Fodermidlernes værdi til svin - 12. fodermidlernes fordøjelighed og indhold af omsættelig energi

Sammendrag

Der er udført fordøjeligheds- og balanceforsøg med 39 forskellige foderpartier. De foreliggende resultater er angivet som tørstoffets kemiske sammensætning, næringsstoffernes fordøjelighed, fodermidlernes indhold af omsættelig energi og FEs. Visse forhold vedrørende resultaterne fra forsøgene med rapskager og -skrå, hørfrø og kødbenmel, roe- og rørmelasse, guarmel samt flydende gær og tørgær er kommenteret.

Indledning

De første resultater fra den fortløbende undersøgelse af fodermidlernes fordøjelighed, indhold af omsættelig energi og foderenheder til svin blev publiceret i 126. og 186. meddelelse. I fortsættelse heraf foreligger der nu resultater fra yderligere 39 foderpartier.

Materialer og metoder

Fordøjeligheden af næringsstofferne og indholdet af omsættelig energi er bestemt ved anvendelse af enten den direkte metode, differensmetoden, eller regressionsmetoden afhængig af fodermidlets art og sammensætning. Disse metoder og forsøgsarbejdets udførelse iøvrigt er nærmere beskrevet i 37., 39. og 126. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Det skal dog tilføjes, at forsøgene nu tilstræbes udført med sogrise, hvorved det bliver muligt at opsamle urinen gennem Foley katetre indlagt i urinblæren. På denne måde opnås en mere effektiv separation af urin og gødning samtidig med, at tabet af ammoniak fra urinen reduceres. Dette forøger sikkerheden ved bestemmelse af kvælstofbalancerne og foderets indhold af omsættelig energi.

Resultater

Resultaterne fra fordøjeligheds- og balanceforsøg med 39 forskellige foderpartier er angivet i tabel 1.

I 255. meddelelse blev det dokumenteret, at der findes store variationer i kemisk sammensætning og foderværdi af byg. Lignende forhold er mere eller mindre gældende for alle fodermidler. Dette kan bl.a. ses af resultaterne vist i tabel 1 og af de officielle værdier angivet i Statens Foderkontrols Cirkulære af 1976 vedrørende Beregning af handelsfoderstoffernes energetiske værdi. I det følgende skal nogle af disse forhold samt andre forhold knyttet til visse fodermidler omtales.

Tabel 1
	Kemisk indhold i pct. af tørstof
Fodermiddel	Ts, pct	Aske	Råprot	Fedt 1)	Træstof	NFE 2)	LHK 3)	Mcal 4)
Majs	87,8	1,7	10,9	4,8	2,4	80,2	72,6	4,52
Vårhvede, Sappo	86,8	1,8	16,4	3,0	2,4	76,4	68,5	4,50
Rug	85,4	1,8	11,2	2,6	2,3	82,1	70,4	4,42
Rug, Petkus	86,3	1,9	11,0	2,4	2,5	82,2	67,8	4,34
Tapiokamel	88,0	7,1	4,6	1,2	5,6	81,5	72,2	4,01
Tapiokamel	87,7	7,1	2,8	1,0	3,6	85,5	80,6	3,81
Havre, Astor	86,5	3,0	14,8	6,6	9,8	65,8	48,9	4,69
Havre, Silva	90,7	2,5	17,7	7,1	10,3	62,4	46,5	4,72
Majsglutenmel	90,3	1,5	64,8	8,5	0,7	24,5	21,3	5,63
Majsklid	87,9	2,9	11,0	8,6	7,8	69,7	38,8	4,72
Majsglutenfoder	89,9	6,5	23,4	4,6	8,6	56,9	24,5	4,54
Hvedeklid	88,0	4,4	18,8	6,2	7,9	62,7	34,8	4,64
Havrepolermel	88,1	2,6	17,7	6,8	2,8	70,1	61,9	4,66
Bygskalmel	88,5	5,0	11,8	4,6	22,1	56,5	21,8	4,50
Sukker	99,9	-	-	-	-	100,0	98,8	3,96
Sukkerroer, tørrede	93,1	7,5	7,1	1,1	7,2	77,1	57,9	3,92
Melasse, sukkerroe	75,4	10,5	14,2	-	-	75,3	66,3	3,83
Melasse, sukkerrør	70,6	13,7	5,1	-	-	81,2	60,6	3,59
Sukkerroeaffald tørret	90,6	6,1	11,1	2,8	20,1	59,9	4,3	4,20
Grønmel	90,9	9,4	17,4	3,7	28,1	41,4	6,7	4,48
Lucernegrønmel	88,0	11,5	18,4	4,4	23,2	42,5	8,6	4,40
Rapskage, Erglu	92,3	6,7	34,8	15,6	12,8	30,1	11,7	5,28
Rapsskrå, Erglu	89,3	7,9	43,7	3,6	13,0	31,8	10,3	4,75
Hørfrø	92,1	3,8	23,5	38,2	7,5	27,0	8,1	6,44
Hørfrøkage	90,7	5,7	34,7	8,0	10,9	40,7	10,2	4,85
Solsikkekage	90,6	6,0	42,3	7,8	18,4	25,5	7,5	4,92
Solsikkeskrå	88,3	6,4	31,7	3,6	30,2	28,1	7,2	4,73
Guarmel	93,9	5,5	41,2	7,6	13,2	32,5	11,9	4,83
Guarmel	90,5	5,4	41,1	7,5	16,1	29,9	10,4	4,79
Palmekage	94,4	4,1	17,8	9,3	18,9	49,9	5,0	4,82
Bomuldsfrøkage	90,4	6,5	39,9	5,5	16,4	31,7	8,4	4,84
Bomuldsfrøskrå	89,2	6,7	42,3	2,5	15,2	33,3	9,6	4,70
Vallepulver	95,6	8,4	14,1	1,1	0	76,4	75,4	3,86
Blodmel	91,0	1,9	97,3	3,5	0	-2,7	-	5,97
Kødbenmel	93,5	32,5	52,6	10,8	0	4,1	-	4,03
Tørgær	92,9	7,2	48,9	3,1	0,3	40,5	18,1	4,70
Flydende gær	15,2	6,7	50,8	3,7	0,4	38,4	11,6	4,84
Mask	90,0	3,1	30,9	9,4	13,0	43,6	11,1	5,20
Maltspirer	85,7	7,0	35,1	3,6	13,7	40,6	10,3	4,68

