Reduceret fosfortildeling til slagtesvin

Den nugældende danske norm for fosfor (P) er angivet som g total P/FEs og er 6,5 og 5,0 for ungsvin henholdsvis slagtesvin. Disse niveauer svarer omtrent til ARC, 1981: 6,3 og 5,4 g/kg men er væsentlig højere end NRC, 1988: 5,0 og 4,0 g/kg. Gennem de senere år har grises fosforforsyning været genstand for megen forskningsaktivitet. Der er således gennemført studier af slagtesvins fosforbehov udtrykt i fordøjeligt fosfor (Jongbloed, 1987; Cromwell, 1989; Beers et al., 1991; De Wilde & Jourquin, 1992; Jongbloed & Everts, 1992; Ketaren et al, 1993a), af fosfortilgængeligheden i forskellige foderstoffer og -blandinger (Grimbergen et al, 1985; Pointillart et al, 1987, 1989; Jongbloed 1987; Oksbjerg, 1988; Jongbloed & Kemme, 1990; Ketaren et al, 1993b), og hvordan fosforfordøjeligheden kan påvirkes (Simons et al, 1990; Jongbloed & Kemme, 1990ab; Pallauf et al, 1992; Jonbloed et al, 1992; Sandberg et al, 1993; Mroz et al, 1994).

Hovedparten af det fosfor, der findes i kroppen, er aflejret i knoglerne (omkring 75%), og resten findes bl.a. i fosfolipider og energirige forbindelse. Denne fordeling afspejler også fosfors betydning for bevægeapparatet og for stofomsætning og vækst. Absorptionen af fosfor sker i tyndtarmen og primært i den forreste del af denne (Breves & Schröder, 1992 (review)), selv om der ved fosforrigt foder (0,75% P) er påvist absorption af fosfor i tyktarmen (Hartog et al, 1985). Reguleringen af fosforligevægten (homeostasen) i kroppen sker hovedsageligt gennem regulering af ekskretionen med urin og gennem regulering af absorptionen. Denne øges, hvis foderets fosforindhold er mindre end grisenes behov, hvorimod et eventuelt fosforoverskud udskilles med urinen (Breves & Schröder, 1992). Fosforreguleringen er tæt forbundet med reguleringen af calcium (Ca), hvilket understreger den strukturelle rolle disse to mineraler spiller.

Samspillet mellem calcium og fosfor har været genstand for mange undersøgelser. Senest er det fremført, at opnåelse af den bedste calcium- og fosforforsyning til hurtigt voksende grise ikke er et spørgsmål om forøget mineralindtagelse, men snare et spørgsmål om at finde et indtagelsesniveau, som er tilstrækkeligt til knoglevækst og -gendannelse (Fernández, 1992), d.v.s. at et for højt indtag måske gør mere skade end gavn. Der savnes dog eksakte kriterier for optimal knoglevækst og -udvikling, så hidtil har der ved vurderingen kun været anvendt indirekte mål som knoglestyrke og askeindhold (Cromwell et al., 1972; Doige et al., 1975; Crenshaw et al, 1981; Calabotta et al., 1982a; Brennan & Aherne, 1986; Cera & Mahan, 1988) samt karakterisering af benstilling og bevægelse (Calabotta et al., 1982b; Kornegay et al., 1983; Jørgensen, 1987).

Det gennemførte forsøg havde til formål at belyse effekten af at reducere svins fosfortildeling på deres produktion, fosforaflejring og -udnyttelse samt på benstilling og bevægelse. Kontrolgrisene fik tildelt fosfor efter normen, og forsøgsholdene fik reduceret eller helt fjernet tilskuddet af uorganisk fosfor.

Til belysning af ovennævnte problemstilling blev gennemført et produktionsforsøg med voksende svin samt et balanceforsøg, hvor fosfor omsætningen og -udnyttelsen blev bestemt ved en kropsvægt på 35 henholdsvis 65 kg.

Forsøgsdyr og forsøgsdesign

I forsøget indgik 17 kuld á 8 grise (4 so- og 4 ukastrerede hangrise) med en vægt på 25 kg. Grisene fordeltes kønsvis tilfældigt på 4 hold, som adskilte sig ved at få foder med forskelligt indhold af fosfor. Foderet sammensattes ud fra tabelværdier, således at kontrolgrisene blev fodret efter en nugældende norm for fosfor, 6,5 g/FEs før 50 kg og 5,0 g/FEs efter 50 kg. De tre øvrige grupper fik reduceret tildelingen af uorganisk foderfosfat, som det fremgår af tabel 1. Grisene blev opstaldet individuelt i hele forsøgsperioden frem til slagtning.

Foder

Der blev i forsøgsperioden anvendt 2 grundfoderblandinger, idet der blev skiftet ved en vægt på 50 kg. Foderblandingernes sammensætning er vist i tabel 2.

Hold 4 fik tildelt foder uden tilsætning af ekstra fosfor i form af foderfosfat, og foderets naturlige indhold af fosfor blev ud fra tabelværdier beregnet til 3,7 og 3,6 g/FEs for vægtintervallet 25-50 kg henholdsvis 50-100 kg. Hertil blev de for de andre hold tilsat forskellige mængder af uorganisk fosfor i form af dicaliumfosfat (dihydrat, 18% P (Kemira)) som angivet i tabel 1.

Alle foderblandinger blev således sammensat i overensstemmelse med gældende danske normer for alle næringsstoffer pånær fosfor, som varierede mellem hold. Grisene blev i hele forsøgsperioden fodret efter ædelyst og havde fri adgang til drikkevand. Foderet blev givet som mel (ingen varmebehandling).

Registreringer og kemiske analyser

I løbet af vækstperioden blev grisenes vægt og foderoptagelse registreret ugentligt. Efter slagtning blev slagtekvaliteten bedømt. Endvidere blev samtlige grises benstyrke bedømt umiddelbart før slagtning efter proceduren, som er beskrevet af Jørgensen, 1987. Grisenes fordeling på forsøgsbehandling var ikke kendt for bedømmeren. I alt 15 bensvaghedsegenskaber blev bedømt på en skala fra 1-4, og ud fra disse blev der dannet summer for henholdsvis benstillings- og bevægelsesproblemer. Disse summer blev anvendt ved analysen af behandlingseffekten.

Foderet blev analyseret for indhold af tørstof, aske, kvælstof, fedt, træstof, calcium og fosfor.

Statistiske metoder

Den statistiske analyse blev gennemført ved hjælp af standardprogrammer (SAS, 1989), og resultaterne blev analyseret efter følgende model:

Y = µ + L + t + s + t×s+e,

Resultaterne er angivet som mindste kvadraters gennemsnit.

