Krydsningsproduktion med ly-søer og orner af 4 racer. frugtbarhed, tilvækst og foderforbrug samt resultater fra bedømmelseseentralen

Sammendrag

Svin produceret på LY-søer med orner af racerne Landrace, Yorkshire, Duroc og Hampshire er sammenlignet i forsøget. Ornerne blev udvalgt, så de var repræsentative for den enkelte race. Med hensyn til kuldresultaterne blev der ikke konstateret nogen forskel mellem kombinationerne. Derimod blev der fundet en forskel i daglig tilvækst og procent kød. Afkom produceret af Landraceorner viste de dårligste resultater. Mellem de 3 øvrige racekombinationer blev der ikke fundet væsentlige forskelle. Forsøget tyder således på, at de rene racer bør vurderes i de kombinationer, hvortil de bliver anvendt. 

Indledning

Gennem de sidste 15-20 år har krydsningsproduktionen udgjort en stadig stigende andel af svineproduktionen i mange lande. Årsagen hertil er at krydsningsproduktionen giver produktionsøkonomiske fordele. 

Dansk svineproduktion er rettet mod markeder, der stiller store krav til slagtekvaliteten. Det er ikke sikkert at slagtekvaliteten hos krydsningsdyr harmonerer med disse krav. Den kortsigtede økonomiske gevinst ved krydsningsproduktionen for den enkelte landmand kunne derved tænkes at resultere i et økonomisk tab for den samlede danske svineproduktion på længere sigt. 

Det er derfor nødvendigt at finde de krydsningskombinationer, som dels giver produktionsøkonomiske fordele og dels har en slagtekvalitet, der i størst mulig udstrækning imødekommer de krav, som stilles af aftagerne af svinekødet. 

Som et led i arbejdet med at finde de mest fordelagtige krydsningskombinationer, bevilligede Landbrugets Samråd for forskning og forsøg under forsøgsområdet Afsætningsfremme 1979-1981 midler til iværksættelse af forsøg.

Formålet med forsøget var at undersøge, hvilken af de fire krydsningskombinationer L(LY), Y(LY), D(LY) og H(LY), der giver det største dækningsbidrag for den enkelte svineproducent.

Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Statens Husdyrbrugsforsøg, de af Landsudvalget for Svineavl og -produktion foranstaltede Rullende Afprøvninger af Stald- og Produktionssystemer samt Slagteriernes Forskningsinstitut. 

Materialer og metoder

Produktionen af krydsningsgrisene blev gennemført i 3 sobesætninger. Produktionssystemet i disse besætninger var stort set ens, og bestod af farestalde med kassestier, fravænningsstalde med flat-deck stier og drægtighedsstalde til bundne søer på spaltegulve. En besætning havde en størrelse på ca. 200 årssøer og fravænnede ved 5 ugers alderen. De 2 andre besætninger var på årssøer og fravænnede ved 3 uger. 75 pct. af søerne i besætningerne var LY-søer, mens de resterende udgjorde kernebesætningen. LY-søerne i hver besætning blev tilfældigt fordelt på 3 grupper. Til hver gruppe blev der anvendt orner af samme race, således som det fremgår af tabel 1. Af tabel 1 fremgår endvidere, hvor mange kuld, der er produceret for de 4 racekombinationer. I gennemsnit har hver so faret 2 til 3 gange i forsøgsperioden.

L = Dansk Landrace, Y = Dansk Yorkshire, D = Duroc, H = Hampshire. Orneracen anført først.

De producerede grise blev overført dels til besætningernes egen slagtesvinestald, dels til 3 faste aftagere. Grisene blev skinkemærket med moderens sonummer således at svinenes slagteresultater kunne føres tilbage til resultaterne i soholdet. Dette vil blive behandlet i en senere meddelelse. 

For nøjere at kunne registrere daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst samt slagtekvalitet blev en del af grisene fra de 3 sobesætninger overført til en fælles slagtesvinestald, herefter kaldet fællesstalden. Fællesstalden var på 300 stipladser og baseret på baconproduktion. Stalden var af ældre dato uden mekanik, hvilket blandt andet medførte, at fodring og vanding blev foretaget manuelt. Det var planlagt at fodringen skulle ske efter norm II i Økonomisk Svinefodring (Jacobsen, 1980), men da grisene kunne optage mere foder kom fodertildelingen til at ligge væsentligt over denne norm. Det anvendte foder var en indkøbt foderblanding med 101 FEs pr. 100 kg og 150 g ford. råprotein pr. kg. Produktionssystemet var holddrift og forsøget er gennemført over 4 hold, således at i alt 304, 300, 301 og 294 grise fra henholdsvis L(LY), Y(LY), D(LY) og H(LY) kombinationerne indgik i forsøget. 

Fra hvert kuld grise, der blev indsat i fællesstalden, blev 2 so- og 2 galtgrise udvalgt tilfældigt, og vejet hver 14. dag. Disse vejninger blev benyttet ved bestemmelsen af vækstkurver for de 4 kombinationer. Omkring 100 grise fra hver af de 4 racekombinationer blev tilfældigt udvalgt og sendt til opskæring på bedømmelsescentralen i Horsens. Grisene fik samme standardiserede transport til slagteriet, som grisene fra de faste forsøgsstationer. 