1) Fedt bestemt efter Stoldts metode

2) NFE = kvælstoffrie ekstraktstoffer

3) LHK = let hydrolyserbare kulhydrater (stivelse)

4) Brutto-energi/kg tørstof (1 Mcal = 1000 kcal)

Tabel 1 - fortsat
	*Fordøjelighedskoefficienter og middelfejl )**
Fodermiddel	Råprot	Fedt 1)	Træstof	NFE 2)	LHK 3)	Brutto- energi	Indhold af OE 5)	FEs/100 kg ts
Majs	83 ±5,3	66 ±9,2	92 ±14,8	96 ±0,6	100 ±0,5	90 ±1,9	3,98 ±0,08	137
Vårhvede, Sappo	86 ±3,3	48 ±8,6	19 ±8,0	94 ±0,7	100 ±0,2	87 ±1,4	3,82 ±0,06	131
Rug	73 ±0,9	18 ±3,7	23 ±4,5	93 ±0,2	100 ±0,0	84 ±0,3	3,63 ±0,01	123
Rug, Petkus	73 ±2,3	18 ±4,7	38 ±5,8	94 ±0,6	99 ±0,2	84 ±1,0	3,59 ±0,04	121
Tapiokamel	53 ±9,3	15 ±15,9	40 ±10,8	95 ±0,9	100 ±0,1	86 ±1,6	3,42 ±0,06	115
Tapiokamel	32 ±19,4	26 ±21,2	53 ±6,7	97 ±0,4	100 ±0,1	90 ±1,6	3,42 ±0,06	115
Havre, Astor	70 ±3,4	80 ±5,5	3 ±5,2	79 ±1,7	100 ±0,0	69 ±2,1	3,12 ±0,09	102
Havre, Silva	85 ±5,5	78 ±7,7	12 ±9,7	73 ±3,3	100 ±0,1	68 ±3,3	3,10 ±0,15	102
Majsglutenmel	93 ±0,5	76 ±2,3	-	99 ±1,3	99 ±1,1	93 ±0,9	4,78 ±0,05	170
Majsklid	56 ±1,7	66 ±2,3	39 ±3,4	74 ±1,0	99 ±0,1	67 ±0,9	3,12 ±0,04	102
Majsglut.foder	67 ±1,8	65 ±1,0	41 ±4,8	71 ±2,0	99 ±0,2	67 ±1,9	2,90 ±0,08	94
Hvedeklid	68 ±2,3	59 ±4,2	32 ±5,2	81 ±1,6	99 ±0,2	71 ±1,7	3,18 ±0,08	105
Havrepolermel	82 ±1,1	79 ±0,8	35 ±4,1	95 ±0,2	100 ±0,0	88 ±0,4	3,99 ±0,02	138
Bygskalmel	44 ±9,5	58 ±3,9	13 ±2,1	55 ±2,6	99 ±0,1	43 ±3,5	1,88 ±0,15	52
Sukker	-	-	-	99 ±0,1	100 ±0,0	96 ±0,6	3,78 ±0,02	129
Sukkerroer, tørrede	54 ±2,5	13 ±12,4	71 ±2,7	96 ±0,3	100 ±0,1	86 ±0,7	3,35 ±0,02	112
Melasse, sukkerroe	71 ±7,1	-	-	90 ±2,9	100 ±0,1	83 ±5,1	3,11 ±0,19	102
Melasse, sukkerrør	50 ±19,9	-	-	79 ±2,8	99 ±0,3	66 ±4,9	2,33 ±0,17	70
Sukkerroe- affald, tørret	32 ±3,6	-	78 ±1,9	89 ±1,1	89 ±2,3	71 ±1,5	2,92 ±0,06	94
