Stigende mængder fiskemel til tidligt fravænnede grise

Sammendrag

Fiskemel i foderet til grise fravænnet ved 4 ugers alderen øgede grisenes foderoptagelse og daglige tilvækst i perioden 4-10 uger. Foderblandinger med henholdsvis 0, 4, 8, 12, 16 og 20 pct. fiskemel indgik i undersøgelsen. Grisenes foderoptagelse og tilvækst var stigende op til 12 pct. fiskemel. Et større indhold af fiskemel gav en nedgang i ædelyst og tilvækst i forhold til 12 pct.-blandingen. 

En økonomisk beregning foretaget på baggrund af den fundne foderoptagelse og tilvækst viste, at den mest fordelagtige tilsætning af fiskemel med de gældende dagspriser på fodermidler og grisenes tilvækst, er 8-9 pct. 

Indledning

Fiskemel har længe været kendt som en velegnet proteinkilde til svin, da aminosyreindholdet nærmest er ideelt. Uheldigvis medfører fiskemel en ubehagelig lugt og smag i kød og spæk fra de slagtede dyr. Til smågrise spiller dette ingen rolle, blot man holder op med at bruge fiskemel ved ca. 30 kg levendevægt. 

På grund af fiskemels ideelle aminosyreindhold og høje biologiske værdi er det særdeles velegnet til tidligt fravænnede grise, som erstatning for somælken. 

Da prisen på skummetmælkspulver de senere år er steget stærkt, har det stor interesse at undersøge, hvor store mængder fiskemel, der kan anvendes med henblik på optimal vækst og foderudnyttelse samt økonomisk udbytte, når der ikke anvendes skummetmælkspulver. 

Formålet med dette forsøg var at bestemme effekten af stigende mængder fiskemel på tidligt fravænnede grises tilvækst og foderudnyttelse samt at beregne de økonomiske konsekvenser heraf. 

Materiale og metoder

I forsøget indgik 120 grise, fravænnet ved 4 uger. Fra hvert af 20 kuld blev der udtaget en blok à 6 grise, der straks efter fravænning blev anbragt i enkeltstier. Grisene blev fordelt på 6 hold efter følgende plan (tabel 1):

Grisene blev fodret efter ædelyst i perioden 4-10 uger. Grisenes vægt og foderforbrug blev registreret ugentlig. Der var fri adgang til vand gennem drikkeventiler. Gødningskonsistens blev vurderet daglig efter en skala fra 0 til 3, hvor 0 blev givet for normal konsistens og 3 for kraftig diarre. Behandling mod diarre blev foretaget ved karaktererne 2 og 3. 

Til vurdering af proteinkvaliteten af fiskemel og de anvendte blandinger blev der foretaget N-balance og energiforsøg med rotter. Proteinets sande fordøjelighed (SF), biologiske værdi (BV) og netto proteinudnyttelse (NPU) samt fordøjelig energi blev bestemt. Der indgik 6 rotter pr. foderblanding. 

Den statistiske analyse blev udført ved hjælp af Statistical Analysis System (SAS). 

I tabel 2 er vist foderblandingernes sammensætning og det beregnede indhold af FEs og fordøjeligt råprotein. Ved sammensætningen blev det tilstræbt, at indholdet af fordøjeligt råprotein pr. FEs skulle være ens. 

Resultater

Det anvendte fiskemel var produceret af fiskearten tobis og var af normal handelskvalitet. I tabel 3 ses gennemsnitsresultater af de udførte foderstofanalyser samt det beregnede indhold af FEs, fordøjeligt råprotein og fordøjelige aminosyrer. I tabel 3 ses, at indholdet af FEs og fordøjeligt råprotein svarede godt til det beregnede (tabel 2).

Der var en svag stigning i lysin og metioninindholdet med stigende mængder fiskemel. Calciumindholdet faldt med stigende mængder fiskemel. Dette skyldes, at tobismelet kun indeholdt 40 pct. af det normale calciumindhold i fiskemel. Der er dog ikke grund til at antage, at dette har haft indflydelse på resultaterne. FFA og peroxidtallet var lave og viste ingen forskel mellem blandingerne. TVN-tallet steg kraftigt ved stigende mængder fiskemel. I tabel 4 ses resultaterne af rotteforsøgene. Hold 2 havde signifikant lavere SF og NPU end de øvrige hold. Forskellen var dog kun 1-2 procentenheder og antages ikke at have nogen indflydelse på resultaterne for svin. Fordøjelig energi steg lineært med stigende indhold af fiskemel i blandingerne. 

