Fodermidlernes værdi til svin - 9. formalingsgradens og træstotkoncentrationens indflydelse på foderets fordøjelighed hos svin af forskellig alder (vægt)

Sammendrag

Alderens eller vægtens indflydelse på svinenes evne til at fordøje foderet er belyst i et forsøg omfattende henholdsvis 20 og 90 kg sogrise samt søer. 

Foderet var formalet gennem et 1 eller 4 mm sold og indeholdt henholdsvis 5, 10 eller 17 pct. træstof.

Svinene på 20 kg fordøjede foderet dårligere end svinene på 90 kg og søerne. 

En fin formaling af foderet havde en positiv virkning på fordøjeligheden hos 20 kg svin, hvorimod virkningen nærmest var negativ hos søerne. 

Fordøjeligheden faldt i alle tilfælde med stigende træstofkoncentration i foderet, men mere hos 20 kg svin end hos søerne. 

Indledning

Som beskrevet i meddelelserne nr. 94 og 209 fra Statens Husdyrbrugsforsøg falder foderets fordøjelighed hos slagtesvin med stigende indhold af træstof i foderet. 

Størrelsen af faldet i foderets fordøjelighed kan teoretisk være påvirket af svinenes alder eller vægt, idet fordøjelsessystemet udvikles gradvis. Den største udvikling foregår i den første del af vækstperioden og de mikrobielle omsætninger i blind- og tyktarm må formodes at være størst hos udvoksede dyr. 

Det må derfor antages, at træstoikoncentrationens negative virkning på fordøjeligheden vil være mindre udtalt hos søer end hos yngre svin. 

Formålet med den foreliggende undersøgelse er at belyse formalingsgradens og træstofkoncentrationens indflydelse på foderets fordøjelighed hos svin af forskellig alder (vægt). 

Materialer og metoder

Som forsøgsplan er anvendt en 2x3x3 faktoriel plan. Planen er skitseret i tabel 1. 

Forsøget er gennemført efter den direkte metode som beskrevet i 37. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg med cromoxid som indikator.

For at opnå en sammenligning med resultaterne omtalt i 94. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg blev foderblandingerne sammensat på samme måde som de i denne meddelelse beskrevne. Forsøgsfoderets fodermiddelsammensætning er anført i tabel 2, og den analyserede næringsstofsammensætning er angivet i tabel 3. 

Den anvendte majs og byg blev før blandingen på sædvanlig måde formalet gennem et 4 mm sold på en slaglemølle og herefter blandet med de øvrige foderkomponenter.

Efter blandingen er hver foderblanding delt i 2 lige store portioner, og den ene yderligere formalet gennem et 1 mm sold. 

Resultater

I tabel 4 er de gennemsnitlige fordøjelighedskoefficienter (FK) anført for de enkelte foderblandinger. 

I tabel 5 er fordøjelighedskoefficienterne angivet som gennemsnit af de forskellige forsøgsbehandlinger sammen med resultaterne af den statistiske analyse. 

Som det fremgår af tabel 4 og 5, er der signifikant forskel på de 3 vægtklassers evne til at fordøje råprotein, fedt, træstof, NFE og energi.

Der har ikke været nogen forskel på fordøjeligheden af LHK, der i alle tilfælde har været næsten 100 pct.

Der var kun ringe forskel mellem 90 kg grise og søer. Søerne fordøjede dog NFE og energi signifikant bedre end 90 kg grise (P <0,05). 

En fin formaling af foderet har bevirket en forøget fordøjelighed af råprotein og fedt.

Et stigende træstofindhold i foderet har, ligesom ved tidligere undersøgelser, bevirket en faldende fordøjelighed.

Værdier i samme søjle inden for forsøgsbehandling med forskellige bogstaver er signifikant forskellig (P<0,05).

+ = P <0,05; ++ = P <0,01; +++ = P <0,001; NS = > 0,05

Diskussion

Foderets fordøjelighed var generelt lavere hos 20 kg svin end hos bade 90 kg svin og søer. Som anført i tabel 5 var det navnlig råproteinets og træstoffets fordøjelighed, der var lavere hos de unge svin end hos de ældre. Forklaringen på træstoffets lave fordøjelighed hos de unge svin er sikkert en mindre mikrobiel aktivitet i den bageste del af fordøjelseskanalen. Råproteinets lave fordøjelighed hos de unge svin skyldes sandsynligvis, at fordøjelsessystemet ikke helt er blevet omstillet fra somælk til fast føde. 

Af tabel 5 fremgår, at råprotein og fedt blev fordøjet bedst, når foderet var fint formalet, men fordøjeligheden af energi var upåvirket af formalingsgraden. Dette kan skyldes, at NFE-delen i foderet, som udgør den største del af energien. er blevet fordøjet bedst ved almindelig formaling. 

I tabel 6 er resultaterne delt op i formalingsgrader inden for hver af de tre vægtklasser. Resultaterne viser, at effekten af en fin formaling er størst hos 20 kg grisene og mindre hos 90 kg grisene. Hos søerne var fordøjeligheden derimod bedst, når foderet var almindeligt formalet. Den lavere fordøjelighed af det fint formalede foder hos søerne kan muligvis skyldes, at der absorberes mere af det fint formalede foder end af det almindeligt formalede foder i tyndtarmen. Der bliver således mindre energi til rådighed for mikroorganismerne i blind- og tyktarm, hvilket resulterer i en mindre mikrobiel aktivitet.

Det fint formalede foder gav også problemer med søernes ædelyst, idet nogle af søerne ikke ville æde det fint formalede foder. 

Foderets fordøjelighed faldt generelt med stigende indhold af træstof, men faldet var som vist i figur 1 størst hos 20 kg svinene og mindst hos søerne. Årsagen til, at fordøjeligheden af foder med højt træstofindhold stiger med svinenes vægt eller alder, er en større mikrobiel aktivitet i blind og tyktarmen.