Der er udført to forsøg for at belyse foderets indflydelse på slagtesvins tilvækst, foderforbrug, kødindhold og råvarekvalitet. Sogrise og galte blev fodret individuelt efter samme daglige energinorm i perioden 20-100 kg. De anvendte foderblandinger indeholdt så vidt muligt normale mængder fordøjelige aminosyrer, mineraler og vitaminer. Dagen efter slagtning blev der målt kødkvalitet (sondetal og pH2) samt udtaget prøver til analyse af: saftbindeevne, fedt-, protein- og pigmentindhold. Rygspækket blev analyseret for fedtsyresammensætning og skatolindhold. Endvidere blev spisekvaliteten af bacon vurderet af et smagshold.
I et 2 × 3 faktorielt forsøg blev et grundfoder af sojaskrå og
byg tilsat 6 pct. fedt med varierende fedtsyresammensætning. 15 og
31 pct. linolsyre blev kombineret med 1,5, 3,7 og 6,0 pct.
linolensyre. Forsøgsbetingelserne påvirkede kun
produktionsresultaterne i meget begrænset omfang. Ved høje
koncentrationer af polyumættede fedtsyrer kunne der konstateres et
fald i kødprocenten hos galte. Kun få råvarekvalitetsegenskaber
blev påvirket. Med stigende indhold af polyumættede fedtsyrer i
rygspæk, og ved det største indhold af polyumættede fedtsyrer i
fodret var indholdet af
I det andet forsøg blev sojaskrå og byg erstattet med 4, 8 og 12 pct. solsikkefrø. Hverken produktionsresultaterne eller råvarekvaliteten, med undtagelse af fedtsyresammensætningen i rygspæk, var signifikant påvirket af fodringen. Det gennemsnitlige jodtal i rygspæk var for højt allerede ved 4 pct. solsikkefrø i foderet.
Resultaterne fra disse to er sammenholdt med resultater fra
tidligere publicerede danske forsøg, og foderfedtets indflydelse på
fedtsyresammensætningen i rygspæk og
Indledning
Denne beretning omhandler to forsøg fra en forsøgsrække til belysning af spørgsmål vedrørende foderets indflydelse på råvarekvaliteten. Resultatet af de første fem forsøg er publiceret i 673. Beretning fra SH. Det fremgår bl.a. heraf, at fedtet i forskellige fodermidler har stor indflydelse på det aflejrede fedts sammensætning og dermed på råvarekvaliteten. De langkædede polyumættede fedtsyrer linol- og linolensyre er specielt interessante, da de både har vigtige fysiologiske egenskaber og stor indflydelse på fedtdepoterne hos grise. Det essentielle behov for linolsyre er undersøgt af Christensen (1985), og Tinoco (1982) har beskrevet linolensyrens betydning.
Linol- og linolensyre er de basale fedtsyrer i de såkaldte n-6 og n-3 fedtsyrefamilier. I de senere år har det vist sig, at under normale omstændigheder, når behovet for disse fedtsyrer er dækket er forholdet imellem n-6 og n-3 fedtsyrer af stor betydning for deres fysiologiske effekt (Kinesella et al., 1990). For at undersøge om fedtsyresammensætningen i foderet har indflydelse på forskellige råvarekvalitetsparametre hos slagtesvin, blev der udført et fodringsforsøg (Sv. 709) med konstant indhold af protein og fedt, men med varierende fedtsyresammensætning. Ved at tilsætte et grundfoder 6 pct. fedt fra forskellige fedtkilder, blev 15 og 30 pct. linolsyre kombineret med 2, 4 og 6 pct. linolensyre.
Endvidere blev der udført et forsøg (Sv. 715), hvor 4, 8 og 12 pct. solsikkefrø erstattede byg og sojaskrå. Udenlandske forsøg har vist, at disse proteinrige og olieholdige frø er anvendelige som alternativ foder i svineproduktionen (Marchello et al., 1984, Hartman et al., 1985, Wahlstrom, 1985).
Da formålet med de to udførte forsøg har været at belyse foderets indflydelse på råvarekvaliteten, har grisene fået samme daglige fodermængde ved samme vægt, ligesom det er tilstræbt, at de har fået normale mængder af aminosyrer, mineraler og vitaminer.
Dette dokument indeholder kun sammendrag og indledning
Hvis du ønsker hele beretningens tekst, kan det ske ved henvendelse til Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Postboks 39, 8830 Tjele. Eller til biblioteket på Den Kgl. Veterinær - og Landbohøjskole, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C.