Produktionsresultaterne fra griseforsøget er vist i tabel 5. Stigende mængder fiskemel op til 12 pct. medførte stigende foderoptagelse og daglig tilvækst. Som det ses af grisenes vægt, kunne den positive effekt af stigende mængder fiskemel registreres allerede efter to uger i forsøget. 

Ved et fiskemelsindhold på 16 og 20 pct. faldt foderoptagelsen og dermed tilvæksten. 

Ved variansanalyse på resultaterne blev der fundet en signifikant lineær og kvadratisk effekt af fiskemel på foderoptagelse og tilvækst. 

Der var ingen sikker forskel på holdenes foderudnyttelse. Der blev ikke fundet nogen forskel på grisenes gødningskonsistens. 

Økonomi ved anvendelse af fiskemel

Selvom den højeste tilvækst blev opnået ved 12 pct. fiskemel, er det ikke sikkert, at dette niveau samtidig medfører det største økonomiske udbytte. 

For at kunne beregne det økonomiske udbytte, er forsøgsresultaterne bearbejdet til en generel sammenhæng mellem fiskemelsindhold og grisenes foderoptagelse og tilvækst. 

I figur 1 ses denne sammenhæng. 

Figur 1. Sammenhæng mellem pct. fiskemel og grisenes tilvækst samt foderforbrug

Til de økonomiske beregninger er anvendt følgende forudsætninger:

1) 7 kg sojaskrå erstattes af 3 kg byg + 4 kg fiskemel

2) Pris på sojaskrå: 2,20 kr./kg 3) Pris på byg: 1,40 kr./kg 

4) Pris på foderblanding uden fiskemel: 2,00 kr./kg

5) Pris på 1 kg mertilvækst ved 10 uger i forhold til kontrolhold: 6 kr./kg 

De økonomiske resultater er beregnet som merudbytte i forhold til kontrolholdet, der jo ikke fik fiskemel i foderet. Merudbyttet er beregnet som forskellen mellem værdien af ekstra tilvækst (merindtægt) og udgiften ved øget foderforbrug og ændret fodersammensætning (merudgift). 

I figur 2 ses den økonomiske sammenhæng mellem prisen på fiskemel og foderets indhold af fiskemel. Kurverne angiver størrelsen af merudbyttet i kroner, og den rette linje i figuren markerer den mest fordelagtige sammenhæng mellem pris og tilsætning. Er prisen f.eks. 4,50 kr. pr. kg ses, at det højeste udbytte fås ved at tilsætte 8,5 pct. fiskemel. Af udbyttekurverne kan man se, at det største udbytte ligger mellem udbyttekurverne 3 og 4, altså 3,50 kr. i merudbytte pr. gris.

I praksis kan det være besværligt at ændre foderblandingens sammensætning alt for ofte. I figur 2 kan man ved hjælp af udbyttekurverne se, hvor meget udbyttet falder, hvis man forlader den optimale sammenhæng. Er fiskemelsprisen som før f.eks. 4,50 kr. pr. kg, og ønsker man af praktiske grunde et fiskemelsindhold på 12 pct., falder udbyttet til ca. 3 kr., hvilket altså giver et tab på ca. 0,5 kr. i forhold til det optimale. 

Figur 2. Den økonomiske sammenhæng mellem pris og mængde fiskemel

Af figur 3 og 4 ses, hvordan den optimale fiskemels tilsætning påvirkes af prisen på sojaskrå og tilvækst. I disse figurer er prisen på fiskemel fastsat til 4,50 kr. pr. kg. I figur 3 ses, at når sojaskråprisen stiger, er det fordelagtigt at øge fiskemelstilsætning. Samtidig stiger merudbyttet. 

I figur 4 ses, at når prisen på tilvækst stiger, er det mest fordelagtigt at anvende den mængde fiskemel, der giver den største tilvækst, altså 11-12 pct.

Konklusion

Tilsætning af fiskemel til smågriseblandinger forøgede smågrisenes foderoptagelse og tilvækst i perioden 4-10 uger. Den maksimale tilvækst blev opnået ved ca. 12 pct. fiskemel. Hvis tilsætningen forøgedes herover, faldt foderoptagelse og tilvækst i forhold til 12 pct. 

Med de benyttede priser på sojaskrå og grisenes tilvækst er det økonomiske udbytte størst ved en tilsætning på 8,5 pct. fiskemel. Øges prisen på fiskemel, bør tilsætning af fiskemel formindskes, hvorimod en stigning i pris på sojaskrå og tilvækst gør det mere fordelagtigt at øge fiskemelstilsætningen. 

Forsøget er gennemført på forsøgsstationen Sjælland III, Roskilde.