Sammendrag
Sammenlignende undersøgelser omfattende 57 forskellige foderblandinger viser, at der er god overensstemmelse mellem svins og rotters evne til at fordøje foderenergien. Korrelationen mellem fordøjeligheden hos svin og rotter var 0,97. Dvs. at det på grundlag af fordøjelighedsforsøg med rotter er muligt at forklare 94 pct. af variationerne i foderblanderblandingernes fordøjelighed hos svin.
Resultatet af en regressionsanalyse viser, at foderblandingernes energiværdi til svin (indhold af FEs) kan beregnes med en rimelig sikkerhed udfra fordøjeligheden bestemt ved forsøg med rotter. Undersøgelserne fortsættes.
Indledning
Afdelingen for forsøg med svin og heste påbegyndte i 1974 systematiske undersøgelser til belysning af forskellige fodermidlers og foderblandingers fordøjelighed og foderværdi til svin. Samtidig indledtes samarbejde med afdelingen for dyrefysiologi, biokemi og analytisk kemi med henblik på at belyse fordøjeligheden af energien og råproteinet i de forskellige fodermidler og foderblandinger hos rotter.
Formålet med de sammenlignende forsøg er at undersøge sammenhængen mellem energiens fordøjelighed hos svin og rotter. Er der god overensstemmelse mellem fordøjeligheden hos de to dyrearter, vil det for praktiske formål være muligt at beregne skøn over foderets energiværdi til svin udfra fordøjeligheden hos rotter. Anvendelse af rotter som forsøgsdyr vil billiggøre forsøgene og dermed gøre det økonomisk muligt at udføre fordøjelighedsforsøg i større omfang end med svin.
Forsøgenes udførelse
Såvel forsøgene med svin som forsøgene med rotter er udført efter den direkte metode, der er beskrevet i 37. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Der er udført 5 forsøg med forskellige svin og 5 forsøg med forskellige rotter på hver foderblanding. Energiens fordøjelighed er beregnet som gennemsnit af de 5 forsøg.
Længden af de enkelte forsøg med svin har været 12 dage, fordelt med 5 dage til en forberedelses- eller forperiode og 7 dage til forsøgs- eller opsamlingsperioden. De enkelte forsøg med rotter strakte sig over 9 dage, fordelt med 4 dage til forperioden og 5 dage til opsamlingsperioden.
Forsøgene med svin er udført i kontinuert rækkefølge inden for de sidste 3 år. Samtidig med disses udførelse blev der udtaget prøver af foderblandingerne til forsøgene med rotter. Prøverne blev opbevaret i dybfryser indtil forsøgene med rotter kunne udføres. Dvs. at forsøgene med svin og rotter er udført på forskellige tidspunkter. Forsøgene med svin er udført på statens forsøgsgård Favrholm ved Hillerød, og forsøgene med rotter er udført på afdelingen for dyrefysiologi, biokemi og analytisk kemi i København. Forskellige tidspunkter for forsøgenes udførelse og forskellige forsøgssteder vil almindeligt bevirke, at usikkerheden på resultaterne bliver større, end den ville have været, såfremt forsøgene havde været udført samtidigt på samme forsøgssted.
Foderblandingernes sammensætning
Foderblandingernes fodermiddelsammensætning er angivet i tabel 1. Fodertørstoffets kemiske sammensætning varierede som følger:
for råprotein fra 10 til 50 pct.
for stoldt fedt fra 2 til 19 pct.
for træstof fra 2 til 16 pct.
for NFE fra 37 til 84 pct.
De første 41 foderblandinger indeholdt alle 33 pct. af et grundfoder, der var sammensat af 60 dele byg, 32 dele sojaskrå og 8 dele kødbenmel. De resterende 67 pct. afblandingerne bestod af forskellige fodermidler eller forskellige prøver af samme fodermiddel. De alsidige foderblandinger var sammensat af flere fodermidler.
