Blind- og tyktarmens evne til at fordøje næringsstoffer og proteinværdien af de derfra absorberede kvælstofholdige forbindelser

Sammendrag

Effekten af vedvarende infusion i blindtarmen af henholdsvis lysin, metionin, råprotein, majsstivelse, kartoffelstivelse og en foderblanding på fordøjeligheden af næringsstofferne samt proteinværdien blev undersøgt ved 72 fordøjeligheds- og proteinbalanceforsøg med svin i vægtintervallet 60-100 kg. 

Resultaterne viser, at de infuserede næringsstoffer blev fordøjet næsten lige så godt, som hvis de havde været optaget gennem munden. Infuseret lysin forbedrede desuden fordøjeligheden af råprotein, træstof og energi. Men proteinværdien af de proteinstoffer (aminosyrer), der blev infuseret i og fordøjet i blind-tyktarmen var næsten lig nul, idet 96-98 pct. blev udskilt med urinen.

Tilsætning af antibiotika til foderet forbedrede fordøjeligheden af råprotein og råfedt, men formindskede fordøjeligheden af træstof og energi. 

Indledning

Undersøgelser beskrevet i meddelelse nr. 429 tyder på, at værdien af de fordøjede energigivende stoffer i nogen grad afhænger af, om de er absorberet fra tyndtarmen eller fra blind- og tyktarmen. Den del, der absorberes fra tyndtarmen, udnyttes bedre end den del, der absorberes fra blind- og tyktarmen. Undersøgelserne viste tiIlige, at absorptionen af råprotein fra blind- og tyktarm faldt, når absorptionen af energi steg. 

Absorptionsstedets indflydelse på energiudnyttelsen tages allerede i betragtning ved beregning af foderets indhold af FEs udfra indholdet af omsættelig energi. Sammensætning (optimering) af foderblandinger sker for råproteinets (aminosyrernes) vedkommende på grundlag af den fordøjelige mængde uden hensyn til, om råproteinet (aminosyrerne) bliver absorberet fra tyndtarmen eller fra blind- og tyktarmen. Hvis absorptionsstedet har stor indflydelse på proteinets udnyttelse, bør dette forhold også tages i betragtning ved sammensætning af foderblandinger. 

Formålet med denne undersøgelse var at belyse blind- og tyktarmens evne til at fordøje næringsstoffer samt proteinværdien af de proteinstoffer (kvælstofholdige forbindelser), der absorberes fra blind- og tyktarmen. 

Undersøgelserne er udført med støtte fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd. 

Materiale og metoder

Forsøgene omfattede fem forskellige grundfoderblandinger og seks forskellige slags infusionsfoder som vist i tabel 1 og tabel 2. Grundfoderet blev sammensat sådan, at der skulle være mangel på det næringsstof, der skulle infuseres (lysin, metionin, råprotein), men ellers var foderet balanceret i henhold til gældende normer. 

*) Mineraler og vitaminer var tilsat i henhold til gældende normer.

Forsøgsplanerne er skitseret i tabel 2. Alle forsøg blev udført uden og med tilsætning af antibiotika til foderet. Formålet hermed var at belyse tarmfloraens betydning for fordøjeligheden. De enkelte forsøg omfattede seks sogrise, der i reglen var fra samme kuld. En gris fik udelukkende infuseret destilleret vand og de øvrige fem fik stigende mængder af infusionsfoderet infuseret sammen med vand.

 *) 1/3 Neomycinsulfat + 2/3 Zinkbacitracin

**) Mængden af næringsstof/foderbllanding samt destilleret vand infuseret (kg/dag)

Svinene fik ved en levendevægt af ca. 45 kg indsat en simpel rørformet plastikkanyle i blindtarmen. Blindtarmens placering i fordøjelseskanalen og kanylens placering i blindtarmen er vist i figur 1. (Figur 1 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50, eller hos Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum, Postbox 39, 8830 Tjele, tlf. 89 99 19 00. (Red.)).

Svinene blev fodret tre gange daglig (kl. 7, 15 og 23). De enkelte forsøg hestod af en fem dages forberedelsesperiode og en syv dages opsamlingsperiode. Urinen blev opsamlet ved hjælp af ballon-katetre, der blev indsat i urinblæren (se figur 2) og forbundet til en opsamlingsbeholder, der var tilsat svovlsyre. Fæces blev opsamlet to gange daglig og såvel fæces som urin blev opbevaret i lufttætte beholdere i kølerum. 