Forsøgsdyr og foder

Forsøget omfattede 8 kuld á 4 sogrise, som blev fordelt på de 4 hold. Der blev på alle grisene gennemført to balancer, ved henholdsvis 45 og 65 kg. Forud for den første balanceperiode blev grisene indsat i opsamlingsbure, hvor tilvænningsperioden havde en varighed på 5 dage. Derefter blev isat urinkatetre, hvorved separat opsamling af gødning og urin blev muliggjort. Selve opsamlingsperioden varede 7 dage. Mængden af gødning og urin blev bestemt, og der blev udtaget repræsentative prøver til kemisk analyse.

I perioden mellem to opsamlingsperioder forblev grisene på de respektive forsøgsbehandlinger, idet disse grise også skiftede foderblandinger ved 50 kg, som angivet i tabel 2.

Anden balanceperiode blev gennemført på samme måde som den første. Til balanceforsøgene blev der ligeledes anvendt melfoder (ingen varmebehandling).

Registreringer og kemiske analyser

Grisenes vægt ved start og slutning af opsamlingsperioden blev registreret. Foder og gødning blev analyseret for indhold af tørstof, aske, kvælstof, fedt, træstof, energi, calcium og fosfor. Urin blev analyseret for indholdet af fytinsyrebundet fosfor og aktiviteten af fytase bestemt i foderblandingerne.

På bases af disse analyser fra balanceforsøget blev energikoncentrationen i foderet bestemt (FEs/kg), ligesom der for fosfor og calcium blev bestemt en række specifikke egenskaber (den daglige aflejring, udskillelse og nettoabsorption (aflejring + udskillelse med urin) samt fordøjelighed (nettoabsorption/fortæring) og udnyttelse (aflejring/fortæring)).

Statistiske metoder

Den statistiske analyse blev gennemført ved hjælp af standardprogrammer (SAS, 1989), og resultaterne blev særskilt for de to balanceperioder analyseret efter følgende model:

Y = µ + L + t + e,

Resultaterne er angivet som mindste kvadraters gennemsnit.

Foderblandingernes kemiske sammensætning

Foderblandingernes kemiske sammensætning er vist i tabel 3. Det fremgår, at sammensætningen i blandingerne, der blev anvendt i perioderne 25-50 henholdsvis 50-100 kg stort set var ens for de 4 hold. Endvidere fremgår det, at fosforindholdet i foderet som planlagt faldt, medens calciumindholdet var konstant og lå på 6,1-6,4 og 6,0-6,2 g/kg foder for de to vækstperioder.

Ved inddragelse af resultaterne fra balanceforsøget (tabel 11) blev energikoncentrationen samt det aktuelle indhold af fosfor (g/FEs) beregnet og angivet i tabel 4. Det fremgår, af fosforindholdet i foderet for begge perioder var lidt lavere end planlagt (tabel 1), hvilket skyldes, at det aktuelle fosforindhold i byg, hvede og sojaskrå var lavere, end tabelværdierne foreskrev. Desuden viste den eksperimentelt bestemte energikoncentration sig at være lidt større end beregnet.

Produktionsresultater og slagtekvalitet

Sundhedstilstanden blandt grisene var generelt god. Således var der i løbet af forsøgsperioden ingen grise, der døde og ingen grise, der blev udsat. Ved forsøgets start blev én gris fejlagtigt placeret på hold 2 i stedet for på hold 1, hvorfor der i alt var 33 henholdsvis 35 grise på hold 1 og 2.

Der blev ved den statistiske analyse ikke fundet vekselvirkning mellem køn og forsøgsbehandling, men derimod hovedeffekter af køn og fosfortildeling. Derfor er resultaterne af forsøgsbehandlingen vist særskilt i tabel 5 og af køn i tabel 6. På grund af et stort foderspild blev 2 grise (begge på hold 4) ikke medtaget ved opgørelse over foderforbrug og -optagelse.

Af tabel 5 fremgår, at perioden 25-50 kg havde grisene på hold 4 en signifikant lavere tilvækst og et højere foderforbrug. Derimod var foderoptagelsen upåvirket af fosfortildelingen. I perioden 50-100 kg havde grisene på hold 4 stadigvæk en væsentlig lavere tilvækst end hold 1 og 2, hvorimod forskellen mellem holdene 3 og 4 ikke var signifikant. I samme vægtinterval var foderoptagelsen endvidere faldende med faldende fosforindhold i foderet. Derimod var foderforbruget ikke signifikant forskellig mellem holdene.

Opgjort over hele perioden, 25-100 kg, var foderoptagelsen upåvirket af forsøgsbehandlingen. Derimod var tilvækst og foderforbrug signifikant afvigende for hold 4 sammenlignet med de øvrige hold. Således var der ikke signifikant forskel mellem holdene 1, 2 og 3, hvorimod tilvæksten var nedsat og foderforbruget forøget hos hold 4. Dette resulterede for hold 4 i et samlet forøget antal foderdage og foderforbrug. Slagtevægt, slagtesvind og kødindhold var derimod ikke påvirket af forsøgsbehandlingen.

Af tabel 6 fremgår, at hangrisene havde en højere tilvækst og et lavere foderforbrug med deraf følgende reduktion i antallet af foderdage sammenlignet med sogrise. Derimod var indholdet af kød i slagtekroppen ikke forskellig for so- og hangrise.

Benstyrke

Ved den statistiske analyse blev der ikke fundet vekselvirkning mellem fosfortildeling og køn. Derfor er resultaterne vedrørende slagtesvinenes bevægelse og benstilling umiddelbart før slagtning vist i tabellerne 7 (effekt af fosfortildeling) og 8 (effekt af køn).

Af tabel 7 fremgår, at fosfortildelingen ikke havde indflydelse på grisenes benstilling, ligesom effekten på grisenes bevægelse ikke var signifikant. Dog havde grisene på hold 4 det højeste point, hvilket antyder, at de havde en lidt dårligere bevægelse. Forskellen var dog ikke signifikant. Af tabel 8 fremgår, at so- og hangrise ikke var forskellige, hvad angår benstilling, hvorimod hangrisene generelt havde en signifikant dårligere bevægelse end sogrisene.

Otte af grisene fik i løbet af forsøget anmærkninger vedrørende bevægeapparatet, og af tabel 9 fremgår, at blandt disse 8 grise stammede de 6 fra 2 kuld. Dette antyder stærkt, at der er genetiske aspekter involveret i problemer i bevægeapparatet. I den statistiske opgørelse fandtes der således også signifikant kuldeffekt på både benstilling og bevægelse. Grisene, der fik bemærkninger, fordelte sig nogenlunde ligeligt på de 4 hold. En af grisene - en sogris fra hold 4 - fik ved slagtning anmærkning om gammelt knoglebrud (ribben), ellers blev der i forsøget ikke noteret problemer med knoglebrud.

