19. september 1979

Meddelelse Nr. 291

Tilskud af fedt i foder til pattegrise

Sammendrag

Der er gennemført 2 forsøg med tilskud af fedt til pattegrise. I det første forsøg blev der givet stigende mængder svinefedt indtil 10 ugers alderen. Grisene blev fravænnet ved 8 uger. Et tilskud af op til 7,5 pct. fedt havde en positiv indflydelse på grisenes vækst. Effekten var mest udtalt efter fravænning i 8-10 ugers alderen. Tilskud af fedt til smågrisenes foder havde ingen indflydelse på grisenes senere vækst og på slagtekvaliteten ved 85 kg levendevægt. 

I et andet forsøg blev afprøvet 3 forskellige fedtkilder til grise fra 3 ugers alderen til 10 uger. Grisene blev fravænnet ved 5 uger. De tre fedtkilder var svinefedt, teknisk fedt af normal kvalitet og sojaolie, der indgik med 5 pct. i foderblandingerne. 

Tilskud af fedt gav også i dette forsøg et positivt udslag i tilvækst. Udslaget var størst for svinefedt. Imidlertid var forskellen mellem svinefedt og teknisk fedt kun lille. Disse to fedtkilder var begge lidt bedre end sojaolie, når de vurderes på tilvæksten fra 3- til 10 uger. 

Indledning

Der er tidligere ved afdelingen gennemført to forsøg med forskellige mængder svinefedt i foderet til tidligt fravænnede grise. Resultaterne, der er beskrevet i 433. beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg viste at grise der blev fravænnet ved 3 uger opnåede den højeste daglige tilvækst ved tilsætning af 5- til 10 pct. svinefedt til foderblandingen. Endvidere blev foderudnyttelsen forbedret. 

Det må antages at grise, der går hos soen til 8 ugers alderen, i denne periode stort set får deres fedtbehov dækket gennem somælken. Ved fravænning vil der ske et fald i grisenes daglige fedtforsyning, og dette fald vil naturligvis være større, jo mindre fedtindhold, der er i foderet. 

Der er gennemført et forsøg (Forsøg 1) med stigende mængder svinefedt i foderet til pattegrise, der fravænnes ved 8 ugers alderen. Da svinefedt er en forholdsvis dyr fedtkilde, er det endvidere i et andet forsøg (Forsøg 2) søgt belyst om andre fedtkilder kan anvendes. 

Formålet med forsøgene har således været at undersøge virkningen af forskellige fedtmængder og forskelIige fedtkilder på grisenes ædelyst, tilvækst, foderudnyttelse og sundhedstilstand. 

Forsøg 1 (svinefedt)

Materiale og metoder

Forsøget blev gennemført med pattegrise efter metoden med firedelte kuld. Ved denne metode anvendes 4 forskellige foderblandinger inden for samme kuld, hvorved den store variation mellem kuld kan elimineres. Kuldstørrelsen standardiseres til 8 grise, som deles i 4 hold. Grisene inden for hvert hold fodres 2 gange i døgnet i separate rum fra 3 ugers alderen. Metoden er iøvrigt beskrevet i Medd. nr. 147 fra Statens Husdyrbrugsforsøg. 

Grisene fra 20 kuld blev fravænnet ved 8 ugers alderen, men forsøgsbehandlingen fortsatte, til grisene var 10 uger gamle. Med stigende fedtindhold i foderet øgedes antal FEs pr. kg., men foderblandingerne blev sammensat således, at indhold af protein og aminosyrer var konstant pr. FEs. Både svinefedtet og vitaminblandingen var stabiliseret med antioxydant. Sammensætningen af de anvendte foderblandinger til pattegrisene er vist i tabel 1. 

Tabel 1. Foderblandingernes procentiske sammensætning (indtil 10 uger)

Hold

1

2

3

4

Svinefedt

0

2,5

5,0

7,5

Byg

34,0

31,1

28,0

24,9

Hvede

34,0

31,1

28,0

24,9

Sojaskrå

6,3

8,4

10,6

12,9

Sk.mælkspulver

10,0

10,5

11,1

11,7

Fiskemel

5,0

5,3

5,6

5,9

Tørgær

5,0

5,3

5,6

5,9

Sukker

3,0

3,0

3,0

3,0

Mineral-vitaminbl.

2,7

2,8

3,1

3,3

FEs pr. kg

1,11

1,16

1,21

1,24

Ford. råprotein, g/FEs

 

 

161

161

Råfedt, g/FEs

18

38

56

73

Træstof, g/FEs

24

22

21

20

Lysin, g/FEs

9,9

10,2

10,4

10,6

Met.+ cystin, g/FEs

6,4

6,4

6,3

6,3

Konsistensen af grisenes gødning blev registreret daglig og grise med vedvarende diarre blev behandlet med et egnet antibiotikum. 