Tabel 1. |
Sammenligning af svins og rotters evne til at fordøje foderenergien i forskellige foderblandinger |
||||||
Energiens fordøjelighed i procent |
|||||||
forsøg med |
|
|
|||||
Foderblandingerne indeholdt 67% af nævnte fodermiddel plus 33% grundfoder *) |
svin |
rotter |
beregnet**) svin |
afvigelse mellem den fundne og beregnede fordøjelighed hos svin |
|||
Kokoskage, under 11% fedt |
74,1 |
72,4 |
73,7 |
0,4 |
|||
Byg, nordsjællandsk |
83,2 |
82,0 |
82,8 |
0,4 |
|||
Byg, træstofrig |
79,5 |
78,7 |
79,7 |
-0,2 |
|||
Byg, vinter |
77,0 |
79,6 |
80,5 |
-3,5 |
|||
Byg, vestjysk |
80,0 |
79,5 |
80,4 |
-0,4 |
|||
Havre |
75,8 |
74,0 |
75,2 |
0,6 |
|||
Hvede, vinter |
85,7 |
84,5 |
85,2 |
0,5 |
|||
Hvede, vår |
86,2 |
86,2 |
86,8 |
-0,6 |
|||
Majs |
84,9 |
85,1 |
85,8 |
-0,9 |
|||
Majs |
84,9 |
85,5 |
86,1 |
-1,2 |
|||
Milokorn |
85,7 |
84,9 |
85,6 |
-0,2 |
|||
Milokorn |
84,4 |
85,9 |
86,5 |
-2,1 |
|||
Rug |
84,1 |
83,6 |
84,3 |
0,1 |
|||
Hestebønner |
82,6 |
81,9 |
82,7 |
-0,1 |
|||
Sød lupin |
85,6 |
78,7 |
79,7 |
5,9 |
|||
Ærter |
81,4 |
80,1 |
81,0 |
0,4 |
|||
Byg, afskallet |
89,6 |
87,9 |
88,4 |
1,2 |
|||
Havre, afskallet |
85,9 |
86,5 |
87,1 |
-1,2 |
|||
Havrepolermel |
83,2 |
80,5 |
81,4 |
1,8 |
|||
Hvedekim |
78,1 |
80,6 |
81,5 |
-3,4 |
|||
Tabel 1. fortsat |
||||||||||
Energiens fordøjelighed i procent |
||||||||||
forsøg med |
|
|
||||||||
Foderblandingerne indeholdt 67% af nævnte fodermiddel plus 33% grundfoder *) |
svin |
rotter |
beregnet**) svin |
afvigelse mellem den fundne og beregnede fordøjelighed hos svin |
||||||
Hvedekim |
82,7 |
81,4 |
82,3 |
0,5 |
||||||
Hvedeklid |
70,0 |
69,1 |
70,6 |
-0,6 |
||||||
Hvedeklid |
71,2 |
71,4 |
72,8 |
-1,6 |
||||||
Hvedeklid |
72,8 |
70,6 |
72,0 |
0,8 |
||||||
Hvedemel |
92,0 |
91,2 |
91,6 |
-0,4 |
||||||
Hvedestrømel |
79,3 |
79,8 |
80,7 |
-1,4 |
||||||
Majsfodermel |
92,6 |
90,6 |
91,0 |
1,6 |
||||||
Majsglutenmel |
91,1 |
89,9 |
90,3 |
0,8 |
||||||
Majskim |
79,2 |
82,2 |
83,0 |
-3,8 |
||||||
Majsklid |
70,2 |
72,2 |
73,5 |
-3,3 |
||||||
Majsmel |
85,3 |
83,3 |
84,1 |
1,2 |
||||||
Majsstivelse |
92,6 |
91,1 |
91,5 |
1,1 |
||||||
Ris, afskallet |
92,0 |
91,4 |
91,8 |
0,3 |
||||||
Risfodermel |
91,3 |
91,4 |
91,8 |
-0,5 |
||||||
Rugklid |
68,5 |
69,2 |
70,7 |
-2,2 |
||||||
Rugklid |
71,4 |
71,8 |
73,1 |
-1,7 |
||||||
Rugstrømel |
73,0 |
72,5 |
73,8 |
-0,8 |
||||||
Tapiokamel |
84,9 |
83,7 |
84,4 |
0,5 |
||||||
Tapiokamel |
85,2 |
85,5 |
86,1 |
-0,9 |
||||||
Batater |
88,8 |
85,5 |
86,1 |
2,7 |
||||||
Kosetter |
79,8 |
71,1 |
72,5 |
7,3 |
||||||
Alsidige foderblandinger |
|
|
|
|
||||||
Forsøgsstation, svineavl |
|
|
|
|
||||||
25-40 kg |
82,8 |
81,3 |
82,2 |
0,6 |
||||||
40-90 kg |
81,8 |
81,2 |
82,1 |
-0,3 |
||||||
Forsøgsbl. I, høj BV |
83,5 |
79,7 |
80,6 |
2,9 |
||||||
Forsøgsbl. II, høj BV |
82,8 |
81,4 |
82,3 |
0,6 |
||||||
Blanding 1, 3% træstof |
90,2 |
86,4 |
87,0 |
3,2 |
||||||
Blanding 2, 4% træstof |
84,3 |
82,4 |
83,2 |
1,1 |
||||||
Blanding 3, 7% træstof |
76,2 |
73,7 |
74,9 |
1,3 |
||||||
Blanding 4, 10% træstof |
67,4 |
66,9 |
68,5 |
-1,1 |
||||||
Blanding 5, 13% træstof |
57,7 |
53,9 |
56,1 |
1,6 |
||||||
Blanding 6, 16% træstof |
49,1 |
46,9 |
49,5 |
-0,4 |
||||||
Blanding 1, 13% råprotein |