Foderblandingernes kemiske sammensætning

Den kemiske sammensætning af foderblandingerne, der blev anvendt ved balancerne ved 45 og 65 kg, er vist i tabel 10, hvoraf det fremgår, at fosforindholdet var i rimelig overensstemmelse med de anvendte niveauer i produktionsforsøget.

Af tabellen fremgår endvidere, at det estimerede indhold af fytinsyrebundet fosfor og fytaseaktivitet var ens for alle blandingerne. Dette var også planlagt, idet grundfodersammensætningen var ens for alle holdene. Indholdet var endvidere stort set ens for de to sæt af foderblandinger.

Fosforbalancer

I tabel 11 er anført resultaterne vedrørende fosfors absorption og aflejring ved 45 henholdsvis 65 kg kropsvægt. Af tabellen fremgår, at med faldende fosfortildeling faldt også den mængde, der udskiltes med gødning, hvorved den samlede udskilte mængde ikke aflejret fosfor faldt fra 6,2 til 2,6 og fra 5,5 til 3,3 g fosfor pr. gris pr. dag for de to balanceperioder. Dette svarer til en nedsættelse på 58 henholdsvis 40%. Det fremgår også af tabellen, at den daglige fosforaflejring steg med 51, 38 og 36 % for grisene på behandling 1, 2+3 henholdsvis 4, fra grisene vejede 45 kg, til de vejede 65 kg.

Fosforaflejringen var i begge balanceperioder ens for de normfodrede grise (hold 1) og de grise, der fik halveret tilskuddet af uorganisk fosfat. Derimod var fosforaflejringen nedsat 20-30%, når grisene ikke fik tilskud af uorganisk foderfosfat. Netto-absorptionen i forhold til den fortærede mængde, som her defineres til at udgøre fordøjeligheden af fosfor, var i begge balanceperioder laves, omkring 47%, når der ikke blev givet fosfattilskud, hvorimod den lå på 49-53% ved fosfattilskud. Dette svarer til, at fosforfordøjeligheden som forventet var lavere i den rene grundblanding sammenholdt med tilskudskilden.

Fosforudnyttelsen (svarende til den aflejrede i forhold til den fortærede mængde) steg fra 31 til 46 og fra 43 til 51%, når fosfattilskuddet blev reduceret/fjernet i ungsvine- henholdsvis slagtesvineblandingen.

Calciumbalancer

Grisenes absorption og ekskretion af calcium blev ligeledes målt ved 45 henholdsvis 65 kg, og resultaterne er vist i tabel 12. Af tabellen fremgår, at aflejringen og ekskretionen af calcium var stærkt påvirket af grisenes fosfortildeling. Selv om calciumindtaget var konstant, var calciumudskillelsen med urinen generelt stigende og udskillelsen med gødningen faldende med faldende fosfortildeling. Dette resulterede i en væsentlig nedsat calciumaflejring for hold 4 ved 45 kg og for hold 3 og 4 ved 65 kg. Af tabellen fremgår endvidere, at fordøjeligheden af calcium steg fra 45 til 52% ved 45 kg og fra 48 til 57% ved 65 kg, når grisenes fosfortildeling reduceredes, hvorved tildelingen af calcium med dicalciumfosfat faldt og tildelingen med kridt steg. Tilsvarende faldt nettoudnyttelsen fra 44 til 37, henholdsvis 47 til 35%.

Det aktuelle forsøg er gennemført således, at calciumindholdet blev holdt konstant på 6 g/FEs, som vurderes at være tilstrækkeligt til ikke at begrænse slagtesvins knoglemineraliseringsprocesser (Fernández, 1992). Et for højt calciumindhold i foderet har tidligere vist sig at medføre uheldige effekter, især hvis fosfortildelingen er marginal (Reinhart & Mahan, 1986; Pointillart et al, 1989; De Wilde & Jouquin, 1992). Det faste calciumniveau blev derfor valgt for at kunne estimere den direkte og uslørede effekt af fosforreduktionen.

Fosfor- og calciumbalancer

Fodersammensætningen af byg, hvede og sojaskrå gav et naturligt fosforindhold på 3,7 og 3,4 g/kg foderblanding til henholdsvis ung- og slagtesvin. Af den totale mængde fosfor i denne blanding var ca. 60% bundet i fytat, og der kunne påvises en naturligt forekommende fytaseaktivitet på omkring 17 U/kg foder. Foderet blev ikke varmebehandlet og blev opfodret som mel. Balanceforsøgene viste, at grisene må have været i stand til at udnytte en del af det fytatbundne fosfor for at kunne absorbere og aflejre de påviste niveauer, når der ikke blev givet fosfattilskud. Endvidere sås der et fald i fordøjeligheden (forholdet mellem absorberet og fortæret mængde fosfor), når tilskuddet af uorganisk fosfat blev reduceret eller fjernet (53 til 47%). Dette viser, at omkring halvdelen af det fosfor, der fandtes i grundblandingen, kunne fordøjes af grisene. Resultaterne bekræfter, at fosfor bundet i fytat kan være vanskeligt at fordøje for grise (Pointillart et al., 1985), selv om det naturligt forekommende fytase synes at fremme denne proces (Pointillart et al., 1987; Larsen et al., 1992). Udnyttelsesgraden for fosfor (g aflejret/g fortæret) blev derimod i overensstemmelse med tidligere resultater forbedret, når foderets fosforindhold blev reduceret (Jongbloed, 1987; Oksbjerg & Fernández, 1987; Fernández, 1992).

Balanceforsøgene viste desuden, at af den totale fosforudskillelse bidrog udskillelsen med urin hos kontrolholdet med 31 og 20% ved 45 henholdsvis 65 kg. Endvidere var udskillelsen af fosfor med urinen nedsat til et niveau svarende til det uundgåelige endogene tab, når ungsvin helt fik fjernet og slagtesvin fik halveret eller fjernet tilskuddet af uorganisk fosfat. Det lave niveau for fosforudskillelsen med urin svarer til tidligere danske resultater (Oksbjerg & Fernández, 1987). De aktuelle resultater viste, at kontrolgrisene både ved 45 og 65 kg havde absorberet mere fosfor, end de kunne aflejre, og at det samme var gældende for ungsvin, som fik halveret tilskuddet, selv om udskillelsen med urinen ikke var nær så stor som hos kontrolholdet. Disse effekter tyder på, at fosfortildelingen til kontrolholdet (normniveau) i hele perioden og til ungsvin, der fik halveret fosfor-tilskuddet, var for højt. Balanceresultaterne viser tydeligt, at fosforhomeostasen primært foregår via borteliminering af fosfor med urinen og ikke via en reguleret absorption og er dermed i overensstemmelse med den gældende opfattelse (Breves & Schröder, 1992).

