1. juni 1986

Beretning Nr. 611

Kvalitetskriterier for fedt til slagtesvin

Resultaterne viste, at såvel animalsk som vegetabilsk fedt med et lavt indhold af frie fedtsyrer samt vegetabilsk fedt med et højt indhold af fedtsyrer i pct. af fedt ikke havde nogen uheldig indflydelse på tilvækst, foderforbrug og kødindhold.

Der er udført to forsøg med i alt 144 individuelt fodrede grise, hvor ca. 30 pct. af foderets energiindhold stammede fra forskellige fedtkilder med forskellige kvalitetsegenskaber.

I det ene forsøg indeholdt det tilsatte fedt fra 53 til 85 pct. fedtsyrer, og i det andet forsøg var indholdet af frie fedtsyrer i det tilsatte fedt fra 0,2 til ca. 80 pct. Indholdet af fordøjeligt lysin pr. FEs var ens for alle hold. Samtlige grise var fodret efter norm.

Der er i beregningerne regnet med, at 1 kg animalsk fedt har indeholdt 2,96 FEs, og at vegetabilsk fedt/fedtsyreblanding indeholdt fra 3,21 til 3,27 FEs pr. kg.

Resultaterne viste, at såvel animalsk som vegetabilsk fedt med et lavt indhold af frie fedtsyrer samt vegetabilsk fedt med et højt indhold af fedtsyrer i pct. af fedt ikke havde nogen uheldig indflydelse på tilvækst, foderforbrug og kødindhold. Derimod var tilvækst og foderforbrug påvirket i negativ retning, når fedtsyrerne i pct. af fedtet var faldende, og når indholdet af frie fedtsyrer var stigende. Kødindholdet var derimod forøget.

Når indholdet af fedtsyrer i pct. af tilsat fedt faldt med 1 procentenhed, faldt foderværdien med 0,046 FEs pr. kg.

Når indholdet af frie fedtsyrer i pct. af tilsat fedt steg med 1 procentenhed, faldt foderværdien med 0,015 FEs pr. kg, men der skal gøres opmærksom på, at der kan være andre årsager hertil end de frie fedtsyrer.

Jodtallet i rygspækket steg, når jodtalsproduktet i foderet steg.

Indholdet af linol- og linolensyre i rygspækket steg, når indholdet i foderet var stigende.

Smagen i bacon og koteletter forringedes ved stigende jodtalsprodukt men var tilsyneladende ikke påvirket af fedtets indhold af fedtsyrer eller frie fedtsyrer.

Indledning

Det er efterhånden ret almindeligt, at foderblandinger til slagtesvin tilsættes fedt. Efterhånden som efterspørgslen efter fedt er steget, er der ikke tilstrækkelige mængder animalsk fedt til rådighed, hvorfor der nu også anvendes vegetabilsk fedt.

Fedt er ingen homogen vare, som har en standardsammensætning, men består af en række fedtsyrer, hvor mængden af de enkelte fedtsyrer er afhængig af oprindelsesprodukterne. Dette har stor betydning for slagteprodukternes kvalitet, idet et stigende indhold af umættede fedtsyrer giver blødere rygspæk, som nærmere beskrevet af Madsen et al. (1977). I de seneste undersøgelser ved Statens Husdyrbrugsforsøg er anvendt vegetabilske fedtsyreblandinger, som er restprodukter fra fedt- og olieindustrien (Mortensen et al. 1983). Disse produkter havde den samme foderværdi som vegetabilsk fedt. Indholdet af fedtsyrer i pct. af fedt var ca. 90, og indholdet af frie fedtsyrer i de anvendte fedtblandinger var op til 35 pct. af tilsat fedt.

Fedt består hovedsageligt af fedtsyrer, ofte 85 - 95 pct.

I fedt- og planteolieindustrien fremkommer forskellige restfedtprodukter, hvor fedtsyreindholdet i fedtet kan være lavere end 85 pct. Udenlandske undersøgelser af bl.a. Eeckhout et al. (1983) og Oslage & Petersen (1982) viser, at foderværdien kan variere en del i vegetabilske restfedtprodukter. Det er svært at bedømme fra litteraturen, hvor ofte det forekommer, idet de enkelte fedtsyrer normalt er angivet i pct. af de totale fedtsyrer.

Et varierende indhold af frie fedtsyrer forekommer mest i fedtsyreblandinger. Wiseman & Cole (1983) har f.eks. fundet, at et stigende indhold af frie fedtsyrer har givet en faldende energiudnyttelse.

Indtil 1984 var der kun opstillet kvalitetskriterier for foderfedt til kvæg. Repræsentanter fra Slagteriernes Forskningsinstitut, Danske Slagterier, DAKOFO, Landsudvalget for Svin og Statens Husdyrbrugsforsøg opstillede derfor nogle foreløbige kvalitetskriterier for foderfedt til svin. Foderfedt blev opdelt i animalsk fedt, svinefedt samt restfedtprodukter af blandet oprindelse. Som det fremgår af foranstående, er en del af disse værdier skønnede, og for de polymere fedtsyrer mangler nøjagtige analysemetoder.

Mathiesen (1983) anfører om polymere fedtsyrer: "Når triglycerid opvarmes og evt. udsættes for ilt eller fugt, kan der dannes bindinger på tværs af fedtsyrerne, hvorved der dannes dimer-, trimer-, tetramerforbindelser osv. Disse bindinger kan både opstå mellem to fedtsyrer på et glycerinmolekyle og mellem to fedtsyrer på hver sit glycerinmolekyle, ligesom frie fedtsyrer kan tænkes at reagere. Polymere forbindelser af triglycerider har en lav fordøjelighed og er muligvis direkte sundhedsskadelige".

Der blev opstillet følgende kriterier, som vist i tabel 3.

Formålet med de foreliggende forsøg har været at undersøge den indflydelse, som forskelligt indhold af fedtsyrer i pct. af fedt samt mængden af frie fedtsyrer har på tilvækst, foderudnyttelse, slagtekvalitet og spisekvalitet samt på rygspækkets jodtal og fedtsyresammensætning. Resultaterne skulle derfor belyse, om ovennævnte kvalitetskriterier er tilstrækkelige.

Tabel 3. Foreløbige kvalitetskriterier for foderfedt til svin

 

Teknisk svinefedt

Teknisk animalsk fedt

Foderfedt restfedtprod. (Blandingsfedt)

Vand (M), max. pct.

0,5

0,5

1,0

Smuds (I), max. pct.

0,5

0,5

1,0

Uforsæbelig rest (U), max. pct.

1,0

2,0

3,5

M + I + U, max. pct.

2,0

3,0

5,0

C 20 og derover, max. pct.

2,5

2,5

4,0

Frie fedtsyrer (FFA), max. pct.

5

15

50

Jodtal, max.

60

55

65

Tilsætning af etoxyquin, ppm

150

150

300

Sterinsyre (C 18:0), max. pct.

-

-

20

Polymere fedtsyrer, max. pct.

-

-

3,0

Fedtsyrer i pct. af total fedt. min.

85

85

80

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.


Institution: Statens Husdyrbrugsforsøg

Forfatter: Hans Peder Mortensen, Camilla Bejerholm

Udgivet: 1. juni 1986

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Ernæring