Infusionsfoderet blev blandet med destilleret vand i fem liters glasbeholdere og konstant omrørt ved hjælp af magnetomrørere (se figur 3).

Infusionsfoderet blev pumpet gennem en lille plastikslange, der blev ført ind i blindtarmen gennem plastikkanylen som skitseret i figur 4. 

Resultater og diskussion

Det samlede foders fordøjelighed, d.v.s. grundfoderets plus infusionsfoderets fælles fordøjelighed samt infusionsfoderets indflydelse herpå er angivet i tabel 3. Infusion af lysin forbedrede fordøjeligheden af råprotein, træstof og energi, når foderet ikke var tilsat antibiotika, men forringede fordøjeligheden, når foderet var tilsat antibiotika. Forklaringen på det infuserede lysins gunstige indflydelse på fordøjeligheden kan være, at grundfoderets lave indhold af lysin ikke har kunnet dække tarmfloraens behov, hvorfor infusion af lysin har stimuleret den mikrobielle aktivitet og dermed nedbrydningen af tungt fordøjelige næringsstoffer. Infusion af de øvrige næringsstoffer havde kun ringe indflydelse på fordøjeligheden. 

Tilsætning af antibiotika forbedrede i gennemsnit fordøjeligheden af såvel råprotein som Stoldt fedt med 4 procentenheder, hvorimod fordøjeligheden af træstof og energi blev forringet med henholdsvis 24 og 3 procentenheder. Denne ændring i fordøjeligheden ved tilsætning af antibiotika til foderet skyldes en nedsættelse af den mikrobielle aktivitet.

Mikroorganismerne nedbryder træstof samt andre tungt fordøjelige næringsstoffer og danner protein (aminosyrer) samt fedt (fedtsyrer), der delvis udskilles med fæces. Når den mikrobielle aktivitet er nedsat, dannes og udskilles mindre protein og fedt med fæces, og da den fordøjede mængde er lig med indholdet i foderet minus indholdet i fæces, stiger fordøjeligheden af råprotein og Stoldt fedt. Derimod falder fordøjeligheden af de næringsstoffer (træstof, hemicellulose o.l.), der fortrinsvis fordøjes (forgæres) ved hjælp af mikrofloraen i blind- og tyktarm, og denned falder også energiens fordøjelighed. 

Fordøjeligheden af infusionsfoderet alene samt dets indflydelse på proteinaflejringen er angivet i tabel 4. De næringsstoffer og den foderblanding, der blev infuseret i blindtarmen, er stort set blevet fordøjet lige så godt, som hvis foderet havde været optaget gennem munden. Det infuserede lysins fordøjelighed var over 100 pct., når foderet ikke var tilsat antibiotika. Det kan bero på forsøgsfejl, men skyldes nok snarere, at det infuserede lysin som tidligere nævnt har stimuleret den mikrobielle aktivitet og dermed også fordøjeligheden af det lysin, der var i grundfoderet. Tilsætning af antibiotika nedsatte fordøjeligheden af infuseret lysin, metionin og majsstivelse, hvorimod fordøjeligheden af råprotein, kartoffelstivelse og foderblanding blev forbedret. 

Infusion af lysin, metionin og råprotein havde meget ringe indflydelse på proteinaflejringen, til trods for at grundfoderet indeholdt utilstrækkeligt af de infuserede næringsstoffer. Kun 24 pct. af de infuserede aminosyrer og af råproteinet blev aflejret i svinene. 96-98 pct. af de absorberede proteinstoffer blev genudskilt med urinen. Den ringe udnyttelse af proteinstoffer absorberet fra blind og tyktarm skyldes sikkert, at protein/aminosyrer i denne del af fordøjelseskanalen bliver omdannet til ammoniak/amidstoffer, der ikke kan udnyttes af svinene til dannelse af protein (kød m.m.).

Den infuserede majsstivelse, kartoffelstivelse og foderblanding havde også meget ringe indflydelse på proteinaflejringen.