Grønmel	30 ±2,1	18 ±1,7	24 ±2,9	45 ±2,5	91 ±1,1	31 ±2,0	1,35 ±0,09	30
Luc.grønmel	39 ±2,7	15 ±0,9	34 ±2,2	61 ±1,1	93 ±1,8	43 ±1,6	1,82 ±0,07	49
Rapska.,Erglu	78 ±2,7	86 ±2,8	46 ±2,5	75 ±3,0	98 ±1,8	75 ±2,1	3,73 ±0,10	127
Rapsskr.,Erglu	72 ±1,1	65 ±6,0	40 ±2,1	68 ±2,8	100 ±2,6	67 ±1,7	2,92 ±0,08	94
Hørfrø	70 ±1,1	47 ±3,2	36 ±3,2	79 ±1,3	94 ±0,8	56 ±2,4	3,48 ±0,15	117
Hørfrøkage	74 ±1,8	59 ±2,7	22 ±3,0	76 ±2,5	96 ±0,5	67 ±1,2	3,04 ±0,06	99
Solsikkekage	78 ±1,7	63 ±2,6	28 ±2,2	72 ±1,8	97 ±1,1	64 ±1,9	2,91 ±0,09	94
Solsikkeskrå	70 ±2,3	70 ±2,3	21 ±1,4	55 ±2,0	97 ±0,3	49 ±1,3	2,15 ±0,06	63
Guarmel	69 ±5,7	33 ±6,8	69 ±6,4	96 ±5,0	95 ±0,5	70 ±3,3	3,13 ±0,14	103
Guarmel	65 ±3,3	26 ±3,1	67 ±11,1	78 ±4,4	87 ±6,3	62 ±2,0	2,71 ±0,08	86
Palmekage	48 ±2,5	78 ±1,2	35 ±2,2	76 ±2,6	84 ±4,1	61 ±1,5	2,85 ±0,07	92
Bomuldsfrøka.	68 ±1,1	82 ±2,1	31 ±2,0	57 ±2,0	97 ±0,5	60 ±0,9	2,71 ±0,04	86
Bomuldsfrøskr.	68 ±0,5	50 ±8,0	16 ±2,8	56 ±1,4	98 ±0,1	56 ±1,2	2,39 ±0,06	73
Vallepulver	78 ±2,6	27 ±17,5	0	97 ±0,5	99 ±0,1	90 ±1,2	3,39 ±0,04	113
Blodmel	73 ±1,6	68 ±12,4	0	-	-	73 ±2,4	3,78 ±0,13	129
Kødbenmel	72 ±1,6	21 ±6,0	0	-	-	61 ±3,1	2,16 ±0,12	63
Tørgær	82 ±1,6	51 ±10,6	-	97 ±2,7	100 ±0,3	88 ±2,2	3,83 ±0,10	131
Flydende gær	85 ±1,7	10 ±13,3	-	97 ±4,9	98 ±0,4	82 ±3,0	3,63 ±0,14	123
Mask	70 ±2,1	54 ±1,5	24 ±4,5	65 ±1,7	98 ±0,4	59 ±1,8	2,90 ±0,09	94
Maltspirer	40 ±4,1	7 ±4,2	32 ±4,7	72 ±1,8	95 ±0,6	48 ±2,3	2,12 ±0,10	62

5) OE = omsættelig energi bestemt kalorimetrisk (og middelfejl Mcal/kg tørstof)

*) angiver middeltallets spredning

Rapskager og -skrå

De undersøgte partier er fremstillet af den tyske sort Erglu, som har et lavt indhold af glukosinolater og erucasyre (double-low). Endvidere viser analyserne, at proteinets aminosyresammensætning er god.

