Overskud af lysin og/eller methionin til slagtesvin

Sammendrag

Fire hold grise fik en foderblanding indeholdende normale mængder fordøjelige aminosyrer i perioden 20-90 kg. Normalholdet fik udelukkende dette foder, mens de tre øvrige hold desuden fik tilskud af henholdsvis 100 pct. lysin, 100 pct. methionin eller begge dele.

Selv en fordobling af nævnte aminosyrer var uden indflydelse på grisenes daglige tilvækst, foderforbrug og slagtekvalitet 

Indledning

Der er tidligere udført forsøg på svineforsøgsstationen Sjælland II med slagtesvin, der har fået tilskud af lysin, methionin og treonin, men kun i sådanne mængder, at foderets totale indhold er kommet op på de anbefalede normer.

Under praktiske forhold kan der i fremtiden sandsynligvis først og fremmest blive tale om at tilsætte syntetisk lysin og methionin. Da det kun drejer sig om få g pr. kg, kan der let blive tilsat langt mere end normen, hvorfor det er undersøgt, om dette har nogen uheldig indflydelse. 

Resultaterne i 314. Meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg viser, at en fordobling af den enkelte aminosyre i foderet kan have en negativ effekt på proteinaflejringen hos rotter. Til et grundfoder bestående af æg eller byg blev der tilsat 18 aminosyrer, men kun en pr. hold. Af forskellige praktiske grunde kunne hele dette rotteforsøg dog ikke gentages med grise. 

Forsøgsplan

Forsøgsplanen fremgår af tabel 1.

Det er undersøgt, om en fordobling af aminosyrerne lysin og methionin har nogen virkning på den daglige tilvækst, foderforbruget pr. kg tilvækst og kødindholdet hos slagtesvin, der får en fuldfoderblanding indeholdende normale mængder af protein (fra byg og sojaskrå), aminosyrer, mineralstoffer og vitaminer. Foderets indhold af fordøjelige mængder lysin og methionin er beregnet ved at multiplicere aminosyrerne i byg, sojaskrå og syntetiske aminosyretilskud med henholdsvis 78, 89 og 100 pct. 

Resultater og diskussion

De vigtigste resultater er anført i tabel 2.

*) Korrigeret til 62,5 kg kold slagtevægt.

Der indgik 10 sogrise og 10 galte pr. hold. En gris på hold 1 døde af en hjertefejl ved en vægt af 80 kg. Da variansanalyser viste, at der ikke var vekselvirkning mellem køn og hold, er resultaterne udeladt for de enkelte køn. Der var derimod signifikante forskelle med hensyn til såvel kuld som køn. De med foderet tilførte aminosyrer (se tabel 2) har svaret til de i tabel 1 planlagte aminosyremængder. Foderblandingen til normalholdet indeholdt 153 g ford. protein/FEs i perioden 20-50 kg og 122 g efter 50 kg. 

Som vist i tabel 2 var de fundne forskelle mellem de fire hold meget ringe, og de var i ingen tilfælde signifikante. Hverken tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst eller kødaflejring var påvirket af en fordobling af foderets indhold af lysin eller methionin. Grisene voksede godt 700 g daglig og havde et foderforbrug pr. kg tilvækst på knap 3,00, hvilket er normalt for grisene på Sjælland II. Kødindholdet var på 59,6 pct. ved opskæring og 53,5 pct. målt ved KSA. 

De fleste forsøg med tilskud af aminosyrer har kun omfattet et ret snævert område og har heller ikke påvirket grisenes produktionsresultater. Forsøg med store doser er derimod kun gennemført med rotter, og her er det især methionin, der har haft negativ virkning. Det angives, at den totale tilførsel skal være 3 gange større end behovet, før methioninet får giftvirkning. 

Sandsynligheden for, at man under praktiske fodringsforhold vil få et overskud på 100 pct. eller derover af en enkelt aminosyre, må imidlertid anses for meget ringe, hvorfor en overdosering næppe vil kunne skabe større problemer.