79,3 |
76,4 |
77,5 |
1,8 |
||||||
Blanding 2, 16% råprotein |
80,5 |
78,3 |
79,3 |
1,2 |
||||||
Blanding 3, 20% råprotein |
79,9 |
79,5 |
80,4 |
-0,5 |
||||||
Blanding 4, 23% råprotein |
80,6 |
77,2 |
78,3 |
2,3 |
||||||
Blanding 5, 27% råprotein |
81,6 |
78,4 |
79,4 |
2,2 |
||||||
Blanding 6, 29% råprotein |
83,2 |
79,4 |
80,4 |
2,9 |
||||||
*) Grundfoderet bestod af 60 pct. byg, 32 pct. sojaskrå og 8 pct. kødbenmel.
**) Beregnet efter ligningen: Y = 4,92 + 0,95X, hvor Y = fordøjeligheden hos svin og
X = fordøjeligheden hos rotter.
Årsagen til de anvendte sammensætninger af foderblandingerne er, at sammenligningen mellem svin og rotter er baseret på de undersøgelser, der udføres med svin til belysning af foderets fordøjelighed og foderværdi. En del af disse undersøgelser er beskrevet i 94., 95., 103. og 126. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg.
Resultater
De fundne fordøjelighedskoefficienter (FK) for henholdsvis svin og rotter er anført i de første to kolonner af tabel 1, og sammenhængen er illustreret i figur 1, (figur 1 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50, eller hos Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum, Postbox 39, 8830 Tjele, tlf. 89 99 19 00. (Red.)).
Afvigelserne mellem de to dyrearter er ikke særlig stor, og en del af afvigelserne kan skyldes forsøgsfejl. For nærmere at undersøge sammenhængen mellem de to dyrearters evne til at fordøje foderenergien udførtes en regressionsanalyse med fordøjeligheden hos svin som den afhængige variabel (Y) og fordøjeligheden hos rotter som den uafhængige variabel (X). Regressionsanalysen resulterede i følgende ligning:
Y(FK svin) = 4,92 + 0,95X(FK rotter).
r² = 0,94. Sb = 0,03.
r² = 0,94 viser, at den anførte ligning forklarer 94 pct. af variationerne i foderets fordøjelighed til svin. Standardafvigelsen omkring regressionslinien var 2,1 enheder, hvilket svarer til 2,5 pct. af den gennemsnitlige fordøjelighed hos svin. Foderblandingernes fordøjelighed til svin beregnet på grundlag af forannævnte ligning er angivet i tabel 1, tredie kolonne, og forskellen mellem den ved forsøg fundne og den beregnede fordøjelighed er angivet i fjerde kolonne.
En række undersøgelser har vist, at fordøjeligheden af energi og råprotein falder med stigende træstofindhold i foderet, og at fordøjeligheden af råprotein stiger med stigende proteinindhold i foderet. Som anført i tabel 2 gælder dette også for de 57 undersøgte foderblandinger.
Tabel 2. Korrelationskoefficienter |
|||||
Ford.energi, rotter |
Ford. råprot. svin |
Træstof i foder |
Råprot. i foder |
||
Ford. energi, svin |
0,97 |
0,77 |
-0,74 |
0,00 |
|
Ford. energi, rotter |
|
0,74 |
-0,83 |
-0,06 |
|
Ford. råprot., svin |
|
|
-0,63 |
0,52 |
|
Ford. råprot., rotter |
|
|
-0,67 |
0,43 |
Træstof er således en betydningsfuld indikator både for energiens og råproteinets fordøjelighed hos svin og rotter.
Konklusion
De opnåede resultater tyder på, at det for mange praktiske formål vil være muligt at beregne foderblandingers energiværdi (indhold af FEs) til svin udfra fordøjelighedsforsøg med rotter. Undersøgelserne vil derfor blive fortsat, og sammenligningen mellem svin og rotter vil blive udvidet til også at omfatte fordøjeligt råprotein.