Opfodring af sogrise og galte hver for sig eller 2 sogrise og 2 galte pr. sti. - forskellig foderstyrke og forskelligt proteinniveau til slagtesvin

Sammendrag

Ved opfodring af sogrise og galte hver for sig har de 2 køn været omtrent lige længe om at nå leveringsvægten, når der er fodret moderat efter norm. Normalt er det sådan, at galtene i gennemsnit når slagtevægten nogle dage før sogrisene, hvis de 2 køn opfodres sammen.

Ved fodring efter ædelyst har de hold, der udelukkende bestod af galte, nået slagtevægten ca. 5 dage hurtigere end ved moderat fodring. For de hold, der udelukkende bestod af sogrise var forskellen i antal foderdage kun 5, og hvor der var 2 sogrise og 2 galte pr. sti, nåede de grise, der fodredes efter ædelyst i gennemsnit slagtevægten 10 dage hurtigere end ved moderat fodring efter norm.

Stigende mængder protein i foderet har medført en forbedret kødfylde, således som det fremgår af tabel 4. Sammenholdt med resultaterne af tidligere forsøg må det dog anses for overvejende sandsynligt, at en blanding, bestående af 18 pct. sojaskrå plus byg, mineralstoffer og vitaminer, er fuldt tilstrækkeligt i den sidste del af vækstperioden til sikring af optimal køddannelse. 

Indledning

Som omtalt i meddelelse nr. 256 fra Statens Husdyrbrugsforsøg er der udført forsøg på svineforsøgsstationen Frydendal ved Holbæk med det formål at belyse spørgsmål i forbindelse med opfodring af sogrise og galte hver for sig.

Forsøgsplanen, forsøgsblandingernes sammensætning og grisenes sundhedstilstand er nærmere omtalt i ovennævnte meddelelse. Her skal blot nævnes, at blandingerne med 12, 18 og 24 pct. sojaskrå i gennemsnit indeholdt henholdsvis 16,1-17,9 og 20,4 pct. råprotein, svarende til ca. 13, 15 og 17 pct. fordøjeligt protein. 

Resultat og diskussion

Moderat fodring efter norm sammenlignet med fodring efter ædelyst fra automat

I tabel 1 er sammenstillet resultaterne for moderat fodring efter norm og resultaterne for fodring efter ædelyst. Der er ikke taget hensyn til proteinniveauet, men opfodring af sogrise og galte hver for sig eller 2 sogrise og 2 galte pr. sti er taget med i oversigten.

Ved moderat fodring har der ikke været nævneværdige forskelle mellem holdene i daglig tilvækst og forbrug af FEs pr. kg tilvækst, men som sædvanlig har galtene været betydelig federe end sogrisene, uanset om der er fodret efter norm eller efter ædelyst.

I perioden indtil 50 kg har grisene, der er fodret efter ædelyst i gennemsnit ædt 0,31 FEs mere pr. gris om dagen end grisene, der er fodret moderat efter norm.

For gruppen, der alene omfatter sogrise var forskellen i dagligt foder 0,28 FEs og for gruppen med ude lukkende galte 0,35 FEs. I den gruppe, hvor der gik 2 sogrise og 2 galte sammen i hver sti, var forskellen i gennemsnit 0,30 FEs pr. gris daglig, altså meget nær det samme som gennemsnittet for alle 3 grupper.

I perioden 50 til 90 kg har det daglige foder for sogrisene kun været 0,08 FEs større, når der er fodret efter ædelyst end efter norm, medens forskellen for galtene var 0,28 FEs. Hvor der har været 2 sogrise og 2 galte pr. sti har forskellen i dagligt foder i denne del af vækstperioden været 0,13 FEs, hvilket også ligger ret nær gennemsnittet for alle 3 grupper på 0,17 FEs.

Det større daglige foder for galtene har bevirket en større daglig tilvækst, således at galtene har nået leveringsvægten ca. 15 dage før ved fodring efter ædelyst end ved moderat fodring efter norm. For sogrisene var forskellen kun 5 dage, og hvor der var 2 sogrise og 2 galte pr. sti og for alle 3 grupper under ét var forskellen i antal foderdage i gennemsnit ca. 10 dage.

Fodring efter ædelyst har medført en gennemsnitlig forøgelse af forbruget af FEs pr. gris på ca. 10; Iidt mindre for galtene og en smule mere for sogrisene.

De egenskaber, der er af betydning ved vurdering af kødfylden, har som ventet været ringere, når der er fodret efter ædelyst, end når der er fodret moderat efter norm. Forskellen har dog været lille for sogrisene, men betydelig for galtene.

De to køn har altså reageret forskelligt på forskellig foderstyrke. En del af forskellen kan skyldes, at galtene ved fodring efter ædelyst, har ædt betydeligt mere end sogrisene, især i den sidste del af vækstperioden. Dette er dog ikke hele forklaringen, idet galtene også ved moderat fodring efter norm har været betydelig federe end sogrisene.

Dette fremgår af tabel 1, men er lettere overskueligt i tabel 2. 

Forskelligt proteinniveau

I tabel 3 er sammenstillet resultaterne for tilvækst, forbrug af FEs pr. kg tilvækst og kødfylde uden hensyn til køn. Af tabellen fremgår blandt andet, at den daglige tilvækst har været stigende og forbruget af FEs pr. kg tilvækst faldende med stigende mængder protein i foderet i perioden indtil 50 kg. Dette gælder uanset om der er fodret moderat efter norm eller efter ædelyst.

I perioden 50-90 kg har den daglige tilvækst derimod været faldende og forbruget af FEs pr. kg tilvækst stigende med stigende mængder protein i foderet. Den faldende daglige tilvækst skal sandsynligvis sættes i forbindelse med, at de grise der har fået mest protein i den første del af vækstperioden, ikke har haft så meget vækstenergi i behold som de grise, der kun har fået lidt protein i perioden indtil 50 kg.

Denne antagelse understøttes af, at den daglige tilvækst i perioden 50-90 kg i gennemsnit har været mindre ved fodring efter ædelyst end ved fodring moderat efter norm.

*) korrigeret til samme gennemsnitlige kolde slagtevægt.

*) korrigeret til samme gennemsnitlige kolde slagtevægt.

N = moderat efter norm; Æ = ædelyst fra automat

Det øgede forbrug af FEs pr. kg tilvækst med stigende mængder protein kan dels forklares ved et øget samlet behov for vedligeholdelsesfoder, dels ved en vis overvurdering af foderets protein, når der gives mere end nødvendigt til dækning af behovet til vækst og vedligehold.

For hele forsøgstiden under et har der, ved moderat fodring efter norm, været et svagt faldende forbrug af FEs pr. kg tilvækst og en tilsvarende stigning i den daglige tilvækst med stigende mængder protein i foderet, når der ses på de korrigerede tal for foderdage og antal FEs pr. gris.

Ved fodring efter ædelyst har det hold, der har fået foderblanding med 18 pct. sojaskrå klaret sig bedst med hensyn til forbrug af FEs pr. kg tilvækst og daglig tilvækst.

Som det fremgår af tabel 4, har stigende mængder protein i foderet påvirket kødfylden i gunstig retning, især når der er fodret efter ædelyst. Se også tabel 3 i meddelelse nr. 256.