Formålet med den foreliggende undersøgelse var at belyse, om de gældende normer for livsnødvendige næringsstoffer pr. FEs til slagtesvin er tilstrækkelige ved fodring efter ædelyst. Undersøgelsen omfattede 12 kuld (seks kuld af Landrace og seks kuld af Yorkshirerace) á syv grise, i alt 84 grise med forholdsvis høje avlsværdiindekser. En gris fra hvert kuld blev aflivet ved forsøgets begyndelse. De resterende seks grise blev fordelt på to hold således, at der kom en galtgris, en sogris og en ornegris på hvert hold. Foderets indhold af livsnødvendige næringsstoffer pr. FEs svarede for det ene hold til de gældende normer, for det andet hold var indholdet af samtlige livsnødvendige næringsstoffer 20 pct. større.
Jævnt fordelt over vækstperioden fra 20 kg til slagtning udførtes fem fordøjeligheds- og proteinbalanceforsøg med hver gris, og der blev udtaget tre blodprøver ved henholdsvis 28, 54 og 81 kg levendevægt. Ved ca. 90 kg levendevægt blev svinene slagtet, dissekeret i seks forskellige fraktioner (kød, spæk + svær, knogler, indvolde, blod, børster), der hver for sig blev formalet og analyseret.
Den daglige foderoptagelse (2,01 FEs) var mindre end tilstræbt. Korrigeret til 28.5 pct. slagtesvind og vækstperioden 25-90 kg, som anvendes ved afprøvning af svin fra avlscentre, udgjorde den daglige tilvækst 867 g og foderforbruget pr. kg tilvækst 2,33 FEs.
Forøgelsen af indholdet af livsnødvendige næringsstoffer pr. FEs med 20 pct. havde kun en mindre positiv og i de fleste tilfælde ikke statistisk sikker indflydelse på forsøgsresultaterne. Forbedringen af foderforbruget pr. kg tilvækst samt daglig tilvækst af kød og protein udgjorde henholdsvis 0,04 FEs, 7 g kød og 3 g protein. Svinene aflejrede eksempelvis mindre end 5 pct. af det fordøjelige råprotein, de fik tilført udover den gældende norm.
Forskellene mellem Landracesvin og Yorkshiresvin var små og i de fleste tilfælde ikke statistisk sikre. Yorkshiresvinene brugte 0,14 FEs mindre pr. kg tilvækst, producerede 11 g mere kød og aflejrede 1 g mindre protein pr. dag end Landracesvinene. Forklaringen herpå er, at Yorkshiresvinene indeholdt 2,3 pct. mindre tørstof end Landracesvinene. Korrigeres resultaterne for forskelle i svinenes indhold af vand, var foderforbrug og daglig kødproduktion næsten identisk for Landrace- og Yorkshiresvinene.
Ornegrisene brugte 0,22 FEs mindre pr. kg tilvækst, producerede 29 g mere kød og aflejrede 19 g mere protein og 31 g mindre fedt pr. dag end galtgrisene. Ornegrisene indeholdt 10,2 pct. mindre tørstof end galtgrisene, hvilket stort set forklarer deres lavere foderforbrug. En regressionsanalyse viste da også, at foderforbruget faldt med 0,06 FEs pr. kg tilvækst, når indholdet af tørstof i ornegrisene faldt med en procentenhed.
Der fandtes ikke statistisk sikre forskelle på vægten af forskellige dele af fordøjelseskanalen med eller uden indhold, eller på længden af tyndtarmen og blind-tyktarmen.
Blodegenskaberne alkalisk fosfatase, kolesterol og androstenon var statistisk sikkert korreleret til en række egenskaber vedrørende tilvækst og foderudnyttelse. De øvrige blodegenskaber (cortisol, insulin, thyroxin, urinstof, kreatinkinase, glukose, fosfor) udviste et mere variabelt mønster, men der var dog mange statistisk sikre korrelationer til de produktionsøkonomiske egenskaber.
Indledning
De senere års avlsarbejde har resulteret i betydelige forbedringer af svinenes arvelige anlæg for tilvækst og foderudnyttelse, ligesom kødindholdet har været stigende. I den praktiske svineproduktion er der herudover opnået forbedringer i tilvækst og foderudnyttelse ved anvendelse af krydsningssvin og forbedrede produktionsforhold, dvs. fodring, staldforhold og pasning. På svineforsøgsstationerne forekommer der jævnligt tilvækster over 900 g daglig og foderforbrug under 2,5 FEs pr. kg tilvækst, og hos stadig flere svineproducenter opnås daglige tilvækster på over 750 g og foderforbrug under 2,8 FEs pr. kg tilvækst.
Sideløbende med den genetiske fremgang, de forbedrede staldforhold m.m. er der også sket en positiv udvikling med hensyn til forståelsen af årsagssammenhænge vedrørende svinenes ernæring, et bedre kendskab til foderstoffernes værdi, udvidede og mere sikre analysemetoder mm.
