1. oktober 1983

Beretning Nr. 556

Forskellige foderstoffers kemiske sammensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin

De enkelte foderprøver blev analyseret for tørstof, aske, råprotein, råfedt (Stoldt), træstof, let hydrolyserbare kulhydrater (LHK), tannin, energi, 18 aminosyrer og 10 mineraler.

Formålet med forsøgene var at belyse individuelle foderstoffers værdi til svin samt variationerne i foderværdi mellem forskellige partier af samme foderstof. Det videre mål hermed var at fremskaffe et mere sikkert grundlag for sammensætning (optimering) af foderblandinger til svin.

Undersøgelsen omfattede 304 foderpartier fra 92 forskellige foderstoffer. Ved fremskaffelse af de forskellige foderstoffer blev det tilstræbt at finde repræsentative partier, men for de mere sjældent anvendte foderstoffer var der i reglen ingen muligheder for at vælge mellem forskellige partier.

De enkelte foderprøver blev analyseret for tørstof, aske, råprotein, råfedt (Stoldt), træstof, let hydrolyserbare kulhydrater (LHK), tannin, energi, 18 aminosyrer og 10 mineraler. Indholdet af cellevægsbestanddele (neutralt detergent fibre = NDF) og hemicellulose blev beregnet.

De forskellige næringsstoffers og energiens fordøjelighed samt foderets indhold af omsættelig energi blev bestemt ved fordøjeligheds- og proteinbalanceforsøg med voksende svin. Forsøgene blev afhængig af foderstoffets natur udført efter den direkte metode, en modificeret differensmetode eller regressionsmetoden. Det tilstræbtes at anvende svin (kuldsøskende) i vægtintervallet fra 50 til 60 kg, men i enkelte tilfælde blev der anvendt mindre eller større (40-70 kg) svin. De daglige fodermængder udgjorde i reglen ca. 80 pct. af normen for moderat fodring.

Foderstoffernes indhold af foderenheder til svin (FEs) blev beregnet på sædvanlig måde efter formlen: FEs/kg tørstof = (0,75 omsættelig energi, MJ/kg tørstof - 1,88)/7,72. Indholdet af fordøjelige aminosyrer blev beregnet ved at multiplicere foderets indhold af den pågældende aminosyre med fordøjelighedskoefficienten for råprotein divideret med 100.

Gennemsnitsværdier, standardafvigelser samt mindste og største værdier for de 92 foderstoffer er anført fra side 24 til side 85.

Resultaterne viser, som forventet, at værdien af flere foderstoffer afviger betydeligt fra den værdi, der tidligere blev beregnet som skandinaviske foderenheder (sk.f.e.) og fordøjeligt renprotein bestemt ved forsøg med kvæg.

Der var betydelige variationer i den kemiske sammensætning, i fordøjeligheden og i foderværdien mellem forskellige partier af samme foderstof. Som eksempel kan variationsområdet for nogle egenskaber ved byg nævnes: råprotein fra 99 til 181 g pr. kg tørstof, råfedt (Stoldt) fra 27 til 46 g pr. kg tørstof, træstof fra 40 til 65 g pr. kg tørstof, lysin fra 3,1 til 6,4 g pr. kg tørstof, fosfor fra 3.0 til 4,8 g pr. kg tørstof, råproteinets fordøjelighed fra 62 til 83 pct., indholdet af FEs fra 1,06 til 1,26 pr. kg tørstof, indholdet af fordøjeligt råprotein fra 56 til 120 g pr. FEs og indholdet af fordøjeligt lysin fra 2,0 til 4,2 g pr. FEs.

Trinvise regressionsanalyser viste, at afvigelserne fra byggens (110 partier) gennemsnitlige indhold af FEs varierede ligefremt med indholdet af træstof. En procent mere træstof i tørstoffet formindskede indholdet af FEs med 3,1 pct. (variationskoefficient = 3,2). Andre regressionsanalyser viste, at når byggens og hvedes indhold af råprotein steg med 1 pct., steg indholdet af lysin med henholdsvis 0,27 g og 0,10 g pr. kg tørstof og indholdet af fordøjeligt lysin pr. FEs med henholdsvis 0,22 g og 0,08 g.

