På grundlag af i alt 272 fordøjeligheds-, kvælstof- og kulstofbalanceforsøg samt 272 luftskiftemålinger udført i respirationskamre (162 målinger på galte og 110 målinger på sogrise) med i alt 56 grise af Dansk Landrace (32 galte og 24 sogrise), der er fodret med forskellige linolsyreniveauer fra 0,04 til 9,5 pct. af foderets bruttoenergiindhold (energipct.) konkluderes følgende:
Behovet for linolsyre til sikring af maximale niveauer for
daglig tilvækst, foderudnyttelse, fordøjelighed af næringsstoffer,
protein- og energiomsætning hos svin af Dansk Landrace fra
fravænning ved 5 uger eller mere og til slagtning ved 90-100 kg
levendevægt er 0,2 pct. af foderets bruttoenergi. Med et indhold af
Fedtsyresammensætningen af plasma- og galdelipider viser imidlertid, at behovet for linolsyre til andre biologiske funktioner er større end 0,2 energiprocent. Det er derfor nødvendigt at undersøge andre biologiske og produktionsøkonomiske parametre, før det endelige linolsyrebehov kan fastlægges.
Indledning
Behovet for essentielle fedtsyrer (EFAs) til slagtesvin, der danner meget kød, er mangelfuldt belyst og er aldrig blevet fastlagt for svin under danske forhold.
Adskillige danske forsøg har beskæftiget sig med den effekt, foderets fedtsyresammensætning har på fedtdepoternes fedtsyresammensætning og jodtal (se oversigtsartikel af Madsen et al., 1977). Disse forsøg viste, at jo mere umættet fedt, grise indtog, desto blødere var rygspækket, fordi foderets umættede fedtsyrer blev aflejret i fedtdepoterne. Dette medførte en forringet holdbarhed med risiko for oxidationsfejl som misfarvning, harskhed og andre uønskede smagsændringer. Risikoen for kvalitetsfejl er størst ved baconproduktion, fordi både saltlage og røg indeholder stoffer, der fremmer oxidationen. Følgelig forsøger man at begrænse foderets indhold af polyumættede fedtsyrer (PUFAs).
Det traditionelle svinefoder bestående af byg og fedtfri proteinblanding som skummetmælkspulver eller sojaskrå indeholder 1,5-2,5 pct. råfedt, hvoraf ca. 65 pct. er PUFAs. Af disse er både linolsyre (55 pct). og linolensyre (10 pct.) EFAs, men med forskellige biologiske funktioner.
Egne præliminære undersøgelser med grise, der fik 0,4 eller 6,4 pct. af foderets bruttoenergi (energipct.) som linolsyre tilsat i form af sojaolie, viste, at de grise, der fik det lave linolsyreindhold i foderet, manglende linolsyre vurderet ud fra forholdet mellem 20:3,n-9/20:4,n-6 i plasmalipider og fosforlipider isoleret fra skeletmuskel-, lever- og hjertemitokondrier (Christensen, 1973; 1974a). De grise, der blev fodret med det linolsyrefattige foder udviste også PSE (1974b). Andre undersøgelser udført ved Dyrefysiologisk afdeling tydede endvidere på, at EFAs spillede en rolle både for kødmængde (Petersen et al., 1970; Jakobsen, 1972) og kødkvalitet (Christensen, 1970).
På denne baggrund blev det besluttet at udføre en serie undersøgelser over behovet for linolsyre til slagtesvin, idet dette skulle fastlægges som den mængde linolsyre, der skulle være i foderet for at sikre maximal ydelse og produktion målt såvel ved produktionsøkonomiske, fysiologiske som biokemiske parametre.
Denne beretning beskriver og diskutere de resultater, der vedrører bestemmelse af behovet for linolsyre til sikring af maksimal fordøjelighed af foderets næringsstoffer og energi samt maksimal udnyttelse af foderets kvælstof- og energiindhold til køddannelse. Disse faktorer har alle stor betydning for økonomien i slagtesvineproduktionen.
Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning
Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.