Xrd 463 og virginiamycin i foderet til slagtesvin

Sammendrag

På svineforsøgsstationen Frydendal er der udført et forsøg med tilskud af 20 ppm Virginiamycin eller henholdsvis 50, 75 og 100 ppm XRD 463 i vækstperioden 20-90 kg til en fuldfoderblanding bestående af byg og sojaskrå. Der var 4 sogrise eller 4 galte pr. sti. Samtlige grise er fodret efter norm. 

XRD 463 har i dette forsøg givet en forøgelse af tilvæksten og en besparelse af foderforbruget på ca. 3 pct., og det største udslag er fundet hos sogrisene. Der var ikke signifikant forskel på de tre hold, der fik henholdsvis 50, 75 og 100 ppm XRD 463. Slagtekvaliteten er ikke påvirket, Udslagene har ikke været signifikant forskellige for de to anvendte tilsætningsstoffer, Virginiamycin og XRD 463.

Indledning

Foderudgifterne er den største omkostning i slagtesvineproduktionen, og der er derfor en naturlig interesse for at nedbringe disse, f.eks. ved at anvende forskellige tilsætningsstoffer som antibiotika og vækstfremmende stoffer. Heraf er følgende tilladte som tilsætningsstoffer til foderstoffer til slagtesvin: Zinkbacitracin, Spiramycin, Virginiamycin, Flavofosfolipol, Tylosin og Avoparcin, der alle er antibiotika samt de vækstfremmende stoffer: Nitrovin, Carbadox og Olaquindox.

De to sidstnævnte må dog ikke anvendes de sidste 4 uger før slagtningen. Der er i de senere år gennemført en del forsøg med tilsætningsstoffer (se meddelelse nr. 30, 84, 170 og 187). Udslagene i tilvækst og foderforbrug ved anvendelse af tilsætningsstoffer er varierende, men ligger som oftest i området 2-4 pct. 

XRD 463

Efter anmodning fra Dow Chemical (Nederland) B. V. er XRD 463 afprøvet som tilsætningsstof. Der udføres p.t. en række udenlandske undersøgelser, bl.a. toksikologiske, med forskellige dyrearter incl. svin. 

Virginiamycin

Virginiamycin er et antibiotikum, der fremstilles af Novo Industri A/S. Tidligere forsøg med virginiamycin er omtalt i 84. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Forsøgsplanen fremgår af tabel 1. På hvert hold var der 32 grise, fordelt på 4 stier à 4 galte og 4 stier à 4 sogrise. Forsøget omfattede 4 gentagelser. En gentagelse bestod af 10 stier, hvor grisene hovedsagelig stammede fra samme besætning, og hvor vægten for de enkelte grise varierede mindst muligt. Der blev indsat to gentagelser i december 1981 og to i februar 1982. Samtlige fem hold fik samme foderblanding.

Som det fremgår af tabel 1, fik hold 2-5 desuden et tilsætningsstof. Hold 2 fik 20 ppm (mg pr. kg foder) virginiamycin, mens hold 3, 4 og 5 fik henholdsvis 50, 75 og 100 ppm XRD 463. 

Ifølge aftale med Landbrugsministeriet og Veterinærdirektoratet blev forsøgenes gennemførelse betinget af, at der blev overholdt en tilbageholdelsestid på 10 døgn efter seneste tilførsel af XRD 463. For at kunne opfylde dette fik samtlige grise i hver gentagelse samme foderblanding uden tilsætningsstof, så snart den første gris havde nået tidspunktet: 10 døgn før slagtning. 

I tabel 2 ses sammensætningen og indholdet af de anvendte foderblandinger. Foderet var i pulverform, og der er fremstillet et nyt parti ca. hver måned. Grundfoderet blev tilsat de føromtalte tilsætningsstoffer. Det fremgår af tabellen, at der indtil 50 kg var 24 pct. sojaskrå i blandingerne og 12 pct. efter 50 kg. 

Forsøgets forløb

Forsøget forløb uden vanskeligheder. På hold 2 og 4 måtte 2 grise dog udsættes på grund af utrivelighed ved henholdsvis 59 og 61 kg. Ved slagtning fik 10 grise bemærkninger; heraf havde 6 brysthindear, 2 bylder, 1 nysesyge og 1 gammel knoglebrud. Grisene er slagtet på Slagteriskolen i Roskilde. Den ene side er dagen efter parteret i forende, brystflæsk, kam og skinke (se figur 1). Kam og skinke er endvidere afspækket og derved delt i kød + knogler og spæk. På grundlag heraf er det totale kødindhold beregnet ved hjælp af formlen: 

kg kød i siden = 0,64 + 1,29 (kg kød + knogler i kam) + l,80 (kg kød + knogler i skinke)

Ovennævnte formel er beregnet på grundlag af opskæring af 415 grise i 7 forsøg, gennemført på Sjælland II i årene 1979-1981. Samtlige disse grise blev totalt opskåret i kød, spæk og knogler på Bedømmelsescentralen i Horsens.

Figur 1. Partering af den halve slagtekrop

Resultater og diskussion

I tabel 3 og 4 er angivet resultaterne for tilvækst, foderudnyttelse og slagtekvalitet for henholdsvis galte, sogrise samt gennemsnit for de to køn. 

Tabel 3 viser, at der for galtene i perioden 20-50 kg ingen forskel var i daglig tilvækst og FEs/kg tilvækst mellem normalholdet og forsøgsholdene, hvorimod der for sogrisene var et positivt udslag for 75 ppm XRD 463. I perioden 50-90 kg var der ingen forøgelse i tilvæksten for galtene, hvorimod sogrisene voksede bedre, når der blev givet 50 eller 100 ppm XRD 463.

For hele forsøgstiden var der for galtene ingen forøgelse af tilvæksten ved at give tilsætningsstof, mens sogrisene havde den største forøgelse af den daglige tilvækst med 50 eller 75 ppm XRD 463. Foderforbruget pr. kg tilvækst var mindst hos de hold, der havde den største daglige tilvækst.

Slagtekvalitetsegenskaberne var ikke påvirket af, om der blev givet tilsætningsstof eller ikke.

Ligesom i tidligere undersøgelser er det største kødindhold fundet hos sogrisene, 55 pct., mod 53 pct. hos galtene.

I tabel 4 er gennemsnitsresultaterne vist for de to køn. I perioden 20-50 kg var der ingen forskel på den daglige tilvækst, hvorimod der i perioden efter 50 kg var en forøgelse af tilvæksten, når der blev givet 50 eller 100 ppm XRD 463. For hele forsøgstiden er den daglige tilvækst forøget signifikant, når der er givet 50 ppm XRD 463; udslaget for de andre hold var ikke signifikant. Der var en tendens til lidt lavere foderforbrug pr. kg tilvækst hos holdene 2-5 end hos hold 1, men forskellen var ikke signifikant. Slagtekvalitetsegenskaberne var ikke påvirket af tilsætningsstofferne. Det fremgår endvidere af tabel 4, at der ikke var forskel på Virginiamycin og XRD 463. Resultaterne for Virginiamycin svarer iøvrigt til de tidligere fundne (84. meddelelse). 

Som tidligere nævnt blev grisene indsat i henholdsvis december og februar. Førstnævnte voksede ca. 60 g mere om dagen end sidstnævnte. Beregninger viser, at galtene, der blev indsat i december ikke uIdnyttede tilsætningsstofferne. 

Sogrisene havde derimod en større daglig tilvækst, når de fik tilsætningsstof. For de grise, der blev indsat i februar, havde såvel sogrise som galte en større daglig tilvækst, når de fik tilsætningsstof.