Ved udvælgelsen af de orner, der blev benyttet i forsøget, blev der lagt vægt på at udvælgelsesmetoden var mest muligt tilnærmet den metode, der benyttes i praksis. Derved skabtes sikkerhed for at racegennemsnittene var repræsentative. Ved udvælgelse af Landrace- og Yorkshireornerne fastsattes minimumskrav for visse egenskaber, mens det med hensyn til Duroc- og Hampshire-ornerne var nødvendigt at benytte alle de orner, der var til rådighed i forsøgsperioden. Ved ca. 50 pct. af løbningerne blev der benyttet kunstig sædoverføring. En sammenligning mellem helsøskendeprøveresultater for de orner, der indgik i undersøgelsen og landsgennemsnittet for 1980/1981 viste ingen væsentlig forskel. Det var kun muligt at foretage denne sammenligning for racerne Landrace og Yorkshire.

Registreringerne i besætningerne blev foretaget af landbrugsteknikere ansat under Den rullende Afprøvning. Databehandlingen blev foretaget dels ved hjælp af de standardsystemer, der normalt benyttes under Den rullende Afprøvning, dels ved hjælp af programmel specielt udviklet til dette projekt.

Resultater

I tabel 2 er vist resultater fra produktionen i soholdet. Resultaterne er korrigeret for indflydelsen af kuldnummer, besætningseffekt og effekt af orne. 

*) Korrigeret til 5 ugers fravænning.

a,b,c) Gennemsnit med forskellige benævnelser er signifikant forskellige på 0,05 niveauet.

Kun for grisenes alder ved 25 kg var det muligt at finde forskelle mellem de 4 kombinationer. At der ikke er fundet en sikker forskel på kuldstørrelsen skyldes til dels den store variation mellem ornerne. En opgørelse af den gennemsnitlige kuldstørrelse for orner med mere end 10 kuld i forsøget viste en forskel på mere end 4 grise pr. kuld mellem den bedste og dårligste orne. 

Resultaterne fra fællesstalden fremgår af tabel 3. Resultaterne er gennemsnit af 4 kvartalers effektivitetskontrol, korrigeret således at sammenligninger mellem racekombinationerne lettes. 

Som det fremgår af tabellen er det kombinationen D(LY), der har vist sig som den bedste i dette forsøg.

Kombinationen H(LY) gav flere bemærkninger fra slagteriet end de øvrige kombinationer. Dette skyldtes, at grisene havde sorte aftegninger i spækket. Omfanget af disse aftegninger vil blive bestemt i forbindelse med analysen af resultaterne fra slagtelinjen. Disse resultater vil blive behandlet i en senere meddelelse. 

De grise der blev vurderet på bedømmelsescentralen viste resultater, der svarer til de ovennævnte. De vigtigste resultater er angivet i tabel 4. Resultaterne er korrigeret til en slagtevægt på 65 kg.

a,b,c) Gennemsnit med samme bogstav er ikke signifikant forskellige på 0,05 niveauet.

Kombinationen med Landrace var klart dårligere hvad angår den daglige tilvækst. Det er bemærkelsesværdigt at kombinationen med Landrace også var den kombination, der i dette forsøg gav den laveste kødprocent. For yderligere at belyse dette forhold blev der foretaget en sammenligning mellem de resultater ornernes afkom opnåede i dette forsøg og de resultater ornernes helsøskende opnåede ved Afkoms- og helsøskendeprøverne. Sammenligningen blev foretaget for kombinationerne L(LY) og Y(LY). Resultaterne fremgår af tabel 5. 

*) Resultater fra ornernes helsøskende.

**) Resultater fra ornerens afkom i dette forsøg.

Da den gennemsnitlige slagtevægt for afkom af Yorkshire-orner var 68,4 kg, mens den for Landrace-orner var 66,9 kg bliver den forskel, der fremgår af tabel 5 yderligere forstærket, hvis der korrigeres for slagtevægt. De Yorkshire-orner, der er anvendt i forsøget har således virket i positiv retning på kødfylden mens Landrace-ornerne har virket i negativ retning. 

Diskussion

Forsøget viste, at grise produceret på LY-søer med orner af Yorkshire-, Duroc- og Hampshireracen havde en større daglig tilvækst og et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst end grise produceret med orner af Landrace. For kødprocenten og de øvrige slagtekvalitetsegenskaber var det ventet, at L(LY) ville være den bedste kombination. At dette ikke var tilfældet kan skyldes, at den anvendte fodringsmetode har påvirket resultaterne. Der er således noget der tyder på, at den daglige fodertildeling for L(LY)-grisene har ligget meget tæt på det maksimale niveau. Dette har ikke været tilfældet for de øvrige kombinationer. L(LY)-grisene, der er fodret relativt stærkere har derfor også haft en højere fedningsgrad end de øvrige kombinationer.