Svingninger i indholdet af tilskudsfoder til slagtesvin

Sammendrag

Et hold grise fik en foderblanding indeholdende normale mængder protein og aminosyrer i perioden 20-90 kg. Tre andre hold fik i gennemsnit samme blanding, men i to uger reduceredes mængden af tilskudsfoder med henholdsvis 15, 30 og 45 pct., hvorpå der i to uger fandt en tilsvarende forøgelse sted. Denne svingning omkring gennemsnittet, der opnåedes ved at ombytte byg og sojaskrå, fortsatte i hele vækstperioden. Samtlige grise fik hver dag de normale mængder af foderenheder. 

Den daglige tilvækst reduceredes eller forøgedes i takt med svingningerne i foderets indhold af tilskudsfoder. For hele vækstperioden var der imidlertid kun ringe forskel på den gennemsnitlige daglige tilvækst, ligesom foderforbruget og slagtekvaliteten var næsten ens for de to hold. 

Indledning

Svinefoderblandingers proteinindhold kan variere fra parti til parti. Formålet med nærværende forsøg har derfor været at undersøge hvor store variationer, der kan tillades, uden at produktionsresultaterne forringes væsentligt. Det skal bemærkes, at forsøgene var planlagt således, at en reduktion i proteinindholdet i en periode på to uger kompenseredes af en tilsvarende forøgelse i to uger. Derved skulle det gennemsnitlige proteinindhold i hele vækstperioden blive ens for samtlige hold. 

Forsøgsmetodik

Forsøget omfattede 4 hold. Der blev i alt indsat 10 kuld à 4 sogrise plus 4 galte på forsøgsstationen Sjælland II, hvor grisene fodredes individuelt. 

Foderet til hold 1 indeholdt sojaskrå som eneste proteintilskudsfoder, der udgjorde henholdsvis 24 og 12 pct. før og efter 50 kg. Hold 2, 3 og 4 fik i gennemsnit samme foderblanding som hold 1, men i to uger reduceredes mængden af tilskudsfoder med henholdsvis 15, 30 og 45 pct., og i de følgende to uger fandt der en tilsvarende forøgelse sted, som vist i figur 1. Denne svingning omkring gennemsnittet fortsatte i intervaller på to uger i hele perioden 20-90 kg.

Alle grise fik hver dag de normale mængder af foderenheder, mineralstoffer og vitaminer.

Figur 1. Foderets indhold af sojaskrå og byg

Foderets sammensætning

Tabel 1 viser sammensætningen af den anvendte byg og sojaskrå. De fordøjelige mængder af protein og aminosyrer er beregnet ved at multiplicere de ved analysen fundne totale mængder med fordøjelighedskoefficienterne for protein (total N x 6,25). For byg og sojaskrå er henholdsvis benyttet faktorerne 78 og 89.

Af tabel 2 fremgår, at hold 1 har fået normale mængder protein og aminosyrer. Da proteinet i sojaskrå indeholder større mængder af de essentielle aminosyrer end bygproteinet, virker en ombytning af sojaskrå med byg i forskellig grad på foderets indhold af protein og aminosyrer, der dog i alle tilfælde har været stærkt faldende eller stigende i perioder med henholdsvis lavt og højt indhold af sojaskrå. 

Forsøgets forløb

Ligesom i tidligere forsøg med lavt proteinindhold i foderet kneb det for en del grise at følge fodernormen, specielt på hold 4. Da disse perioder kun varede to uger, og derpå blev afløst af perioder med ekstra proteintilskud, påvirkede det dog ikke den gennemsnitlige foderoptagelse. Samtlige grise kunne leveres ved normal slagte vægt.

Resultater og diskussion

Som tidligere nævnt svingede foderets indhold af tilskudsfoder med 15, 30 og 45 pct. for henholdsvis hold 2, 3 og 4. Da sojaskrå blev ombyttet med byg, der også indeholder protein, blev svingningerne i foderets proteinindhold dog kun 6, 12 og 18 pct. i perioden 20-50 og 4, 8 og 12 pct. i perioden 50-90 kg. Det fremgår imidlertid af tabel 1, at sojaskrå har et forholdsvis højere indhold af essentielle aminosyrer end byg. Svingningerne i foderets indhold heraf er derfor større end i proteinindholdet. På grundlag af tallene i tabel 2 har man således beregnet, at foderets indhold af lysin varierede fra 9, 17 og til 25 pct. for hold 2, 3 og 4 i perioden 20-50 kg og fra 6, 13 og til 19 pct. i perioden 50-90 kg.

De vigtigste resultater er anført i tabel 3 for såvel sogrise som galte og sogrise plus galte. Variansanalyser viser dog, at der ikke var vekselvirkning mellem køn og hold. Der er som tidligere fundet en niveauforskel mellem de to køn for mange af de anførte egenskaber. 

Tidligere forsøg viser, at hvis voksende svin tilføres for lidt protein, kan tilvæksten reduceres væsentligt, og foderforbruget pr. kg tilvækst stige stærkt. Endvidere kan kvælstofaflejringen falde betydeligt. Får grisene ekstra store proteinmængder i en periode, kan produktionsresultaterne i den følgende blive større, end hvis dyrene i den første periode havde fået normale proteinmængder. Man taler i så fald om kompensatorisk vækst. 

Af tabel 4 fremgår, at den daglige tilvækst var normal for grisene på hold 1. For hold 2-4 blev tilvæksten imidlertid reduceret stærkt i perioderne, hvor proteinindholdet blev reduceret, men den blev forøget i de følgende perioder, hvor proteinindholdet blev sat op. I perioden 20-90 kg var den daglige tilvækst 709 g for hold 1 og 692 g for hold 4. Det fremgår af tabel 3, at grisene i gennemsnit har fået ca. 34 kg sojaskrå. Under disse forhold ser det altså ud til, at svingningerne omkring gennemsnittet kan være ret store uden at påvirke produktionsresultaterne. 

Da den samme fodernorm er fulgt uden hensyn til foderets proteinindhold, vil foderforbruget pr. kg tilvækst automatisk stige i de perioder, hvor proteinindholdet er reduceret på grund af den lavere daglige tilvækst og omvendt falde i de følgende perioder, hvor tilvæksten er større end normalt. 

Resultaterne fra opskæringen af den ene side viser, at vægten af forende, brystflæsk, kam og skinke har været ens for de 4 hold. Det totale kødindhold var kun 400 g mindre for hold 4 end for de øvrige hold. 

Det skal endelig bemærkes, at de ringere produktionsresultater i perioden på den lavere proteinmængde naturligvis ikke kan opvejes, hvis der i de efterfølgende perioder kun gives samme foderblanding som til normalholdet. Da grisenes ædelyst, sundhedstilstand m.m. spiller en vis rolle for det endelige resultat, er det ikke en fodringsmetode, man bør anvende i praksis.

Konklusion

Ovennævnte forsøg viser, at grise, der i en kort periode får for lidt protein, kan nå omtrent normale produktionsresultater, såfremt de i en efterfølgende periode får tilsvarende mere protein end normalt. Det forudsætter dog, at grisene i perioden på den lille proteinmængde vil fortære den normale daglige energimængde, og at sundhedstilstanden ikke påvirkes af de nævnte svingninger.