I perioden fra 10 ugers alderen til slagtning ved ca. 85 kg levende vægt blev grisene fra alle hold fodret ens med en foderblanding indeholdende ca. 150 g fordøjeligt råprotein pr. FEs til 50 kg og derefter med en blanding, som indeholdt 125 g fordøjeligt råprotein pr. FEs til slagtningen. 

Resultater

Tabel 2. Grisenes vægt, foderudnyttelse og diarréfrekvens

Hold

1

2

3

4

Pct. svinefedt tilsat

0

2,5

5,0

7,5

Grise indsat

40

40

40

40

Grise udsat

1

0

0

0

Vægt ved 3 uger, gns., kg

6,0

6,0

5,9

5,9

Vægt ved 8 uger, gns., kg

16,1

16,5

16,5

16,9

Vægt ved 10 uger, gns., kg

21,5a

21,9ab

22,1ab

23,3b

FEs pr. gris 3-8 uger

6,5

7,1

7,4

8,1

FEs pr. gris 8-10 uger

12,4a

12,7ab

12,7ab

14,0b

FEs pr. gris i alt

19,1

19,8

20,1

22,1

FEs pr. kg tilvækst (8-10 uger)

2,34

2,39

2,29

2,25

Antal grise med diarré

6

8

15

15

a,b: Resultater efterfulgt af forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0,05).

I tabel 2 er vist resultaterne af forsøget med tilskud af svinefedt til grise indtil en alder af 10 uger. Det fremgår af tabel 2, at tilskud af fedt har haft en positiv indflydelse på grisenes vækst. Det er specielt i perioden efter fravænning, at grisene, der fik tilskud af fedt, har vokset hurtigere end grise uden tilskud af fedt i foderet. Grunden til den større tilvækst er først og fremmest, at grisene har haft større appetit, idet grisene, der fik foder med 7,5 pct. fedt, i gennemsnit har ædt 3 FEs mere end grise i hold 1, der ikke fik tilskud af fedt. Grisene, der fik 5,0 eller 7,5 pct. fedt i foderet havde den bedste foderudnyttelse. 

Der var statistisk sikker forskel mellem hold 1 og hold 4 med hensyn til vægt ved 10 uger og FEs pr. gris i perioden 8-10 uger. 

Der var en tendens til flere diarretilfælde med stigende fedtindhold i foderet; men ingen af grisene var alvorlig angrebet. 

Det ses af tabel 3, at der ikke har været nogen nævneværdig forskel på grisene fra de 4 hold. Det gælder både med hensyn til tilvækst, foderudnyttelse og slagteresultater. Da grisene, der fik fedt, har været tungere ved 10 uger, har de i gennemsnit været lidt yngre ved slagtning end de grise, der ikke fik tilskud af fedt i de første leveuger.

Tabel 3.

Resultater fra kontrolfodringen fra 10 ugers alderen til slagtning ved 85 kg lev. vægt

Hold

1

2

3

4

Pct. svinefedt (3-10 uger)

0

2,5

5,0

7,5

Antal grise

39

39

40

39

Daglig tilvækst, g

707

709

708

716

FEs pr. kg tilvækst

2,84

2,88

2,88

2,88

Alder ved slagtning, dage

162

162

161

159

Pct. kød i siden

53,6

53,7

53,6

53,7

Forsøg 2. Forskellige fedtkilder

Materiale og metoder

Tabel 4. Foderblandingernes procentiske sammensætning

Hold

1

2

3

4

Svinefedt

0

5,0

0

0

Teknisk fedt

0

0

5,0

0

Sojaolie

0

0

0

5,0

Byg

46,4

34,1

34,1

34,1

Havre

10,0

10,0

10,0

10,0

Hvede

10,0

10,0

10,0

10,0

Sojaskrå

13,0

20,0

20,0

20,0

Skummetmælkspulver

6,0

6,0

6,0

6,0

Fiskemel

6,0

6,0

6,0

6,0

Tørgær

3,0

3,0

3,0

3,0

Sukker

3,0

3,0

3,0

3,0

Mineral-vitaminbl.

2,6

2,9

2,9

2,9

FEs pr. kg

1,05

1,16

1,16

1,16

Ford. råprotein, g/FEs

174

174

174

174

Råfedt, g/FEs

15

51

51

51

Træstof, g/FEs

37

33

33

33

Lysin, g/FEs

10,0

10,3

10,3

10,3

Met.+cystin, g/FEs

6,3

6,1

6,1

6,1

Inddelingen af grisene i dette forsøg var identisk med forsøg 1. Grisene fra 15 kuld blev fravænnet ved 5 ugers alderen, men de blev parvis fodret med forsøgsfoderet fra 3 uger til 10 ugers alderen, hvorefter forsøget blev afsluttet. 

Det tekniske fedt var en gennemsnitsvare fra en destruktionsanstalt. Der var som i forsøg 1 tilsat antioxydant til fedt og vitaminblanding. Sammensætningen af de fire foderblandinger er vist i tabel 4.

Resultater

I tabel 5 er vist gennemsnitsværdierne af 3 bestemmelser af henholdsvis FFA og peroxydtal i de fire foderblandinger. 