Forsøget viste endvidere, at ungsvins daglige fosforaflejring var mindre end hos slagtesvin, men sat i relation til den fortærede mængde var den procentvise aflejring ens (46 og 48%) for ung- og slagtesvin, som fik foder uden fosfattilskud. For kontrolholdet og grise på reduceret fosfattilskud var aflejringseffektiviteten derimod størst i slagtesvineperioden, hvilket formentlig hænger sammen med, at grisene i denne del af vækstperioden generelt fik en lavere fosfortildeling. Ydermere viste forsøget, at grisenes absorptionskapacitet for både fosfor og calcium steg svagt fra 45 til 65 kg. Fernández, 1992 vandt tilsvarende, at absorptionskapaciteten for både calcium og fosfor synes at stige med grisens vægt (alder), hvilket er i modstrid med den klassiske opfattelse, at absorptionskapaciteten falder med stigende vægt (alder).

Effekten af det ændrede fosforindhold i foderet på calciumomsætning og -balance blev også estimeret, og resultaterne bekræfter den tætte sammenhæng, der er mellem reguleringen af fosfor og calcium. I modsætning til fosfor reguleres calcium normalt primært via absorptionen, hvilket også sås for kontrolgrisene både ved 45 og 65 kg og hos grisene, der fik halveret fosfattilskuddet men kun ved 45 kg, idet udskillelsen af calcium med urinen hos disse grupper var meget lille. Det bør dog nævnes, at i balancen ved 45 kg fik grisene uden fosfattilskud utilsigtet en lidt lavere calciumtildeling end de øvrige hold, hvilket skal medtages ved tolkningen. Ved de lavere fosfordoseringer sås der til gengæld en øget udskillelse af calcium med urinen, hvilket er et tegn på, at fosfortildelingen var for lav (Breves & Schröder, 1992) og i overensstemmelse med Pointillart et al., 1987 og tidligere danske forsøg (Oksbjerg & Fernández, 1987). Balancerne afslørede, at aflejringen af både calcium og fosfor blev nedsat med 20-28%, når fosfattilskuddet blev fjernet, hvilket viser, at aflejringsprocessen for calcium var afhængig af, om der var tilstrækkeligt med fosfor til stede. Hos de grise, der ikke fik fosfattilskud, kunne knoglemineraliseringen derfor ikke forløbe i overensstemmelse med grisenes kapacitet.

Resultaterne i det aktuelle forsøg tyder også på, at forholdet mellem mineralaflejring og mineralresorption fra knoglerne, som forventes at være > 1 hos voksende svin, var ændret, når grisene ikke fik fosfattilskud. Det var dog ikke muligt at fastlægge dette forhold i forsøget, men ved at sammenligne hold 1 og hold 3+4 (ved 65 kg) sås, at forøgelsen i den mængde calcium, der blev udskilt med urinen (2,49 g/dag), ikke alene kunne stamme fra forøgelsen i absorptionen af calcium (0,99 g/dag). Derfor må en del stamme fra en forøgelse i resorptionen, hvilket tyder på, at disse grise mobiliserede mere fosfor og i tilgift også calcium, end der aflejredes. Dette skete formentligt for at søge at dække grisenes øvrige fysiologiske behov for fosfor, idet omkring 25% af den mængde fosfor, der er i en grisekrop, normalt findes udenfor knoglevævet med kun 1% for calcium. Det er tidligere set, at fosformangel kan medføre øget udskillelse af calcium med urinen (Oksbjerg & Fernández, 1987; Pointillart et al., 1987). Resultaterne antyder derfor, at selv ved tilstrækkelig calciumtilførsel kan der ske en afmineralisering af knoglerne.

Nøgleresultaterne for fosfor fra balanceforsøget er samlet i tabel 13. Det fremgår, at grundblandingen uden fosfattilskud havde et indhold på 1,6 og 1,5 g fordøjeligt fosfor/FEs i ung- henholdsvis slagtesvineperioden. Kontrolgrisene fik tilsvarende 3,3 og 2,5 g fordøjeligt fosfor/FEs. På grundlag af de hollandske tabelværdier (cvb, 1990) og den kemiske bestemmelse af de enkelte foderkomponenters fosforindhold blev indholdet af fordøjeligt fosfor også beregnet, og det fremgår, at de eksperimentelt fundne værdier altid var 0,1-0,6 g/kg større end beregnet. Denne forskel kan bero på flere forhold, som f.eks. sikkerheden på bestemmelsen af de enkelte fordøjelighedskoefficienter, ensartetheden af de forskellige partier af f.eks. byg (indenfor såvel som mellem dyrkningssæsoner), additivitet i indholdet af fordøjeligt fosfor beregnet ud fra fordøjelighedskoefficienter for de enkelte fodermidler ved fodersammensætningen m.v. Uoverensstemmelsen mellem det beregnede og det eksperimentelt bestemte indhold kan, som det også fremgår, medføre vanskeligheder ved sammenligning med andre resultater og den endelige fortolkning af produktionsresultaterne.

Produktionsresultater

Sat i relation til foderblandingernes indhold af fordøjeligt fosfor viser produktionsresultaterne, at et indhold på ,16 g/FEs medførte en lavere daglig tilvækst og foderudnyttelse i ungsvineperioden (25-50 kg), hvorimod foderoptagelsen ikke var påvirket. Til gengæld var der ikke signifikant forskel mellem de hold, der fik 2,2 eller 3,3 g fordøjeligt P/FEs. I slagtesvineperioden (50-100 kg) havde de grise, der fik 1,5 g fordøjeligt P/FEs en signifikant lavere tilvækst og foderoptagelse end kontrolholdet, der fik 2,5 g fordøjeligt P/FEs. Dette er i overensstemmelse med De Wilde & Jourquin, 1992 som påpeger, at det naturlige indhold i en majs- tapioka- og sojaskråblanding (1,1 g fordøjeligt P/kg) ikke var tilstrækkeligt til slagtesvin. Fosfordoseringen i ungsvineperioden (2,2 eller 1,6 g fordøjeligt P/FEs) havde ingen signifikant indflydelse på effekten af at give 1,5 g fordøjeligt P/FEs i slagtesvineperioden, hvilket viser, at der ved at give ekstra fosfor i ungsvineperioden ikke kunne spares på mineralet i slagtesvineperioden, uden at tilvæksten påvirkedes. De Wilde & Jourquin, 1992 fandt som i det aktuelle forsøg, at en overforsyning med fosfor i ungsvineperioden ikke havde en positiv carry-over effekt, hvis foderet indeholdt for lidt fosfor i slagtesvineperioden.

