Forskellige bygpartiers foderværdi til svin

Sammendrag

Balanceforsøg med 14 forskellige bygpartier viser, at der kan være store forskelle på den kemiske sammensætning, fordøjeligheden og foderværdien. Indholdet af råprotein i tørstoffet varierede fra 10,5 til 18,1 pct. og råproteinets fordøjelighed varierede fra 66 til 83 pct.

Antallet af foderenheder til svin varierede fra 107 til 124 pr. 100 kg fodertørstof.

Mængden af fordøjeligt råprotein og fordøjeligt lysin varierede fra henholdsvis 62 til 120 g og fra 2,2 til 4,2 g pr. foderenhed til svin. 

Indledning

Indenfor de sidste 4 år er der udført omkring 125 fordøjeligheds- og balanceforsøg med forskellige fodermidler til svin.

Målet hermed er at belyse de enkelte fodermidlers produktionsværdi til svin. Det tilstræbes at undersøge et eller to partier af de mest anvendte fodermidler for at opnå et skøn over værdien af de forskellige fodermidler i forhold til hinanden. Derefter udføres forsøg med en række forskellige partier af hvert enkelt fodermiddel med henblik på at belyse variationerne i fodermidlets kemiske sammensætning, fordøjelighed og foderværdi. 

Materiale og metoder

Forsøgenes udførelse samt en del af resultaterne er omtalt i 37., 126. og 186. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg. I denne meddelelse er resultaterne samlede for de hidtil udførte forsøg med byg, omfattende 14 forskellige partier.

De enkelte bygpartier er udvalgt med henblik på at belyse hvor store variationer, der kan forekomme i byggens kemiske sammensætning, fordøjelighed og foderværdi. Undersøgelserne giver derfor ikke oplysninger om årsagerne til forskellene mellem de forskellige bygpartier. Andre undersøgelser viser, at byggens sammensætning og foderværdi afhænger af sort, gødskning, jordbund, klima m.m. 

Resultater

Resultaterne af de forskellige analyser og forsøgene er anført i tabel 1.

Analyseresultaterne viser, at der kan være store forskelle mellem bygpartiers kemiske sammensætning.

Indholdet af råprotein varierer fra 10,5 til 18,1 pct., stoldtfedt fra 2,9 til 4,6 pct. og træstof fra 4,3 til 5,7 pct. af tørstoffet. 

*)  LHK = let hydrolyserbare kuldydrater

*)  LHK = let hydrolyserbare kuldydrater

Fordøjeligheden varierer også betydeligt. Specielt bemærkes at råproteinets fordøjelighed varierer fra 66 til 83 pct., hvilket svarer til en forskel på 25 pct. NFE-fraktionens fordøjelighed varierer kun fra 90 til 93 pct., hvorimod energiens fordøjelighed varierer fra 77 til 86 pct.

Indholdet af livsnødvendige aminosyrer udviser ligeledes betydelige forskelle. Lysinindholdet varierer således fra 3,2 til 4,7 pct. og indholdet af treonin fra 2,9 til 3,8 pct. af råproteinet.

Indholdet af calcium, fosfor, natrium, jern og zink i byg udviser en betydelig variation som det fremgår af tabel 1. Forskellene i indhold af fosfor skal særligt fremhæves, idet der i det foreliggende materiale er fundet værdier fra 3,0 til 4,5 g pr. kg tørstof. Koncentrationen af magnesium, kalium, mangan og kobber viser kun mindre variation.

Mængden af omsættelig energi, dvs. den del af foderets energi, der er til rådighed for stofskifteprocesserne, varierede fra 3,23 til 3,65 Mcal pr. kg fodertørstof.

Indholdet af FEs varierede fra 107 til 124 pr. 100 kg tørstof eller fra 92 til 108 FEs pr. 100 kg byg (86 pct. tørstof). 

Byggens produktionsværdi afhænger af indholdet af FEs og mængden af livsnødvendige næringsstoffer pr. FEs.

Som anført i tabel 1 varierede indholdet af fordøjeligt råprotein fra 62 til 120 g pr. FEs. Indholdet af fordøjeligt lysin, der er et udmærket mål for det fordøjelige råproteins biologiske værdi, varierer fra 2,2 til 4,2 g pr. FEs. 

Diskussion

I tabel 2 er der anført nogle sammenhænge mellem byggens kemiske sammensætning, fordøjeligheden samt indholdet af fordøjeligt råprotein og fordøjeligt lysin pr. FEs.

Resultaterne i tabel 2 er i udmærket overensstemmelse med de resultater der er beskrevet i meddelelserne nr. 94, 95, 103, 164 og 209. Alle undersøgelser viser, at foderets indhold af træstof er af afgørende betydning for fordøjeligheden og indholdet af FEs. Endvidere bemærkes, at indholdet af lethydrolyserbare kulhydrater (LHK) i bygtørstoffet falder med 4,4 procentenheder pr. procent stigning i træstofindholdet, hvilket også er illustreret ved figur 1. Indholdet af LHK er derfor også et godt mål for byggens energiværdi.

Figur 1. Sammenhængen mellem % træstof og % LHK i bygtørstoffet

Råproteinets indhold af lysin falder lidt med stigende proteinkoncentration, hvilket også er fundet ved tidligere undersøgelser (B. O. Eggum, 406. beretn. fra forsøgslaboratoriet, 1973, samt Arne Madsen, festskrift til professor. dr., dr. h. c. Hjalmar Clausen, 1975). Det betyder, at bygproteinets biologiske værdi falder med stigende indhold afråprotein. Råproteinets fordøjelighed stiger imidlertid også med stigende proteinkoncentration og derfor opnås en stigning i indholdet af fordøjeligt lysin med 0,2 g pr. FEs, når byggens indhold af råprotein forøges med 1 procentenhed. 

Mængden af flere mineraler udtrykt pr. kg tørstof viser, som det måtte forventes, en betydelig variation. Set i forhold til det totale indhold af mineraler i foderblandinger til svin er de fundne forskelle imidlertid af mindre betydning, når der ses bort fra fosfor. Den fundne variation i byggens indhold af fosfor vil medføre indtil 0,6 g mindre fosfor pr. kg foderblanding i forhold til det, der findes ved at regne med det fundne gennemsnit. 

De anførte resultater viser, at der er store forskelle mellem de enkelte bygpartiers produktionsværdi. Indholdet af FEs pr. 100 kg byg kan variere op til 16 pct. Hertil kommer forskellene i indholdet af fordøjeligt råprotein, fordøjelige aminosyrer og mineralstoffer. Det må derfor være af stor interesse at opnå en belysning af årsagerne til de fundne forskelle.