Tabel 5. FFA og peroxydtal i foderblandingerne

FFA pct. af fedt

Peroxydtal meq/kg fedt

Bl. 1 (kontrol)

23

3

Bl. 2 (svinefedt)

23

2

Bl. 3 (teknisk fedt)

31

3

Bl. 4 (sojaolie)

32

4

I tabel 6 er vist resultaterne med hensyn til grisenes vægt, foderoptagelse og foderforbrug pr. kg tilvækst i perioden 3 til 10 ugers alderen samt diarrefrekvens.

Det fremgår af tabel 6, at et tilskud af fedt har haft en positiv indflydelse på grisenes vækst. De grise, der fik svinefedt, har således vejet 2 kg mere end grise, der blev fodret uden tilskud af fedt.

Svinefedt har givet den største effekt, men der har dog kun været lille forskel mellem svinefedt og teknisk fedt. Sojaolien har givet lidt mindre udslag end de 2 andre fedtkilder.

Tabel 6. Grisenes vægt, foderudnyttelse og diarréfrekvens

Hold

1

2

3

4

Svinefedt, pct.

0

5

0

0

Teknisk fedt, pct.

0

0

5

0

Sojaolie

0

0

0

5

Grise indsat

30

30

30

30

Grise udsat

0

1

1

0

Vægt ved 3 uger, kg

5,5

5,5

5,4

5,5

Vægt ved 5 uger, kg

8,6

8,9

8,9

8,8

Vægt ved 10 uger, kg

22,4a

24,4b

24,1b

23,8b

FEs pr. gris 3-5 uger

0,4

0,8

0,8

0,5

FEs pr. gris 5-10 uger

27,2a

30,4b

30,4b

29,6b

FEs pr. kg tilv. 5-10 uger

1,99

1,97

2,01

1,97

Antal grise med diarré

7

7

14

12

a,b: Resultater efterfulgt af forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0,05).

Grisene der fik teknisk fedt og sojaolie havde en lidt højere frekvens af diarre end grisene der fik svinefedt; men forskellen var ikke statistisk sikker. Med hensyn til vægt ved 10 uger og foderoptagelse var der statistisk sikker forskel mellem grise der fik fedt og kontrolholdet.

Diskussion

Resultaterne fra de to omtalte forsøg er i overensstemmelse med iagttagelseme fra tidligere undersøgelser med tidligt fravænnede grise.

Et tilskud af fedt til foderet stimulerer grisenes ædelyst og dermed tilvæksten. Fedt har derimod ingen nævneværdig indflydelse haft på forbruget af FEs pr. kg tilvækst.

I figur 1 er, på grundlag af resultaterne fra forsøg 1, vist virkningen af stigende mængde svinefedt på grisenes tilvækst i perioden 3 til 10 uger. 

Figur 1.

Virkningen af stigende mængder svinefedt på grisenes daglige tilvækst i perioden 3-10 uger

Både i de her omtalte og i de tidligere forsøg har fordelen ved anvendelse af fedt især vist sig efterhånden som grisene er blevet større. Det er en kendt iagttagelse, at grise i 2-4 ugers alderen ikke udnytter fedt så godt som grise i 8-10 ugers alderen. Årsagen er, at fordøjelsesapparatet hos den lille gris først og fremmest er indstillet på mælkefedt, hvorimod svinefedt der er af en anden karakter, først efterhånden kan fordøjes af grisen. 

Figur 2. Vækstkurver for grise fodret med eller uden tilskud af fedt

I figur 2 er vist vækstkurverne for grise fra forsøg 2. Det fremgår af figur 2, at fordelen ved brug af fedt i foderblanding er blevet større, efterhånden som grisene er blevet større. Imidlertid har der ikke været nogen nævneværdige gener ved brug af fedt til grise fra 2-3 ugers alderen, og da fedt stimulerer appetitten, kan det tilsættes uden uheldige virkninger så snart grisene begynder at æde. Frekvensen af diarre var stigende med stigende fedtkoncentration i foderet. Dette kan dog sikkert forklares med at grisenes foderoptagelse øges i takt med fedtindholdet i foderet, og tidligere iagttagelser har vist, at diarrefrekvensen omkring fravænning stiger med foderoptagelsen. Imidlertid var problemerne med diarre i forsøget små, og man kan derfor udmærket tilsætte fedt til foderet så snart grisene begynder at æde. 

Den lidt højere frekvens af diarre, der blev iagttaget med teknisk fedt sammenlignet med svinefedt var ikke statistisk sikker, og da teknisk fedt i reglen er væsentlig billigere end svinefedt, vil det være en acceptabel alternativ fedtkilde. 

Forsøgene blev gennernført på De samvirkende danske Andelsslagteriers forsøgsstation Sjælland III, Roskilde.


Institution: Statens Husdyrbrugsforsøg

Forfatter: Henning E. Nielsen, Viggo Danielsen

Udgivet: 19. september 1979

Dyregruppe: Pattegrise

Fagområde: Ernæring