Forsøgene viste, at rapsskråens foderværdi var noget mindre end hidtil antaget. Råproteinets fordøjelighed var 10 procentenheder lavere og indholdet af FEs var 13 færre pr. 100 kg tørstof end den officielle værdi. Årsagerne til denne lave foderværdi er uden tvivl rapsskråens relativt høje indhold af træstof (13,0 pct. i tørstoffet) og tannin (3,7 pct. i tørstoffet) samt det lave indhold af LHK i NFE-fraktionen (32,5 pct. af NFE).

Rapskagerne havde en noget større foderværdi, men det høje indhold affedt (15,6 pct. af tørstof) bevirker, som omtalt i 286. meddelelse, at svinenes rygspæk bliver blødt. Resultaterne af produktionsforsøgene med rapsskrå og rapskager er omtalt i 244., 263. og 286. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Hørfrø og kødbenmel

Råproteinets og råfedtets fordøjelighed og indholdet af FEs i hørfrø og kødbenmel er betydeligt mindre end den officielle værdi. En af forklaringerne på, at man tidligere har beregnet et større indhold af FEs i disse fodermidler er, at man har bestemt indholdet af råfedt i foder og fæces ved æterekstraktion. Ved æterekstraktion finder man navnlig i fæces for lidt råfedt, fordi den del af fedtsyrerne, der er bundet til mineraler, er uopløselig i æter.

Ved fordøjelighedsforsøgene bestemmes råfedt efter Stoldts metode. Ved denne metode udføres der en saltsyrehydrolyse forud for æterekstraktionen. Herved bliver de bundne fedtsyrer frigjort, og man finder følgelig mere råfedt i fæces. Dette resulterer i en lavere, men rigtigere fordøjelighed af råfedt jævnfør tabel 2.

Tabel 2. Analysemetodens betydning for råfedtets beregnede fordøjelighed i kødbenmel
		Fundet ved forsøg
	Officiel værdi	Æterekstraktion	Stoldts metode
pct. fordøjelig	92	87	21

Forskellen mellem 87 og 21 procents fordøjelighed svarer i dette forsøg til 27 FEs pr. 100 kg tørstof eller ca. 25 FEs pr. 100 kg kødbenmel.

Indholdet af FEs anført i tabel 1 er uafhængig af fedtanalysemetoden, idet det er beregnet på grundlag af kalorimetriske analyser.

Roe- og rørmelasse

Forsøgene viser, at roemelasse har et betydeligt større indhold af FEs end rørmelasse. En del af forklaringen herpå findes i NFE-fraktionens sammensætning jævnfør tabel 3. Roemelassen har det største indhold af LHK, og rørmelassen har det største indhold af hemicellulose (NFE - LHK). LHK er næsten 100 pct. fordøjelig, hvorimod kun omkring 20 pct. af hemicellulosen (NFE - LHK) er fordøjelig.

Tabel 3.	NFE-fraktionens sammensætning og fordøjelighed i henholdsvis roe- og rørmelasse
		Roemelasse	Rørmelasse
pct. LHK i NFE		88	75
pct. NFE fordøjet		90	79
pct. LHK fordøjet		100	99
pct. (NFE - LHK) fordøjet		22	20

Guarmel

Guarmel er et biprodukt af galactomanan (guargummi) -udvinding fra guarplantens frø (Cyamopsis tetragonoloba). Guarmel er et proteinrigt foderrmiddel. Proteinet har en udmærket aminosyresammensætning, men indeholder forskellige ukendte giftige stoffer (Feldheim & Stamm, 1976). Forsøgsgrisene fik kraftig diarré og mistede ædelysten. Guarmelet i sin nuværende form må derfor anses for uegnet som foder til svin.

Flydende gær og tørgær

Flydende gær og tørgær er biprodukter fra ølfremstillingen. De har en relativ høj foderværdi, og proteinet er af fortrinlig kvalitet. Dertil kommer et højt indhold af B-vitaminer. Anvendelse af flydende gær i praksis forudsætter dog, at holdbarheden sikres ved varmebehandling eller tilsætning af et konserveringsmiddel.

I nærværende forsøg blev grisene fodret med flydende gær tilsat propionsyre. Grisene vejede 50-70 kg og fik 14 liter flydende gær dagligt. Forsøget forløb fuldstændig normalt.