Vådfodring med vand eller syrnet mælk til smågrise fravænnet ved 5 ugers alderen

Sammendrag

Et tilskud af 2 liter syrnet mælk pr. kg. tørfoder stimulerede ædelysten hos smågrise i alderen fra 5 til 10 uger. Grisene fortærede 12 pct. mere foder end grise fodret med tørfoder plus selvvanding. Grise der fik syrnet mælk havde endvidere 16 pct. større daglig tilvækst og udnyttede foderet 6 pct. bedre end grise på tørfoder. Syrnet mælk er et udmærket foder til smågrise, men det skal dog fremhæves, at der kræves gennemført en god hygiejne såfremt vådfodring skal anvendes, og der er ekstra arbejde forbundet med brug af mælk. 

Der var et mindre positivt udslag for vådfodring med vand. Forskellen mellem denne fodringsmetode og tørfodring var dog så lille at praktiske hensyn må være afgørende for valg af metode.

Indledning

Den mest almindelige fodringsteknik til fravænnede grise - hvad enten fravænningen sker tidligt eller sent - er anvendelse af tørfoder med fri adgang til drikkevand. Hos slagtesvin har flere forsøg og praktiske erfaringer vist at våd- eller støbfodring øger ædelysten og dermed forbedrer tilvæksten og foderudnyttelsen sammenlignet med tørfodring. For smågrise er der ikke mange undersøgelser med vådfodring, selvom det for år tilbage var mest almindeligt at fodre smågrise med korn opblandet i syrnet mælk. 

Materiale og metoder

Forsøget blev gennemført med i alt 90 kuld grise, hvoraf 30 var på Favrholm og 60 på Sjælland III. Grisene blev fravænnet ved 5 ugers alderen og blev straks efter fravænningen indsat kuldvis i forsøget. Forsøgsperioden varede 5 uger. 

Af pladshensyn blev grisene på begge forsøgsstationer indsat i stalde beregnet for slagtesvin. Staldforholdene specielt pa Favrholm var langt fra ideelle for grise fravænnet ved 5 ugers alderen. Foderværdien af syrnet mælk og vådfodring blev således undersøgt i to staldmiljøer. 

Grisene i hold 2 fik ca. 2 l vand pr. kg tørfoder og hold 3 fik 2 l syrnet mælk og 1/4 l vand pr. kg tørfoder. Sammensætningen af de anvendte foderblandinger er vist i tabel 1.

Der blev taget hensyn til den syrnede mælks næringsindhold for grisene i hold 3, idet foderblandingen til dette hold havde et ret lavt proteinindhold. Den indeholdt ikke skummetmælkspulver og kun halvt så meget fiskemel som blandingerne til hold 1 og 2. 

Foderblandingerne blev givet som mel. Inden hver fodring blev foderet til grisene på hold 2 og 3 rørt op i den dertil svarende mængde vand eller mælk plus vand. 

Der blev fodret to gange dagligt, og foderrationen blev tilpasset efter, at grisene skulle have ædt op inden næste fodring. 

Resultater

Resultaterne af kemiske analyser af de to foderblandinger og af den syrnede mælk henholdsvis på Favrholm og Sjælland III er vist i Tabel 2. Desuden er vist en beregning af FEs pr. 100 kg i foderblandingerne samt i syrnet mælk. 

Den syrnede mælk bestod delvis af kærnemælk. Fedtindholdet var noget højere end i skummetmælk og proteinindholdet lidt lavere. Indholdet af FEs pr. 100 kg svarede imidlertid godt til en gennemsnitskvalitet af skummetmælk. I tabel 3 er vist fordøjeligt indhold af protein og de vigtigste aminosyrer pr. FEs i fuldfoderet. 

Resultaterne for grisene på Favrholm er vist i tabel 4.

Diarrefrekvensen var høj for alle grise, men der var en tendens til færre diarreer hos grisene der fik syrnet mælk. Syrnet mælk stimulerede grisenes appetit således at FEs pr. gris var højere for hold 3 end for holdene 1 og 2. Daglig tilvækst var samtidig højere for hold 3. Der var ingen forskel på FEs pr. kg tilvækst mellem hold 2 og 3; men disse hold forbrugte mindre foder pr. kg tilvækst end de tørfodrede grise i hold 1.

I tabel 5 er vist de tilsvarende resultater for grise på Sjælland III.

På Sjælland III var der også et positivt udslag for anvendelse af syrnet mælk, men forskellen var mindre end for grisene på Favrholm. 

Diskussion

Der var et tydeligt positivt udslag for brug af syrnet mælk til de fravænnede smågrise. Det var tilfældet både på Favrholm under de mindre gode forhold og på Sjælland III, hvor staldforholdene var væsentligt bedre, men dog ikke ideelle for 5 uger gamle smågrise. Det er bemærkelsesværdigt, at udslaget for brug af syrnet mælk var størst under de dårligste staldforhold, i dette tilfælde på Favrholm. 

Den syrnede mælk stimulerede appetitten idet grisene i gennemsnit fortærede 12 pct. mere foder i FEs end grise, der fik tørfoder og 9 pct. mere end grise, der fik foderet opblødt i vand. Den syrnede mælk havde desuden en gunstig indflydelse på grisenes sundhedstilstand. 

Der var en tendens til en lidt større foderoptagelse hos de grise, hvor foderet blev givet opblandet i vand sammenlignet med tørfodring, men forskellen var lille og praktiske hensyn må være afgørende for hvilken fodringsmetode man vil anvende. Foderbesparelsen der blev konstateret ved vådfodring, kan muligvis forklares ved, at foderspildet er blevet mindre, fordi man helt kan eliminere støv fra foderet. 

Hvis der er syrnet mælk til rådighed vil det være rimeligt at bruge det til de fravænnede grise. Det må dog fremhæves, at der kræves gennemført hygiejne, hvis man vil praktisere vådfodring til smågrise, og specielt ved mælkefodring må man regne med ekstra rengøringsarbejde i forbindelse med fodringen.