Fodermidlernes værdi til svin - 6. fodermidlernes fordøjelighed og indhold af omsættelig energi

Sammendrag

En række fodermidler er undersøgt i fordøjeligheds- og balanceforsøg med svin i vægtintervallet 45-65 kg. På grundlag af forsøgene er der beregnet fordøjelighedskoefficienter for råprotein, stoldt fedt, træstof, NFE, let hydrolyserbare kulhydrater (LHK) og energi. Endvidere er fodermidlernes indhold af omsættelig energi og antal foderenheder til svin angivet. Undersøgelserne fortsættes.

Indledning

I svineproduktion er udgiften til foder den største af alle omkostningerne. Følgelig er en korrekt vurdering af foderets produktionsværdi af største betydning for det økonomiske resultat.

Målet må derfor være en fodervurdering, der bedst mulig sikrer, at en foderenhed til svin har samme produktionsværdi uanset foderets art, oprindelse og kemiske sammensætning.

Grundlaget for vurderingen af fodermidlernes værdi til svin har her i landet hidtil været den skandinaviske foderenhed. Dette grundlag er imidlertid ikke tilfredsstillende, idet den skandinaviske foderenhed udelukkende er baseret på forsøg med kvæg.

I stedet bør fodermidlernes værdi til svin fastlægges udfra deres fordøjelighed og de fordøjede næringsstoffers udnyttelse hos svin.

I 1974 påbegyndte afdelingen derfor en systematisk undersøgelse af fodermidler, der anvendes eller kunne tænkes anvendt i svineproduktionen. De første resultater foreligger nu.

Forsøgenes udførelse

Som forsøgsplan er anvendt differensmetoden, der dog er modificeret for at opnå maksimal effekt af de til rådighed værende ressourser.

For en nærmere beskrivelse af forsøgsmetode og arbejdets udførelse iøvrigt henvises til 37. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Resultat og diskussion

Resultaternes sikkerhed

Kemisk indhold i foder er beregnet som gennemsnit af 3 analyser fra det pågældende parti. Fordøjelighedskoefficienter samt omsættelig energi er beregnet som gennemsnit af fem gentagelser.

Af det enkelte fodermiddel blev der udtaget et parti på 150-200 kg. Dette blev afprøvet på 5 grise fra forskellige kuld. Længden af de enkelte forsøg har været 12 dage, fordelt med 5 dage til forperioden og 7 dage til opsamlingsperioden.

De 5 forsøg med det enkelte fodermiddel udførtes successivt, d.v.s. når det første var afsluttet, blev det andet påbegyndt o.s.v. Som følge heraf har afprøvningen af det enkelte fodermiddel strakt sig over mindst 10 uger.

Disse forhold medvirker til at øge spredningen på resultaterne, men giver samtidig øget sikkerhed for, at det beregnede resultat er repræsentativt, eller sagt på en anden måde giver et bedre tilnærmet udtryk for udnyttelsen af en given foderkomponent i et givet fodermiddel anvendt i svineproduktionen.

I visse fodermidler kan én eller flere afde målte kemiske bestanddele være til stede i endog meget lille koncentration.

En nøjagtig bestemmelse af en sådan foderkomponents fordøjelighed vil under de givne forsøgsbetingelser ofte være vanskelig.

Eksempelvis skal nævnes, at man ved et meget lille indhold af fedt i et fodermiddel kan finde negative fordøjelighedskoefficienter. Årsagen hertil er bl.a., at der udskilles fedtholdige stofskifteprodukter til fordøjelseskanalen.

Endvidere foregår der en mikrobiel fedtdannelse i den bageste del af tarmkanalen. Denne mikrobielle fedtsyntese er størst, når der anvendes stivelsesrige, tungtfordøjelige fodermidler. Det er derfor muligt, at svinene i særlige tilfælde kan udskille mere fedt med gødningen, end der er i foderet.

Et negativt resultat behøver således ikke at være udtryk for, at foderfedtet er ufordøjeligt. Da de foderkomponenter, der indgår i små mængder, kun har ringe betydning i energetisk henseende, er negative fordøjelighedskoefficienter erstattet med et - i tabellen.