Det aktuelle forsøg viste endvidere, at i slagtesvineperioden havde grisene, der fik 2,0 g fordøjeligt P/FEs en lidt lavere (ikke signifikant) tilvækst og foderoptagelse end kontrolgrisene på 2,5 g fordøjeligt P/FEs. Dette resultat antyder, at 2,0 g fordøjeligt P/FEs er i underkanten til at dække slagtesvins behov til vækst. Jongbloed & Everts, 1992 summerede over en række gennemførte hollandske forsøg, at ungsvin (30-50 kg) har et minimumsbehov på 2,3 og slagtesvin (over 50 kg) et minimumsbehov på 2,0 g fordøjeligt P/kg foder. Omregnet svarer de aktuelle resultater på 2,2 og 2,0 g fordøjeligt P/FEs til 2,4 og 2,2 g fordøjeligt P/kg foder for henholdsvis ung- og slagtesvin. Dette viser, at for ungsvin er de hollandske anbefalinger i overensstemmelse med det aktuelle forsøg men i underkanten til slagtesvin.

Den amerikanske minimumsnorm angiver tilsvarende et behov på 2,3 og 1,5 g fordøjeligt P/kg foder til ung- henholdsvis slagtesvin (NRC, 1988), som for ungsvin er i god overensstemmelse men for slagtesvin er væsentligt lavere end fundet i det aktuelle forsøg samt af Jongbloed & Everts, 1992 og Ketaren et al., 1993a, som begge angiver et behov på 2,0 til slagtesvin. Ketaren et al., 1993a angiver endvidere, at ungsvin havde et fosforbehov på 3,0 g fordøjeligt/kg foder, hvor begge estimater blev baseret på produktionsegenskaber og knogleudvikling (vægt, aske, knoglestyrke), men eftersom aske- og fosforindholdet i spoleben (radius)/albueben (ulna) var mest følsom overfor ændringer i fosforindtag, blev primært disse egenskaber brugt. Bruce, 1994 fandt at omkring 2,0 g fordøjeligt fosfor/kg foder var tilstrækkeligt til at sikre god produktion hos ungsvin, og fandt tillige som i det aktuelle forsøg, at 1,6 g ikke var nok til at understøtte slagtesvins vækstkapacitet.

I det gennemførte forsøg blev indholdet af fordøjeligt fosfor eksperimentelt bestemt, og det er disse værdier, der ligger til grund for tolkningen. De tilsvarende værdier blev også bestemt v.h.a. de hollandske tabelværdier (cvb, 1990). Hold 2 fik således i slagtesvineperioden 2,0 g fordøjeligt fosfor/FEs svarende til 2,2 g fordøjeligt fosfor/kg (begge bestemt i balanceforsøg) men kun 1,7 g fordøjeligt fosfor/kg foder ifølge de hollandske tabelværdier. På dette grundlag bliver der også vedrørende slagtesvin bedre overensstemmelse mellem de hollandske og danske konklusioner. Den påviste forskel mellem de eksperimentelt bestemte og de beregnede værdier understreger stærkt de problemer, der kan være forbundet med anvendelsen af faste tabelværdier.

Målt over hele vækstperioden var der ingen forskel i foderoptagelse, men derimod var tilvækst og foderudnyttelse signifikant forringet, når grisene kun fik det naturligt forekommende fosfor. Der var ingen signifikant forskel mellem de øvrige grupper, selv om der var en lille talmæssig forskel. Følgelig havde grisene, der ikke fik fosfattilskud, en signifikant forøgelse i antallet af foderdage. Fosfordoseringen havde til gengæld ingen indflydelse på slagtevægt, -svind og kødindhold, hvilket er i modstrid med Bruce, 1994, som fandt, at kødprocenten var nedsat hos grise, der kun fik omkring 1,6 g fordøjeligt P/kg foder i forhold til adækvat fodrede grise.

Forsøget afslørede ingen vekselvirkning mellem grisenes køn og foderets fosforindhold, hvorfor resultaterne som omtalt blev opgjort som hovedeffekter af fosfor og af køn. Det kunne bekræftes, at i forhold til sogrise var hangrisenes daglige tilvækst og foderudnyttelse større, hvorimod foderoptagelsen ikke var forskellig, hvilket er i overensstemmelse med Madsen et. al., 1992. Sidstnævnte fandt dog som i det aktuelle forsøg, at kødprocenten ikke var forskellig for so- og hangrise.

Benstyrke

I det undersøgte fosfordoseringsområde sås der ingen forskel på grisenes benstilling og bevægelse, hvilket viser, at selv ved den lave fosfordosering var nævnte karakterer ikke påvirket. Ligeledes var de generelle bemærkninger vedrørende benproblemer ligeligt fordelt på alle forsøgsbehandlinger.

Tilsvarende studier af effekten af fosfordosering på grises benstilling og bevægelse er ikke beskrevet. Derimod er effekten af samtidig ændring i fosfor- og calciumdoseringen undersøgt, hvor en sammenligning mellem 100 og 150% af den amerikanske norm (NRC, 1979: 5,5 og 5,0 g P/kg foder til ung- og slagtesvin) ikke medførte forskelle i benstilling og bevægelse (Calabotta et al., 1982b; Kornegay et al., 1983) Et ældre dansk forsøg med slagtesvin, hvor der samtidigt ændredes på calcium- og fosfordoseringen, viste, at doseringen med calcium (4,8-12,0 g/kg) og fosfor (4,0-10,0 g/kg) med fast calcium:fosfor forhold ikke havde indflydelse på grisenes produktion og bevægelse, hvorimod knogleudviklingen histomorfologisk var påvirket (Nielsen et al., 1971).