Indledning

Indtil 1977 blev foderets energiværdi til svin officielt beregnet so skandinaviske foderenheder, og proteinværdien var principielt baseret på foderets indhold af fordøjeligt renprotein. Grundlaget for såvel den skandinaviske foderenhed som det fordøjelige renprotein var forsøg med kvæg. Fordøjelseskanalen hos kvæg og svin har en meget forskellig opbygning og funktion. Dette bevirker, at forholdet mellem den mængde af et foderstof, kvæg og svin kan fordøje, varierer fra foderstof til foderstof. Anvendelse af dette vurderingssystem (skandinaviske foderenheder og fordøjeligt renprotein) resulterede derfor i nogle uheldige konklusioner vedrørende forskellige foderstoffers egnethed til svin. dette var af stor betydning, idet det udover at påvirke foderforbrug og slagtekvalitet i negativ retning også påvirkede importen af foderstoffer i uheldig retning (Just 1965, 1966).

Undersøgelser med voksende svin (Just, 1968, 1970, 1971, 1972) gav grundlag for et nyt energivurderingssystem, der officielt blev indført ved Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol (1976) og et nyt grundlag for vurdering af proteinværdien baseret på foderets indhold af fordøjeligt råprotein og fordøjelige aminosyrer. Sidstnævnte blev introduceret af Andersen og Just (1975) og fulgt op ved aftale af august 1981 mellem Landsudvalget for Svineavl og -produktion og Foderstofindustrien, således at der ved salg af foderblandinger til svin gives oplysning om indholdet af fordøjeligt råprotein, -lysin, -methionin og -cystin udtrykt i g pr. FEs.

Udover dette vurderingsgrundlag forudsætter en konkret sammensætning eller optimering af foderblandinger til svin et indgående kendskab til de enkelte foderstoffers energiværdi og proteinværdi samt deres indhold af mineraler m.m. Dette kendskab var ikke til stede, idet der hverken i Danmark eller i udlandet var gennemført systematiske undersøgelser til belysning af individuelle foderstoffers værdi til svin. Der er dog gennemført en del forsøg til belysning af fordøjeligheden af et eller flere næringsstoffer i nogle få foderstoffer (Madsen 1963; Sundstöl 1970; Saben et al. 1971; Ivan og Farrel 1975; Morgan et al. 1975; Taverner et al. 1975; Kroman et al 1976; Mitchall et al. 1976); Whittemore og Moffat 1976; Young et al. 1977; Wiseman og Cole 1979; Wu og Ewan 1979; Batterham et al. 1980ab; Perez et al. 1980), men resultaterne heraf er ikke altid sammenlignelige, idet der som vist af Madsen (1963) er fundet betydelige forskelle mellem resultaterne fra forskellige institutioner. Disse forskelle kan bero på en række forhold såsom foderstoffets kemiske sammensætning, antal forsøgssvin, vægt af forsøgssvin, daglige fodermængde, forsøgsplan, nøjagtighed ved forsøgets gennemførelse, analysemetodik m.m.

I 1974 iværksattes systematiske fordøjeligheds- og proteinbalanceforsøg med voksende svin med det formål at fremskaffe mere korrekt viden om individuelle foderstoffers værdi til svin og om variationen mellem forskellige partier af samme foderstof. De hidtil opnåede resultater er samlet i denne beretning. Undersøgelserne fortsættes, idet en repræsentativ vurdering afhængig af variationerne i foderstoffets sammensætning i reglen forudsætter forsøg med fra ca. fem til ca. ti forskellige partier af hvert foderstof.

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.


Institution: Statens Husdyrbrugsforsøg

Forfatter: A. Just, Henry Jørgensen, José A. Fernández, Steen Bech-Andersen, N. Enggaard Hansen

Udgivet: 1. oktober 1983

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Ernæring