For bedst muligt at tilgodese både protein- og energivurdering er fordøjelighedskoefficienterne for protein korrigerede for den variation, der skyldes forskelligt proteinindhold i grundfoder og forsøgsfoder.

De angivne fordøjelighedskoefficienter for råprotein svarer derfor til den værdi, man ville have fundet, såfremt grundfoderets procentiske proteinindhold havde været lig med forsøgsfoderets procentiske proteinindhold.

Mængden af omsættelig energi påvirkes også af foderets proteinindhold. Det angivne indhold er derfor korrigeret og svarer til den mængde, man finder, når 50 pct. af det fordøjede råprotein aflejres i svinene.

Resultaternes anvendelse

For resultaternes anvendelse i praksis havde det været ønskeligt, om forsøgsfodermidlerne havde haft en kemisk sammensætning svarende til det pågældende fodermiddels landsgennemsnit jfr. cirkulære fra Statens Foderstofkontrol vedrørende beregning af handelsfoderstoffernes energetiske værdi.

Da sådanne gennemsnitspartier kan være meget vanskelige at fremskaffe, må man i stedet korrigere de her opnåede resultater ud fra de anvendte foderpartiers afvigelser fra den kemiske sammensætning, der oplyses af Statens Foderstofkontrol, før anvendelse kan finde sted.

Kemisk indhold i pct. af tørstof
Fodermiddel		Ts. pct.	Aske	Råprot	Fedt *)	Træstof	NFE **)	LHK ***)	Mcal brutto energi/kg ts. )
Byg, nordsjællandsk		97,4	2,5	14,5	3,2	4,5	75,3	64,7	4,43
Byg, vestjysk		86,4	2,3	10,5	3,6	4,6	79,0	68,2	4,38
Byg, træstofrig		87,1	2,4	12,9	3,2	5,6	75,9	62,1	4,27
Byg, vinter		85,6	2,2	11,3	3,1	5,7	77,7	59,7	4,41
Havre		88,4	2,7	14,0	5,0	9,2	69,1	55,2	4,52
Hvede		87,7	1,9	14,8	2,7	2,6	78,0	64,1	4,39
Majs		87,4	1,6	10,7	4,9	2,7	80,1	72,6	4,46
Milokorn		87,3	2,3	11,0	3,8	2,6	80,3	71,7	4,40
Rug		86,5	2,1	11,2	2,7	2,6	81,4	64,2	4,36
Hestebønner		84,9	3,5	30,4	2,4	7,3	56,4	46,0	4,44
Sød lupin		87,1	4,8	45,7	6,0	16,2	27,3	10,9	4,71
Ærter		85,6	3,9	23,9	2,5	7,5	62,2	49,3	4,36
Byg, afskallet		86,5	1,6	11,8	3,6	1,7	81,3	73,1	4,44
Bygskalmel		88,7	4,5	12,0	4,9	16,7	61,9	30,4	4,52
Havre, afskallet		88,7	2,0	15,2	7,1	3,3	72,4	61,7	4,64
Havreskalmel		89,1	4,5	6,4	3,0	27,3	58,8	17,7	4,49
Hvedemel		85,4	1,0	11,4	2,0	0,6	85,0	81,7	4,42
Majsfodermel		86,6	0,6	10,5	2,1	0,6	86,2	85,4	4,40
Majsglutenmel		88,8	0,9	60,8	5,1	0,7	32,6	31,6	5,49
Majskim		89,8	7,2	16,5	26,4	5,5	44,4	29,7	5,39
Majsmel, afkimet		85,8	2,0	11,2	6,8	3,3	76,7	65,1	4,69
Majsstivelse		87,2	0,2	1,2	0,9	0,3	97,4	96,8	4,14
Risfodermel		87,4	0,4	7,2	1,3	0,9	90,2	90,1	4,22
Rugklid		87,1	5,7	15,9	3,9	6,1	68,4	34,7	4,44
Græsgrønmel		89,6	9,8	18,1	3,6	26,4	42,3	10,9	4,45
Kartoffelstivelse		83,2	0,3	1,0	0,1	0,8	97,8	97,2	4,04
Maltaffald		88,8	6,7	20,3	3,0	16,6	53,4	18,9	4,44
Sukkerroeaffald		85,9	4,7	10,1	2,3	21,7	61,2	12,7	4,11
Tapiokamel		87,7	5,8	3,5	1,3	3,9	85,5	78,0	3,94
Batater (Sweet- potatoes)		86,9	3,0	4,4	1,0	3,5	88,3	80,5	4,15
Fodersukkerroer		19,3	4,3	7,3	0,8	5,6	82,0	66,0	3,96
Fodersukkerroe- topensilage		20,0	19,3	19,2	6,7	16,4	38,4	2,4	4,11
Kartoffelpulp		85,4	3,6	5,1	0,9	19,4	71,0	38,0	4,11
Kartofler, kogte		23,1	4,3	9,1	0,8	2,5	83,3	72,2	4,06
Kløvergræsensi- lage		47,2	9,1	14,2	3,4	26,5	46,8	12,7	4,33
Kosetter		88,1	8,2	11,8	2,1	15,0	63,0	22,4	4,06
Ris, afskallet		86,8	0,5	8,1	1,0	0,8	89,5	86,5	4,37
Sukkerroer		23,5	3,9	6,2	1,1	5,6	83,2	64,4	3,97
*)	Fedt bestemt efter Stoldts metode.
**)	NFE: kvælstoffrie ekstraktstoffer.
***)	LHK: let hydrolyserbare kulhydrater (stivelse).
****)	1 mcal = 1.000 kcal.

