Sammendrag
Strækmetal og betonbjælker er sammenlignet som spaltegulv i hele lejet til slagtesvin. På strækmetalgulvet forekom så mange tilfælde af benbeskadigelser, at det må anses for uforsvarligt at anvende denne type af spaltegulv til slagtesvin. De værste problemer var afrevne klove og biklove. ligesom revner i trædepuderne var meget hyppige. På spaltegulvet af betonbjælker var der færre grise med revner i trædepuderne.
Grisene holdt sig renest på strækmetalgulvet, men begge gulvtyper krævede i øvrigt intet arbejde med hensyn til udrensning.
Indledning
Formålet har været at undersøge, dels om strækmetal i hele lejearealet medfører gener for slagtesvin, dels om gødningen trædes gennem denne gulvtype tilstrækkeligt effektivt.
Som vist i figur 1 er til sammenligning benyttet et spaltegulv af betonbjælker, der er beskrevet tidligere i 378. beretning fra forsøgslaboratoriet.
Gravås (1974) sammenlignede 16 forskellige gulvtyper i rensegangen over en gødningskanal og fandt, at gulvtyper med runde huller var mere dyrevenlige end gulve af strækmetal. Sidstnævnte var dog lettere at renholde.
Spaltegulv i hele lejet
I en af staldene på Statens forsøgsgård Trollesminde bestod lejet i alle 12 stier af spaltegulv (10 cm brede betonbjælker med 2,5 cm's mellemrum; forneden er bjælkerne 5 cm brede). Spaltegulv i hele lejet har givet lavere tilvækst end betongulv med strøelse, men grisene har ikke haft nævneværdige problemer med at gå på dette. De ca. 10 år gamle betonbjælker har med tiden fået en del slag bl.a. ved rengøringen, hvorved der er opstået en del skarpe kanter. En del blev fjernet med små hammerslag, inden nærværende undersøgelse blev påbegyndt.
I 1975 blev betonbjælkerne i 6 af de 12 stier erstattet med strækmetal (Expamet Strækmetal nr. 2489 F, fladvalset og varmtgalvaniseret). Hullerne i strækmetallet er ruderformede, og maskerne måler 47 x 16 mm. Strengene er 7 mm brede og 4 mm tykke. Før galvaniseringen på fabrikken blev de skarpe kanter børstet, men trods dette føltes disse stadig ret skarpe.
Figur 2. Svineklov set fra undersiden
Benskaderne kan inddeles i flg. grupper: |
||
Afrevet klov Afrevet biklov Beskadiget klov og/eller biklov Revner i trædepude Hudafskrabninger lige over klov |
Derudover blev alle klove undersøgt subjektivt (skala: 0-5) på slagteriet, umiddelbart efter at grisene kom ud af skoldekarret.
Resultat og diskussion
Resultatet af undersøgelsen vedrørende svineklovene
Da grisene i en sti som nævnt stammer fra forskellige kuld, vil der i de første dage, efter at de er sat sammen, være kamp blandt disse. Især på strækmetalgulvet gik grisene og ømmede sig noget i begyndelsen, sandsynligvis på grund af en for stor belastning af benene, både fordi de havde været i kamp, og fordi de ikke var vant til at gå på denne gulvtype. Senere gik grisene mere normalt på begge gulvtyper. Det skal bemærkes, at grisene gik mest ubesværet på strækmetalgulvet med de mindste huller.
Figur 4. Trædepuder undersøgt efter slagtning
Stiens renholdelse
Der var ingen problemer med at træde gødningen igennem åbningerne på nogen af de tre typer af strækmetal. Dog kunne der engang imellem samle sig lidt gødning i et hjørne af stien. Grisene var normalt renere på strækmetalgulvet end på betonspaltegulvet, især når der var meget varmt i stalden, men begge gulvtyper krævede intet arbejde ved udrensningen.
Sundhedstilstand, tilvækst m.v.
Nogle resultater fra de to forsøg er vist i tabel 2. Der blev udsat 8 pct. af grisene på strækmetalgulvet og 4 pct. på betonspaltegulvet. Antallet af behandlinger mod diarre og lungebetændelse og bemærkninger fra slagteriet lå på et lavt niveau. Derimod blev knap hver tredje gris halebidt på begge gulvtyper.
Tabel 2. Strækmetalgulv sammenligned med betonspaltegulv |
|||
Spaltegulv i hele lejet |
Betonbjælker |
Strækmetal |
|
Antal grise indsatte |
96 |
96 |
|
Vægt ved indsætning, kg |
20 |
20 |
|
Antal grise døde og udsatte |
4 |
8 |
|
Beh. mod lungebet. |
1 |
2 |
|
Bem. om kr. lungehindebet. |
4 |
4 |
|
Beh. mod diarré |
9 |
11 |
|
Pct. halebidte |
29 |
31 |
|
Bem. om bylder |
1 |
6 |
|
FEs pr. gris daglig |
1,82 |
1,81 |
|
Daglig tilvækst, g |
542 |
553 |
|
FEs pr. kg tilvækst |
3,36 |
3,28 |
Tilvækst og foderforbrug var 2 pct. bedre på strækmetalgulv end på betonspaltegulv, men denne forskel var ikke signifikant.
Konklusion
På grundlag af ovennævnte resultater må det konkluderes, at strækmetalgulv i hele lejearealet i omtalte udførelse og dimension er uegnet til svin i vægtintervallet fra 20 til 90 kg. Anvendes det kun i en mindre del af stiarealet, f.eks. i rensegangen, vil problemerne med benskader sikkert være mindre. En effektiv fjernelse af de skarpe kanter på strækmetallet, hvis det er muligt, vil sikkert også reducere skadernes omfang.
Når nye typer af spaltegulve afprøves, er det vigtigt at være opmærksom på, om grisene lider skade, f.eks. på klovene, specielt hvis spaltegulvet anvendes i hele lejet.
Litteratur
Gravås, L. (1974): Atferdsstudier brukt til undersøkelser av drenerende golv for slaktegris. Norges Landbrukshøgskole. Inst. for bygningsteknikk. Melding nr. 75. 75 sider.