Der var således i forsøget ingen markante synlige effekter af den lave fosfordosering (1,6/1,5 g fordøjeligt P/FEs) på de undersøgte benfunktioner. Dette bekræfter, at de undersøgte egenskaber ikke er udtryk for knoglemineraliseringen, hvor balanceforsøgene afslørede, at mineralaflejringen var påvirket. Til gengæld kunne det konstateres, at en voldsom nedsættelse i fosfordoseringen tilsyneladende ikke havde uheldig indflydelse på grisenes benstilling og bevægelse. Det bør dog her fremhæves, at der i forsøget anvendtes enkeltopstaldede grise, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der ved den laveste fosfordosering ville have været benproblemer, hvis opstaldningsformen havde været anderledes og mindre beskyttet. Forsøget afslørede derimod, at hangrisene havde en markant dårligere bevægelse end sogrisene, hvilket er i overensstemmelse med Rothschild & Christian, 1988, men i modstrid med Grøndalen, 1974 og Empel, 1980. Det kan nævnes, at Jørgensen, 1994 ikke fandt forskel i benstyrke mellem galte og sogrise.

Sammenfatning af produktions- og balanceresultater

De gennemførte produktions- og balanceforsøg viste, at 2,2 g fordøjeligt P/FEs i ungsvineperioden var tilstrækkeligt til at sikre samme produktionsresultater og fosforaflejring som hos kontrolholdet. I slagtesvineperioden synes 2,0 måske at være i underkanten af grisenes behov, eftersom tilvækst, foderoptagelse og -udnyttelsen var lidt reduceret i forhold til kontrolholdet, selv om forskellen ikke var signifikant. De produktionsmæssige effekter støttes af balanceforsøget, som viste, at disse grise kun udskilte en fosformængde svarende til det endogene tab og samtidig havde en lidt lavere fosforaflejring. Samtidig var udskillelsen af calcium med urinen lidt forøget, hvilket netop tyder på, at grisenes fosforforsyning ikke var tilstrækkelig til maximal knoglemineralisering. Konklusionen af forsøget bliver derfor, at 2,2 g fordøjeligt fosfor/FEs var tilstrækkeligt til ungsvin, og at 2,0 måske var lidt i underkanten af slagtesvinenes minimumsbehov til vækst.

Med udgangspunkt i de gennemførte balancer er der beregnet, hvor meget fosfor, der udledes ved de forskellige fosfordoseringsstrategier. Resultatet for ungsvin (45 kg) er vist i tabel 14 og for slagtesvin (65 kg) i tabel 15.

Det fremgår, at i forhold til kontrolholdet kunne der hos ungsvin udledes 38% mindre fosfor, uden at produktionsresultaterne blev forringet (tabel 14), hvorimod der h os slagtesvin kunne spares op mod 30%, uden at produktionsresultaterne blev signifikant forringet (tabel 15).

I forhold til den nuværende norm (6,5 g total P/FEs) ville der kunne spares 43 og i forhold til enhedsnormen (6,0 g total P/FEs) 36% hos ungsvin, hvis det antages, at normfodrede grise aflejrer samme mængde fosfor som kontrolholdet. Hos slagtesvin ville der tilsvarende kunne spares 12-34%, uden at produktionsniveauet faldt (ved 2,5 g fordøjeligt P/FEs), hvorimod en besparelse på 39-54% (ved 2,0 g fordøjeligt P/FEs) ville indebære svagt forringede produktionsresultater. Disse hovedresultater er samlet i figur 1.

Det fremgår, at der er et potentiale for at reducere fosforudskillelsen, uden at produktionen påvirkes. I forhold til de nugældende normer vil der straks være en stor besparelse at hente ved at nedsætte fosfattilskuddet. Samtidig er det også klart, at forudsætningen for en markant nedbringning af fosforudledningen er, at man har et nøje kendskab til grisenes fosforbehov og til indholdet af fordøjeligt fosfor i de foderblandinger, der anvendes i praksis.

Af figuren fremgår også, at hvis fordøjeligheden af det naturligt forekommende fosfor kan forbedres, vil udledningen af fosfor kunne reduceres yderligere. Studier af fytasetilsætning til foderet viser, at det er muligt at forbedre fordøjeligheden af fosfor (Simons et al., 1990; Jongbloed & Kemme, - 1990b; Pallauf et al., 1992; Jongbloed et al., 1992, Sandberg et al., 1993; Mroz et al., 1994). Dette potentiale vil blive undersøgt yderligere.

Forsøget viste, at det naturlige fosforindhold i en byg-, hvede- og sojaskråbaseret foderblanding burde være stort nok til at dække ung- og slagtesvins behov, men da grisene kun kunne fordøje 47% af det forekommende fosfor, var dette ikke tilfældet. Derfor er det nødvendigt at tilsætte ekstra fosfat, med mindre grisenes muligheder for at fordøje og udnytte det naturligt forekommende fosfor forbedres. Det gennemførte forsøg viste, at et tilskud af uorganisk fosfat svarende til 0,6 g fordøjeligt fosfor/FEs var tilstrækkeligt i hele vækstperioden, når der anvendtes en ikke varmebehandlet byg, hvede- og sojaskråblanding, hvor der ikke var tilsat fytase, men hvor der kunne påvises fytaseaktivitet. Dette enzym har en gunstig virkning på fordøjeligheden af fytatbundet fosfor, idet andre forsøg har vist, at en større del af det naturligt forekommende fosfor kan udnyttes af grisene, når foderet tilsættes exogent fytase.

Forsøget viste ydermere, at grisenes tilvækst var nedsat, hvorimod deres benstilling og bevægelse ikke var påvirket, når foderet kun indeholdt det naturligt forekommende fosfor. Det bør her fremhæves, at der i forsøget anvendtes enkeltopstaldede grise.

Projektet viste endvidere, at det er muligt at forbedre slagtesvins fosforudnyttelse og dermed reducere udledningen af fosfor. Ved at mindske tilsætningen af uorganisk fosfat kunne udnyttelsesgraden øges fra omkring 30 til i hvert falde 43% uden, at produktionen faldt. Dette indebærer, at fosforudledningen med gødning og urin kunne reduceres med omkring 40%, hvor det primært var udskillelsen af fosfor med urinen, der reduceredes. Forsøget viste derfor, at det er muligt at styre udledningen af fosfor gennem regulering af foderets indhold.

Det gennemførte projekt viste dog, at det er forbundet med en række problemer at nedbringe fosforudledningen. For det første bør de fodringsmæssige retningslinier være baseret på fordøjeligt fosfor i stedet for total fosfor, hvorved der vil ske en værdisætning af fosfor. Dernæst viser forsøget også, at hvis grisene får for lidt fosfor, nedsættes produktionen, så for at få en markant nedsat fosforudledning er det nødvendigt at kende såvel grisenes aktuelle behov, som de respektive praktiske foderblandingers indhold af fordøjeligt fosfor.