Tabel - fortsat. Fordøjelighedskoefficienter og middelfejl **)
	Råprot	*Fedt )**	Træstof	NFE **)	LHK ***)	Bruttoe nergi	Indh. af OE ***) middelfejl mcal/kg ts**	FEs pr. 100 kg ts
Byg, nordsjællandsk	83 ±2,1	45 ±2,7	27 ±2,7	92 ±0,5	100 ±0,0	83 ±0,0	3,59 ±0,04	122
Byg, vestjysk	67 ±1,6	38 ±4,3	7 ±3,7	91 ±0,3	100 ±0,1	79 ±0,8	3,38 ±0,04	133
Byg, træstofrig	70 ±3,6	43 ±5,7	22 ±2,2	90 ±0,5	100 ±0,1	77 ±1,1	3,23 ±0,04	107
Byg, vinter	66 ±3,0	36 ±3,6	16 ±2,5	90 ±0,4	99 ±0,4	77 ±0,7	3,31 ±0,03	110
Havre	79 ±2,1	67 ±2,7	18 ±2,0	82 ±0,5	100 ±0,1	72 ±0,8	3,17 ±0,03	104
Hvede	87 ±1,4	37 ±2,7	27 ±3,4	94 ±0,2	100 ±0,0	87 ±0,4	3,73 ±0,02	127
Majs	76 ±1,8	59 ±2,9	53 ±4,5	94 ±0,6	100 ±0,1	86 ±1,0	3,78 ±0,05	129
Milokorn	70 ±2,2	51 ±2,8	91 ±4,6	95 ±0,3	100 ±0,1	86 ±0,7	3,73 ±0,03	127
Rug	80 ±1,8	33 ±1,2	33 ±1,8	93 ±0,3	100 ±0,0	85 ±0,4	3,61 ±0,02	122
Hestebønner	83 ±2,0	53 ±4,4	33 ±4,1	93 ±0,6	100 ±0,2	83 ±1,3	3,47 ±0,06	117
Sød lupin	91 ±0,9	62 ±1,3	86 ±3,2	92 ±0,4	98 ±0,8	87 ±0,8	3,77 ±0,04	129
Ærter	76 ±1,6	49 ±2,4	34 ±2,5	94 ±0,3	99 ±0,2	81 ±0,9	3,37 ±0,04	113
Byg, afskallet	89 ±5,1	63 ±3,0	73 ±2,2	98 ±0,5	100±0,1	93 ±1,4	4,04 ±0,06	140
Bygskalmel	58 ±1,5	46 ±1,5	9 ±0,8	61 ±0,2	99 ±0,6	48 ±0,3	2,12 ±0,01	62
Havre, afskallet	87 ±2,0	79 ±1,8	52 ±3,0	96 ±0,2	100 ±0,1	90 ±0,7	4,05 ±0,03	142
Havreskalmel	47 ±4,7	45 ±2,0	8 ±1,8	36 ±1,4	100 ±1,5	28 ±0,6	1,21 ±0,03	25
Hvedemel	97 ±1,8	74 ±4,3	-	99 ±0,3	100 ±0,1	97 ±0,9	4,18 ±0,04	146
Majsfodermel	91 ±2,1	61 ±4,7	-	99 ±0,2	100 ±0,1	96 ±0,8	4,15 ±0,03	144
Majsglutenmel	95 ±0,8	73 ±2,6	-	97 ±0,6	100 ±0,2	94 ±0,9	4,70 ±0,05	167
