden for at søge arveligheden af det intramuskulære
fedtindhold belyst er bl.a. forbrugernes ønsker om, at svinekød
skal være mørt, saftigt og velsmagende. Ved projektets planlægning
forelå flere undersøgelser, der viste, at kødets indhold af
Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning
Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.