Dette har givet anledning til overvejelser om de gældende normers tilstrækkelighed til at dække hurtigtvoksende svins behov for livsnødvendige næringsstoffer. Teoretisk set må det også forventes, at behovet for livsnødvendige næringsstoffer pr. FEs stiger, når foderforbruget pr. kg tilvækst falder. Behovet for næringsstoffer er imidlertid ikke identisk med normerne. Normer er lig med behovet plus en sikkerhedsmargin, der kan betragtes som en forsikring mod forhold, der afviger fra det optimale, d.v.s. variationer i råvarers indhold af næringsstoffer og disses fordøjelighed, blandefejl, afblanding, svinenes sundhedstilstand m.m.
Det er vanskeligt at sammenligne forskellige landes normer, dels fordi der anvendes forskellige måleenheder, dels fordi der kan være flere normer i et land. Hertil kommer, at normerne ikke altid bliver anvendt i praksis. I tabel 1.1. er anført et skøn over normerne til 50 kg slagtesvin i nogle europæiske lande og U.S.A. De udenlandske normer må tages med et vist forbehold, men sammenligningerne viser alligevel, at de danske normer for næringsstoffer pr. FEs generelt er de højeste. Den engelske norm for lysin er på niveau med den danske, men så vidt vides bliver denne norm sjældent opfyldt i praksis i England. De amerikanske normer er minimumsnormer, d.v.s. de indeholder ikke nogen sikkerhedsmargin. Det er også de laveste, hvilket dog i nogen grad opvejes af et stort foderforbrug (3,5-4,0 FEs) pr. kg tilvækst.
I 1982 iværksættes et kombineret balanceslagteforsøg med det formål at belyse, om de gældende normer for livsnødvendige næringsstoffer pr. FEs til slagtesvin er tilstrækkelige ved fodring efter ædelyst. Forsøget udførtes med avlscentersvin med forholdsvis høj avlsværdi (avlsværdiindeks). DAKOFO og Landsudvalget for Svin har ydet økonomisk støtte til projektet.
|
Tabel 1.1. Skøn over forskellige landes fodernormer til slagtesvin ved 50 kg levendevægt |
|||||
|
|
Danmark1) |
Holland2) |
Østtyskland3) |
England4) |
USA5) |
|
FEs/dg v. 50 kg 6) |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
|
Pr. FEs: |
|
|
|
|
|
|
Ford. råprot., g |
130 |
131 |
123 |
110 |
110 |
|
Ford. lysin, g |
7,0 |
6,6 |
5,9 |
7,0 |
4,9 |
|
Ford. methionin + cystin, g |
4,3 |
4,5 |
3,9 |
3,5 |
3,2 |
|
Ford. treonin, g |
4,3 |
- |
3,9 |
4,4 |
3,1 |
|
Calcium, g |
7,5 |
8,7 |
7,2 |
7,2 |
5,5 |
|
Fosfor, g |
6,5 |
6,1 |
5,7 |
5,5 |
4,5 |
|
Natriumklorid, g |
4,0 |
4,4 |
4,5 |
2,9 |
2,3 |
|
Jern, mg |
80 |
80 |
60 |
50 |
50 |
|
Mangan, mg |
45 |
24 |
23 |
9 |
2 |
|
Kobber, mg |
8 |
6 |
6 |
4 |
3 |
|
Zink, mg |
100 |
50 |
55 |
43 |
50 |
|
Selen, mg |
0,13 |
0,05 |
1,15 |
0,14 |
0,15 |
|
Jod, mg |
0,15 |
0,4 |
0,15 |
0,14 |
0,14 |
|
A-vitamin, |
2750 |
5000 |
1275 |
1200 |
1300 |
|
D-vitamin, |
275 |
800 |
225 |
100 |
150 |
|
E-vitamin, mg |
25 |
3 |
18 |
8 |
11 |
|
Thiamin, mg |
1,5 |
1,5 |
- |
1,5 |
1,1 |
|
Riboflavin, mg |
4,5 |
3,0 |
3,1 |
2,5 |
2,2 |
|
Pyridoxin, mg |
2,5 |
2,5 |
2,6 |
2,5 |
1,1 |
|
Niacin, mg |
22 |
18 |
15 |
14 |
12 |
|
Pantotensyre, mg |
12 |
5 |
10 |
10 |
11 |
|
B12-vitamin |
0,02 |
0,02 |
0,01 |
0,01 |
770,01 |
|
1) |
Andersen og Just (1983) |
|
2) |
Centraal Veevoederbureau in Nederland (1983, 1984). consulentschap in Algemene Dienst voor Varkenshoudederij, Utrecht (1980) |
|
3) |
Bolduan et al. (1984) |
|
4) |
ARC (1981) |
|
5) |
NRC (1977) |
|
6) |
Omregning til FEs og indhold pr. FEs udført af forfatterne |
Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning
Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.