Protein og aminosyrer til slagtesvin. 1

Et af målene indenfor svineproduktion er større daglig tilvækst, lavere foderforbrug pr. kg tilvækst samt en stadig større daglig kødaflejring. Da kød kun kan dannes på grundlag af tilført protein, er det nødvendigt, at foderet indeholder tilstrækkelige mængder af fordøjelige essentielle aminosyrer. For at belyse dette behov nærmere, er der i årenes løb udført en række forsøg i mange lande. Og der er vel næppe noget område indenfor svineforskningen, som har optaget så mange ressourcer som problemet vedrørende slagtesvinenes proteinforsyning. Utallige internationale kongresser, symposier m.v. er afholdt i årenes løb, og tusinder af artikler, såvel videnskabelige som mere populære, er publiceret om dette emne (se f.eks. Henry et al., 1976; Baker & Speer, 1983; Homb & Matre, 1984, 1985). Fra afdelingen for forsøg med svin foreligger således også en række publikationer (se f.eks. oversigter af Madsen, 1975, 1983, 1986).

Forsøg viser, at grisene i vækstperiodens begyndelse stiller forholdsvis større krav til foderets indhold af essentielle aminosyrer end senere, hvilket naturligvis vanskeliggør den praktiske udformning af foderets sammensætning (Mortensen et al., 1980). Det er nemlig teoretisk set ikke ideelt at anvende samme foderblanding fra fravænning til slagtning. Tilføres der for små proteinmængder, påvirkes tilvækst og kødaflejring i negativ retning, og gives der for store proteinmængder, vil store mængder kvælstof udskilles med urinen, hvilket reducerer proteinets udnyttelse.

Undersøgelser tyder endvidere på, at optimal daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst og kødaflejring kræver forskellige aminosyremængder i foderet, hvilket heller ikke gør problemstillingen letter (Madsen & Mortensen, 1977).

Svinenes proteinforsyning er for længst blevet set spørgsmål om aminosyreforsyningen. Da de fleste aminosyrer hidtil kun har kunnet skaffes til konkurrencedygtige priser i form af forskellige fodermidler, har problemet været at kombinere disse på rette måde for at få de mest optimale foderblandinger. Forudsætningen har her i landet været, at foderet indeholder ca. 80 pct. korn, hovedsagelig byg. Da byg og sojaskrå i mange år har været de vigtigste bestanddele af svinenes foder, er mange forsøg udført for at finde frem til, hvorledes disse to fodermidler skal kombineres for bedst at opfylde grisenes behov. På grundlag af kemiske analyser har man fundet foderets totale indhold af de forskellige aminosyrer. Ved beregning af de fordøjelige mængder af de enkelte aminosyrer har man benyttet samme fordøjelighedskoefficienter for de enkelte aminosyrer som for råproteinet (Just, 1971).

Madsen og Mortensen (1975) fandt, at grisene ved ovennævnte forsøgsmetodik havde et behov for de i tabel 1.1. viste mængder at fordøjelige aminosyrer. De er beregnet på grundlag af, t foderet indeholdt 24 pct. sojaskrå i perioden 20-50 kg, og ca. 12 pct. i perioden 50-90 kg. Resten af foderet var byg, mineraler og vitaminer. Da disse blandinger indeholdt ca. 1 FEs pr. kg, er indholdet angivet pr. kg foder (eller i pct.). Senere fandt man, at grisene kunne udnytte op til 18 pct. sojaskrå i perioden 50-90 kg, hvilket f.eks. er benyttet af Madsen et al. (1983).

I en række forsøg har man helt eller delvis ombyttet sojaskrå med andre tilskudsfodermidler, f.eks. ærter (Madsen & Mortensen, 1985). Ved sådanne ombytninger har man søgt at holde indholdet af den mest begrænsende aminosyre, lysin, konstant.

Man kan imidlertid ikke se bort fra, at der måske gives så store mængder sojaskrå for at dække behovet for de mest essentielle aminosyrer, at der bliver overskud af andre aminosyrer. Ved at lade syntetiske aminosyrer erstatte en del sojaskrå, skulle man derfor teoretisk set kunne opnå en bedre udnyttelse af proteinet.

Det er velkendt, at byggens proteinindhold kan variere stærkt (Mortensen et al., 1978). Såfremt en foderblanding sammensættes ud fra et krav om, at den skal indeholde en bestemt mængde fordøjeligt protein, vil indholdet af de mest begrænsende aminosyrer kunne falde 20-30 pct., hvilket fremgår af tabel 1.2 (Madsen & Mortensen, 1974).

Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning

Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.