Fodermidlernes værdi til svin - 10. halmmels indflydelse på fordøjeligheden

Sammendrag

Formalet byghalms indflydelse på foderets fordøjelighed og indhold af omsættelig energi er belyst ved et balanceforsøg omfattende 36 voksende svin fordelt med tre sogrise og tre galtgrise på hvert af seks hold. 

Fordøjeligheden af energi og råprotein samt foderets indhold af omsættelig energi faldt med ca. 0,6 procentenheder for hver procents stigning i fodertørstoffets indhold af halmmel. 

Dette svarer til et fald i fordøjeligheden af energi og råprotein samt i foderets indhold af omsættelig energi på ca. 2 procentenheder for hver procents stigning i fodertørstoffets indhold af træstof. 

Indledning

Det fremgår af meddelelserne nr. 94 og 95, at foderets fordøjelighed og indhold af omsættelig energi aftager med stigende træstofkoncentration i de almindeligt anvendte fodermidler.

Formålet med denne undersøgelse er at belyse, om træstof, der ikke kommer fra disse fodermidler, har samme uheldige indflydelse på foderets fordøjelighed og indhold af omsættelig energi . Da halm var den billigste træstofkilde, blev forsøget udført med formalet byghalm. I denne meddelelse behandles forsøgets resultater vedrørende halmmelets eller træstoffets (træstof fra foderblanding + proteintilskud + halmmel) indflydelse på næringsstoffernes fordøjelighed og mængden af omsættelig energi. Halmmelets betydning for udnyttelsen af foderets omsættelige energi omtales i meddelelse nr. 210. 

Undersøgelserne er delvis financieret af Statens jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd.

Materiale og metoder

Forsøgsplanen er angivet i tabel 1. Grisene blev indsat ved en levendevægt af ca. 20 kg og slagtet ved ca. 88 kg. Forsøget blev gennemført som en kombination af balanceforsøg og slagteundersøgelser. Fremgangsmåden er nærmere beskrevet i 37. og 39. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Forsøgsblandingernes fodermiddelsammensætning er anført i tabel 2, og den analyserede næringsstofsammensætning er angivet i tabel 3.

Som anført i tabel 2 blev der fremstillet 6 forskellige foderblandinger. I princippet blev der kun anvendt en foderblanding til alle 6 hold. Denne blanding blev iblandet fra 0 til 30 pct. halmmel for at opnå den ønskede variation i træstofindholdet.

Da halm har et lavt indhold af protein og fordøjeligheden af dette måtte anses for at være meget lav eller negativ, måtte det forventes, at halmmelet ville forringe den tilsyneladende fordøjelighed af råproteinet i foderblandingen. Der blev derfor beregnet et ekstra proteintilskud til halmmelet svarende til 50 g fordøjeligt råprotein pr. kg halmtørstof.

*)   Fedt bestemt efter Stoldts metode

**)  Kvælstoffrie ekstraktstoffer

***) Let hydrolyserbare kulhydrater (stivelse)

Svinene fik tilskud af proteinblandingen, indtil de vejede omkring 55 kg. De daglige fodermængder steg fra hold 1 til 6, fordi det blev tilstræbt at tilføre alle svin lige store daglige mængder omsættelig energi, fordøjeligt råprotein, fordøjeligt råfedt, mineraler og vitaminer. Størrelsen af foderet til de enkelte svin steg fra dag til dag gennem hele vækstperioden.

Resultater

Der blev gennemført 3 fordøjeligheds- og balanceforsøg med hver enkelt gris i vækstperioden fra 20 kg til slagtning. På grundlag af disse forsøg blev holdenes gennemsnitlige fordøjelighedskoefficienter (FK) og foderets gennemsnitlige indhold af omsættelig energi beregnet. Disse resultater er anført i tabel 4 sammen med foderets gennemsnitlige indhold af halmmel og træstof. 

*) Restkulhydrat = træstof + NFE - LHK

Det fremgår af tabellen, at fordøjelighedskoefficienterne bortset fra koefficienterne for let hydrolyserbare kulhydrater er jævnt faldende med stigende træstofkoncentration. Fordøjeligheden af de let hydrolyserbare kulhydrater er i alle tilfælde 90-100 pct.

Der blev udført regressionsanalyser med fordøjelighedskoefficienterne for råprotein og energi samt procent omsættelig energi som afhængige variable og fodertørstoffets træstofkoncentration som uafhængig variabel. Resultatet af beregningerne illustreres af regressionsligningerne i figur 1. 

Regressionskoefficienterne i ligningerne på figur 1 (-2,09 for energi, - 1,98 for råprotein og - 1,92 for procent omsættelig energi) angiver faldet i fordøjelighed og procent omsættelig energi for hver procents forøgelse af tørstoffets træstofindhold. r² angiver, hvor stor en del af variationen, der kan forklares af forskellene i foderets træstofkoncentration. Sb er et mål for usikkerheden på regressionskoefficienten. En høj r² værdi og en lav Sb værdi betyder således, at den fundne regressionskoefficient er meget sikker. De fundne regressionskoefficienter er signifikant forskellige fra 0 (P <0,01).

Tidligere undersøgelser

Ved de tidligere undersøgelser, der er beskrevet i meddelelserne nr. 94 og 95, blev de forskellige træstofkoncentrationer opnået ved anvendelse af naturlige fodermidler, dvs. kornfodermidler med forskelligt træstofindhold. En sammenligning af resultaterne fra disse undersøgelser med de her beskrevne viser, som anført i tabel 5, at træstof fra naturlige fodermidler har større negativ indflydelse på fordøjeligheden af energi, NFE, træstof og indholdet af omsættelig energi end træstof fra byghalm. 

Træstof fra byghalm har dog sænket fordøjeligheden af råprotein og råfedt mere end træstof fra naturlige fodermidler. Dette kunne tyde på, at halmmel stimulerer den mikrobielle aktivitet i blind- og tyktarm, idet en større mikrobiel aktivitet sikkert vil resultere i, at der udskilles mere protein og fedt af mikrobiel oprindelse med gødningen.