Forsøget afslørede, at der ikke var helt overensstemmelse mellem det beregnede og det eksperimentelt bestemte indhold af fordøjeligt fosfor. Især ved de lave fosfordoseringer fandtes der væsentligt mere fosfor end beregnet v.h.a. de hollandske tabelværdier (op til omkring 45%).

Endvidere viste forsøget, at fordøjeligheden af fosfor var 47% i den anvendte blanding, hvorfor der skal arbejdes på at øge biotilgængeligheden af det naturligt forekommende fosfor. Hvorvidt det bliver muligt helt at undgå fosfattilskud, er dog spørgsmålet, men fosfors biotilgængelighed kan hæves ved at anvende fytase.

Konklusionen af forsøget bliver derfor, at 2,2 g fordøjeligt fosfor/FEs var tilstrækkeligt til ungsvin, og at 2,0 måske var lidt i underkanten af slagtesvinenes minimumsbehov til vækst. Endvidere viste forsøget, at det er muligt at reducere udledningen af fosfor fra slagtesvineproduktionen uden, at produktionsniveauet nedsættes. Resultaterne kan for svineproducenter, der anvender hjemmeblandet byg-, hvede- og sojaskråbaseret foder, anvendes direkte i praksis, og generelt kan alle med fordel anvende de opnåede resultater omkring ung- og slagtesvins fosforbehov udtrykt i g fordøjeligt P/FEs.

Anerkendelser

Miljøstyrelsen, "Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi" takkes for økonomisk støtte til det gennemførte projekt.

Agricultural Research Council. 1981. The nutrient requirements of pigs. Slough, England. Commenwealth Agricultural Bureaux, 307 pp.

Beers, S., Kemme, P.A. & Peetschwering, C.M.C. van der. 1991. Effekt of feeding method and decreased mineral content in the diet on mineral excretion and performance of growing pigs. Phase 1: Feeding to the requirement of phosphorus with multi-phase feeding. Rapport IVVO-DLO nr. 231, Lelystad, The Netherlands, 52 pp.

Boisen, S. 1987. Fytinsyre og fytaseaktivitet i foderstoffer. Meddelelse nr. 675, Statens Husdyrbrugsforsøg, 4 pp.

Brennan, J.J. & Aherne, F.X. 1986. Effect of dietary calcium and phosphorus levels on performance, bone bending moment and severity of osteochondrosis and lameness in boars and gilts slaughtered at 100 or 130 kg body weight. Can. J. Anim. Sci., 66, 777-790. 1436.

Breves, G. & Schröder, B. 1991 Comparative aspects of gastrointestinal phosphorus metabolism. Nutr. Res. Rev. 4, 125-140.

Bruce, J. 1994. The utilization of and requirements for phosphorus and protein in pigs. Consequences for faecal and urinary excretion. Ph.D. Thesis. Agricultural University of Norway, 123 pp.

Calabotta, D.F., Kornegay, E.T., Thomas, H.R., Knight, J.W., Notter, D.R. & Veit, H.P. 1982a. Restricted energy intake and elevated calcium and phosphorus intake for gilts during growth. I Feedlot performance and foot and leg measurements and scores during growth. J. Anim. Sci. 54, 565-575.

Calabotta, D.F., Kornegay, E.T., Thomas, H.R., Knight, J.W., Notter, D.R., Veit, H.P. & Wright, M.E. 1982b. Restricted energi intake and elevated calcium and phosphorus intake for gilts during growth. II. Gait characteristics analyzed from 16-mm motion picture photography. J. Anim. Sci. 55, 1395-1404.

Centraal veedoederbureau. 1990. Herziene tabel verteerbaa fosfor veevoedergrondstoffen voor varkens. cvb-reeks nr. 4, 13 pp.

Cera, K.R. & Mahan, D.C. 1988. Effect of dietary calcium and phosphorus level sequences on performance, structual soundness and bone characteristics of growing-finishing swine. J. Anim., Sci. 66, 1598-5.

Crenshaw, T.D., Peo, E.R., Lewis, A.J., Moser, B.D. & Olson, D.1981. Influence of age, sex and calcium and phosphorus levels on the mechanical properties of various bones in swine. J. Anim. Sci. 52, 1319-1329.

Cromwell, G.L., 1989. Requirements, biological availability of calcium, phosphorus for swine evaluated. Feedstuffs 60, 16-20.

Cromwell, G.L., Hays, V.W., Scherer, C.W. & Overfield, j.R. 1972. Effects of dietary calcium and phosphorus on performance and carcass, metacarpal and turbinate characteristics of swine. J. Anim. Sci. 34, 746-751

De Wilde, R.O. & Jourquin, J. 1992. Estimation of diegistible phosphorus requirements in growing-finishing pigs by carcass analysis. J. Anim. Physiol. a Anim. Nutr. 68, 218-225.

Doige, C.E., Owen, B.D. & Mills, J.H.L. 1975. Influence of calcium and phosphorus on growth and skeletal developement of growing swine. Can. J. Anim. Sci. 55, 147-164.

Empel, W. 1980. Pathomorphological lesions in the skeleton and incidence of leg weakness syndrome in six month old Norwegian Landrace pigs. Ann. Wars. Agricult. Univ., Vet. Med., 10, 33-38.

Fernández, J.A. 1992. Calcium and phosphorus metabolism in growing pigs studied by the balance technique and simulanous radio-calcium and radio-phosphorus kinetics. Ph.D. Thesis, The Royal Veterinary and Agricultural University, Copenhagen, 148 pp.

Grimbergen, A.H.M., Cornelissen, J.P. & Strappers, H.P. 1985. The relative availability of phosphorus in inorganic feed phosphates for young turkeys and pigs. Anim. Feed Sci. and Techn. 13, 117-130.

Grøndalen, T. 1974. Leg weakness in pigs. I. Incidence and relationship to skeletal lesions, feeding level, protein and mineral supply, exercise and exterior conformation. Acta vet. scand. 15, 555-573.

Hartog, L.A. den, Huisman, J. Boer, H. & Schaijk, G.H.A., 1985. The effect of various carbohydrate sources on the digestibility of minerals in the small and large intestine of pigs. In: "Digestive physiology in the pig". Eds. A. Just, H. Jørgensen & J.A. Fernández. Beretning nr. 580, Statens Husdyrbrugsforsøg, 203-206.

Jongbloed, A.W. 1987. Phosphorus in the feeding of pigs. Effect of diet on the absorption and retention of phosphorus by growing pigs. Ph.D. Theis. Rapport I.V.V.. Nr. 179, Lelystad, The Netherlands, 343 pp.