Majskim	80 ±1,6	80 ±3,3	54 ±5,6	78 ±2,8	99 ±0,1	78 ±1,6	4,08 ±0,08	141
Majsmel, afkimet	76 ±1,0	59 ±1,7	60 ±4,3	94 ±0,4	100 ±0,0	85 ±0,9	3,92 ±0,04	135
Majsstivelse	-	27 ±7,9	-	99 ±0,1	100 ±0,1	97 ±0,6	3,98 ±0,02	137
Risfodermel	95 ±4,2	55 ±5,4	-	99 ±0,3	100 ±0,2	97 ±0,7	4,02 ±0,03	139
Rugklid	57 ±1,1	6 ±3,3	23 ±2,1	80 ±0,7	98 ±0,5	64 ±0,8	2,76 ±0,03	88
Græsgrønmel	45 ±3,0	24 ±2,1	35 ±2,3	69 ±1,2	94 ±1,3	48 ±1,4	2,05 ±0,06	59
Kartoffelstivelse	-	-	-	92 ±2,2	96 ±1,7	84 ±2,6	3,40 ±0,10	114
Maltaffald	42 ±5,1	6 ±5,0	24 ±3,3	55 ±1,8	96 ±0,9	41 ±2,6	1,72 ±0,11	46
Sukkerroeaffald	34 ±5,1	-	79 ±1,5	87 ±1,1	93 ±1,1	71 ±2,2	2,87 ±0,09	92
Tapiokamel	42 ±4,2	25 ±3,9	40 ±3,3	96 ±0,3	100 ±0,1	87 ±0,6	3,39 ±0,06	113
Batater (Sweet- potatoes)	66 ±2,9	14 ±13,1	81 ±3,0	98 ±0,3	100 ±0,1	92 ±0,8	3,79 ±0,03	130
Fodersukkerroer	58 ±7,4	-	83 ±2,2	96 ±0,3	100 ±0,0	87 ±1,3	3,40 ±0,05	114
Fodersukkerroe- topensilage	44 ±2,9	-	67 ±2,0	52 ±1,0	80 ±5,9	45 ±2,1	1,74 ±0,08	46
Kartoffelpulp	-	-	83 ±1,4	92 ±1,1	98 ±0,6	76 ±1,9	3,11 ±0,07	102
Kartofler, kogte	78 ±5,4	-	79 ±4,5	98 ±0,5	100 ±0,0	92 ±1,2	3,66 ±0,05	124
Kløvergræs- ensilage	28 ±4,2	-	57 ±2,2	65 ±1,8	97 ±0,4	48 ±1,4	2,04 ±0,06	59
Kosetter	53 ±6,0	10 ±3,8	83 ±1,9	91 ±0,8	97 ±0,5	78 ±1,6	3,11 ±0,06	102
Ris, afskallet	89 ±2,9	44 ±4,7	-	99 ±0,2	100 ±0,0	96 ±0,5	4,14 ±0,02	144
Sukkerroer	48 ±5,0	-	78 ±2,3	96 ±0,3	100 ±0,1	86 ±0,9	3,37 ±0,04	113

*)	Fedt bestemt efter Stoldts metode.
**)	NFE: kvælstoffrie ekstraktstoffer.
***)	LHK: let hydrolyserbare kulhydrater (stivelse).
****)	1 mcal = 1.000 kcal.
*****)	OE: omsættelig energi bestemt kalorimetrisk.
******)	angiver middeltallets spredning.