Hvede sammenlignet med byg til slagtesvin

Sammendrag

I to forsøg ombyttedes 50 pct. af byggen med hvede. I det ene forsøg indeholdt foderblandingerne normale mængder proteintilskudsfoder, mens de i det andet forsøg indeholdt ca. 25 pct. mindre mængder tilskudsfoder (sojaskrå). To af hvedeholdene fik samme daglige kilomængder som normalholdet, der fik byg, mens to fik 5 pct. mindre. 

Nogle af hvedeblandingerne indeholdt mere tilskudsfoder end bygblandingerne, hvorved lysindholdet pr. kg blev størst i førstnævnte. Samtlige hvedeblandinger havde et højere indhold af fordøjeligt protein end bygblandingerne. 

Resultaterne understreger atter proteinets betydning for tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet. Ved samme mængde fordøjeligt lysin pr. kg foderblanding har hvede og byg haft omtrent samme værdi, mens 100 kg hvede kunne erstatte 104 kg byg, når der var mere sojaskrå i hvedeblandingerne end i bygblandingerne. 

Indledning

Tidligere forsøg, hvor 50 og 100 pct. af byggen ombyttedes med hvede, viste, at når der blev givet samme mængde sojaskrå kunne 100 kg hvede erstatte 100 kg byg. Som nævnt i 161. meddelelse, må fremtidige forsøg vise, om et ekstra tilskud af sojaskrå kan give bedre resultater for hveden. Der blev derfor iværksat to forsøg (se tabel 1) på svineforsøgsstationen Sjælland II, hvor hvede er sammenlignet med byg til slagtesvin i perioden 20-90 kg.

I dette forsøg er anvendt Solid hvede og Zita byg, begge partier fra høståret 1976. 

Forsøgsplan

Forsøgsplanen fremgår af tabel 1. I hvert forsøg fik fire hold 50 pct. af byggen erstattet med hvede; to hold fik 2 kg foder pr. gris daglig, mens to hold fik 1,9 kg foder daglig i gennemsnit for perioden 20-90 kg.

I forsøg 334 er der anvendt normale mængder tilskudsfoder, 24 pct. sojaskrå i perioden 20-50 kg og 12 pct. sojaskrå i perioden 50-90 kg. I forsøg 335 er der anvendt 25 pct. mindre tilskudsfoder i foderblandingerne.

Fodermidlernes indhold er vist i tabel 2. Det fremgår heraf, at de anvendte partier af byg og hvede svarer nøje til de gennemsnitstal, der er angivet af Statens Foderstofkontrol. Beregningen af indholdet af råprotein er sket ved at multiplicere N-indholdet med 6,25. FEs er beregnet i henhold til cirkulære fra Statens Foderstofkontrol, ligesom de fordøjelige mængder af aminosyrer er fundet ved at multiplicere de totale aminosyrer i byg, hvede og sojaskrå med henholdsvis 78, 85 og 89. Det skal bemærkes, at balanceforsøg udført ved afdelingen viser, at byggens fordøjelighed kan variere betydeligt. 

Foderblandingernes indhold af FEs, ford. protein og ford. aminosyrer (lysin, treonin, metionin og cystin) fremgår af tabel 3. Angives indholdet pr. FEs, bliver dette mindst for hold 2, ens for hold 1, 3 og 4 og størst for hold 5. 

Forsøgets forløb

Der indgik i hver af de to forsøg 10 kuld à 5 SPF-galte. Grisenes sundhed var i hele forsøgstiden tilfredsstillende, men en gris fik bemærkning om muskeldegeneration ved slagtning. 

Grisene blev fodret efter den moderate fodernorm, bortset fra holdene 2 og 3 , der fik ca. 5 pct. mere foder pr. dag, beregnet efter blandingens indhold af FEs. De grise, der fik hvede i blandingerne, havde besvær med at æde op. 

Figur 1 viser, at vægtkurverne stort set var sammenfaldende for hold 1-3, der fik samme kilomængder pr. dag, mens vægtkurverne var lavere for hold 4-5, der fik 5 pct. mindre foder pr. dag end hold 1-3.

Figur 1. Vægtkurver

Resultater og diskussion

*) Bestemt ved total opskæring

Resultaterne fremgår af tabel 4.

Det ses, at grisene i forsøg 334 har givet bedre resultater med hensyn til tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet end grisene i forsøg 335. Tilvæksten var henholdsvis 723 og 683 g, foderforbruget pr. kg tilvækst 2,84 og 2,99 FEs og kødindholdet 59,1 og 57,3 pct. Denne forskel skyldes hovedsagelig forskellen i foderets indhold af sojaskrå.

Det fremgår af tabel 5, at hold 1, 2 og 3 har fortæret ca. 2 kg foder pr. dag, mens hold 4 og 5 har fortæret 1,9 kg. De tilførte daglige mængder lysin varierer fra 11,4-12,0 g daglig. 

(Gns. af 334 + 335)

Hold 1 og 3 havde samme daglige tilvækst nemlig henholdsvis 718 og 721 g. Hold 2 voksede derimod kun 697 g daglig, hvilket var signifikant lavere end hold 1 og 3. Denne forskel skyldes utvivlsomt forskellen i foderets lysinindhold (aminosyreindhold).

Forskellen mellem hold 1 og 2 svarer nøje til resultaterne i 161. meddelelse, hvor der også blev givet samme daglige fodermængde og samme mængde sojaskrå til to hold. Hold 4 havde lavere tilvækst end hold 3, selv om grisene fik de samme foderblandinger. Dette må skyldes den forskellige daglige fodermængde til de to hold. Hold 5 voksede ikke bedre end hold 4, selv om foderets aminosyreindhold var størst til dette hold.

I figur 2 ses, at den daglige tilvækst er direkte afhængig af det dagligt fortærede foder undtagen for hold 2. Disse resultater tyder på, at når hvede indgår i blandinger til slagtesvin, skal der gives næsten samme daglige kilomængde for at opnå samme tilvækst. Foderforbruget pr. kg tilvækst var lavest for hold 1. 

Figur 2. Daglig tilvækst i perioden 20-90 kg

Kødindholdet i siden var lavest for hold 2 (57,4 pct.) og højest for hold 5 (59,2 pct.). 

Tabel 6 viser foderudgifterne (exclusive hvede) til de ti hold, når de anførte priser benyttes. På grundlag heraf er det beregnet, hvor meget grisene har kunnet betale for 100 kg hvede. Korrigeres der for forskelle i daglig tilvækst og slagtekvalitet, stilles hveden lidt ugunstigere.

Ved en bygpris på 117 kr. pr. 100 kg har grisene, som det fremgår af tabellen, kunnet betale fra 113 til 129 kr. pr. 100 kg hvede.

Grisene på hold 3 og 4 kommer nærmest grisene på hold 1 med hensyn til foderets indhold af fordøjeligt lysin og FEs. Tabellen viser, at grisene i nævnte hold under de givne forudsætninger har betalt 122 kr. pr. 100 kg hvede, når byggen er sat til 117 kr. Det kan således beregnes, at 100 kg hvede har erstattet 104 kg byg.

Stigende priser på sojaskrå i forhold til byg vil stille hveden mindre gunstigt og omvendt ved faldende priser på sojaskrå.