Jongbloed, A.W. & Everts, H. 1992. Apparent digestible phosphorus in the feeding of pigs in relation to availability, requirement and environment. 2. The requirement of digestible phosphorus for piglets, growing-finishing pigs and breeding sows. Neth. J. Agric. Sci., 40 123-136.

Jongbloed, A.W. & Kemme, P.A. 1990a. Apparent digestible phosphorus in the feeding of pigs in relation to availability, requirement and environment. I. Digestible phosphorus in feedstuffs from plant and animal origin. Neth. J. Agric. Sci. 38, 567-575.

Jongbloed, A.W. & Kemme, P.A. 1990b. Effect of pelleting mixed feeds on phytase activity and the apparent absorbability of phosphorus and calcium in pigs. Anim. Feed Sci. Technol. 28, 233-242.

Jongbloed, A.W., Mroz, Z & Kemme, P.A. 1992. The effect of supplementary Aspergillus niger phytase in diets for pigs on concentration and apparent digestibility of dry matter, total phosphorus, and phytic acid in different sections of the alimentary tract. J. Anim. Sci. 70, 1159-1168.

Jørgensen, B. 1987. Genetisk analyse af bensvaghed hos orner på avlsforsøgsstationerne. Beretning nr. 631, Statens Husdyrbrugsforsøg 35 pp.

Jørgensen, B. 1994. Effect of different energy and protein levels on leg weakness and osteochondrosis in pigs. Livest. Prod. Sci. (accepteret).

Ketaren, P.P., Batterham, E.S. White, E. Farrell, D.J. & Milthorpe, B.K. 1993a. Phosphorus studies in pigs. 1. Available phosphorus requirements of grower finisher pigs. Br. J. Nutr. 70, 249-268.

Ketaren, P.P., Batterham, E.S., Dettmann, E.B. & Farrell, D.J. 1993b. Phosphorus studies in pigs. 2. Assessing phosphorus availability for pigs and rats. Br. J. Nutr. 70, 269-288.

Kornegay, E.T., Veit, H.P., Knight, J.W., Notter, D.R., Bartlett, H.S. & Calabotta, D.F. 1983. Restricted energy intake and elevated calcium and phosphorus intake for boars during growth. II. Foot and leg measurements and toe and soundness scores. J. Anim. Sci. 57, 1182-1199.

Larsen, T., Sandberg, A.-S. & Sandström, B. 1992. Studier over fytinsyrenedbrydning i mavetarmkanalen hos slagtesvin. Meddelelse 834, Statens Husdyrbrugsforsøg, 6 pp.

Madsen, A., Østerballe, R. Mortensen, H.P., Bejerholm, C. & Barton, P. 1991. Fiskehelmel til svin fra 4 uger til 25 til 40 kg. Meddelelse nr. 789, Statens Husdyrbrugsforsøg, 4 pp.

Madsen, A., Petersen, J., Mortensen, H.P., Bejerholm C. & Barton, P. 1992. Majs til han- og sogrise. Meddelelse nr. 816, Statens Husdyrbrugsforsøg, 4 pp.

Mroz, Z., Jongbloed, A.M. & Kemme, P.A. 1994. Apparent digestibility and retention of nutrients bound to phytate complexes as influenced by microbial phytase and feeding regimen in pigs. J. Anim. Sci. 72, 126-132.

National Research Council, 1979. Nutrient requirements of swine. 8th revised edition. national Academy Press, Washington D.C., 52 pp.

National Research Council, 1979. Nutrient requirements of swine. 9th revised edition. National Academy Press, Washington D.C., 93 pp.

Näsi, M. 1990. Microbial phytase supplementation for improving availability of plant phosphorus in the diet of the growing pigs. J. Agric. Sci. Finland 62, 435-443.

Nielsen, N.C., Andersen, S., Madsen, A. & Mortensen, H.P. 1971. Dietary calcium-phosphorus radios for growing pigs in relation to serum levels and bone development. Acta vet. scand. 12, 202-219.

Oksbjerg, N. 1988. Digestibility and utilization of total phosphorus and phytate phosphorus in cereals for growing pigs. In: "Digestive physiology in the pig". Eds. L. Buraczewska, S. Buraczewski, B. Pastuszewska & T. Zebrowska. Polish Academy of Sciences, 352-356.

Oksbjerg, N. & Fernández, J.A. 1987. The effect of increasing dietary levels of phosphorus on the excretion of calcium and phosphorus in growing pigs fed a synthetic diet. 38th Ann. Mtg. EAAP, Lissabon, Portugal. 4 pp.

Pallauf, J., Hohler, D., Rimbach, G. & Neusser, H. 1992. Effect of microbial phytase supplementation to a maize-soya-diet on the apparent absorption of phosphorus and calcium in piglets. J. Anim. Physiol. a. Anim. Nutr. 67, 30-40.

Pointillart, A. Fontaine, N. Thomasset, M. & Jay, M.E. 1985. Phosphorus utilization, intestinal phosphatases and hormonal control of calcium metabolism in pigs fed phytic phosphorus; soyabean or rapeseed diets. Nutr. Rep. Int. 32, 155-167.

Pointillart, A. Fourdin, A. & Fontaine, N. 19987. Importance of cereal phytase activity for phytate phosphorus utilization by growing pigs fed diets containing triticale or corn. J. Nutr. 17, 907-913.

Pointillart, A. Fourdin, A. Bourdeau, A. & Thomasset, M. 1989. Phosphorus utilization and hormonal control of calcium metabolism in pigs fed phytic phosphorus diets containing normal or high calcium levels. Nutr. Rep. Inter. 40, 517-527.

Reinhart, G.A. & Mahan, D.C. 1986. Effect of various calcium;phosphorus radios at low and hig dietary phosphorus for starter, grower and finishing swine. J. Anim. Sci. 63, 457-466.

Rothschild, M.F. & Christian, L.L. 1988. Genetic control of front-leg weakness in Duroc swine. I. Direct response to five generations of divergent selection. Livest. Prod. Sci. 19, 459-471.

Sandberg, A.S., Larsen, T. & Sandström, B. 1993. High dietary calcium level decrease colonic phytate degradation in pigs fed a rapeseed diet. J. Nutr. 123, 559-566.

SAS Institute Inc. 1989. SAS/STAT User's Guide, Version 6, fourth Edition. Volume 2. Cary, NC: SAS Inst. Inc., 846 pp.

Simons, P.C.M, Versteegh, H.A.J., Jongbloed, A.W., Kemme, P.A., Wolters, M.G.E., Beudeker, R.F. & Verschnoor, G.J. 1990. Improvement of phosphorus availability by microbial phytase in broilers and pigs. Br. J. Nutr. 64, 525-540.