14. april 1983

Meddelelse Nr. 468

Hørfrø og fedt i foderblandinger til smågrise

Sammendrag

Anvendelse af 3 procent hørfrø i smågriseblandinger havde ingen nævneværdig effekt på grisenes foderoptagelse og tilvækst indtil 10 ugers alderen. Hvadenten hørfrø blev anvendt i foderblandinger med eller uden tilsætning af 5 pct. fedt, blev der ikke fundet signifikante udslag. 

I det gennemførte forsøg blev der ikke fundet vekselvirkning mellem hørfrø og fedt, men i overensstemmelse med tidligere forsøgsresultater havde tilsætning af fedt til foderet en positiv effekt på smågrisenes foderoptagelse og tilvækst. 

Indledning

Formalet hørfrø bliver ofte anvendt i smågriseblandinger i små mængder. Erfaringsmæssigt stimulerer det grisenes appetit og har en gavnlig indflydelse på fordøjelsen. 

Fedtindholdet i hørfrø er højt med ca. 35 procent, mens proteinindholdet er på ca. 22 procent. En eventuel positiv virkning af hørfrø på grisenes foderoptagelse kan skyldes det høje fedtindhold, da flere forsøg har vist, at et tilskud af fedt til smågrisefoder har en stimulerende effekt på foderoptagelse og tilvækst, (433. beretning og meddelelse nr. 291 fra Statens Husdyrbrugsforsøg). Virkningen af hørfrø kan derfor tænkes at være betinget af foderets fedtindhold. 

Formålet med det gennemførte forsøg var at undersøge effekten af en konstant mængde hørfrø i smågriseblandinger på grisenes foderoptagelse, tilvækst, foderudnyttelse og diarréfrekvens, når det blev anvendt henholdsvis uden og med tilskud af animalsk fedt. 

Materiale og metoder

Til forsøget blev fremstillet fire foderblandinger. Deres sammensætning er vist i tabel 1.

De tilsatte mængder af hørfrø og animalsk fedt (teknisk) var henholdsvis 3 og 5 procent. Proteinindholdet blev justeret med sojaskrå således, at mængden af fordøjeligt protein blev beregnet til 179 g pr. FEs for alle blandinger.

Energiværdien i hørfrø blev sat til 1,05 FEs pr. kg (Andersen og Just 1979. Tabeller over fodermidlers sammensætning m.m. Det kgl. danske Landhusholdningsselskab).

Tabel 1. Foderblandingernes sammensætning i pct.

Foderblanding

1

2

3

4

Hørfrø

0

3,0

0

3,0

Animalsk fedt

0

0

5,0

5,0

Byg

47,1

44,6

34,7

32,2

Hvede

20,0

20,0

20,0

20,0

Sojaskrå

20,0

19,5

27,0

26,5

Skm.-pulver

5,0

5,0

5,0

5,0

Fiskemel

5,0

5,0

5,0

5,0

Mineralbl.

2,3

2,3

2,7

2,7

Vitamin/mikromineralbl.

0,6

0,6

0,6

0,6

FEs pr. kg

1,07

1,07

1,17

1,17

Foderblandingerne blev anvendt til 20 kuld grise i alderen fra 3 til 10 uger. Kuldstørrelsen blev ved 3 uger standardiseret til 8 grise, hvorefter grisene indenfor kuld blev delt i fire par på hver sin blanding.

I perioden fra grisene var 3 uger gamle og indtil fravænning ved 5 uger fik de adgang til foder i 2 x 70 minutter daglig.

Efter fravænning blev de fodret efter ædelyst fra foderautomat. (Metoden er beskrevet i meddelelse nr. 147 fra Statens Husdyrbrugsforsøg). Forsøgsplanen er beskrevet i tabel 2. 

Tabel 2. Forsøgsplan

Hold

1

2

3

4

Pct. hørfrø

0

3

0

3

Pct. animalsk fedt

0

0

5

5

Antal "kuld"

"20"

"20"

"20"

"20"

Antal grise pr. "kuld"

2

2

2

2

Antal grise i alt

40

40

40

40

Grisenes vægt og foderforbrug blev registreret én gang om ugen. Der blev ikke foretaget forebyggende medicinering mod diarre, men ved fremkomst af diarre blev grisene behandlet med antibiotika, og antallet af behandlinger blev registreret. 

Resultater

Analyser af det anvendte hørfrø viste, at fedtindholdet var lidt højere og proteinindholdet lidt lavere end beregnet. Det beregnede energiindhold svarede ret godt til det forventede. Analyseresultaterne er vist og sammenlignet med normtal i tabel 3. 

Tabel 3. Kemisk Analyse af hørfrø og normtal

Forsøgsparti

analyseret

Andersen og

Just, 1979

Statens foderstof-

kontrol, 1982

Pct. tørstof

92,7

92

91

Pct. råprotein

21,1

22,5

21,1

Pct. råfedt

38,7*

35,5

34,7

Pct. træstof

5,8

5,5

6,8

Pct. aske

3,5

4,0

4,9

FEs pr. kg

1,07

1,05

1,01

* Efter Stoldts metode

Resultater fra analyser af foderblandingerne er vist i tabel 4. Alle blandingernes indhold af energi og fordøjeligt protein svarede meget nøje til de beregnede værdier. 

Tabel 4. Kemisk analyse af foderblandinger

Foderblanding

1

2

3

4

Pct. hørfrø

0

3

0

3

Pct. fedt

0

0

5

5

Pct. tørstof

88,3

88,4

89,0

89,3

Pct. råprotein

22,0

22,3

24,3

23,8

Pct. råfedt (Stoldt)

3,0

3,9

7,7

8,7

Pct. træstof

4,4

4,3

4,0

4,2

Pct. aske

5,5

5,5

6,2

6,2

FEs pr. kg

1,08

1,08

1,18

1,18

g ford. protein/FEs

178

179

181

177

Resultater for grisenes foderoptagelse og daglige tilvækst henholdsvis før og efter fravænning er vist i tabel 5. Ingen af de fundne forskelle mellem hold var statistisk sikre.

Tabel 5. Resultater for foderforbrug og daglig tilvækst

Hold

1

2

3

4

Perioden 3-5 uger:

 

 

 

 

FEs pr. gris

0,25

0,22

0,32

0,36

Dgl. tilvækst, g

228

226

240

245

Perioden 5-10 uger:

 

 

 

 

FEs pr. gris

34,7

33,7

34,7

36,1

Dgl. tilvækst, g

480

477

485

511

FEs pr. kg tilvækst

2,07

2,02

2,04

2,02

I en variansanalyse blev det undersøgt, om der var signifikant vekselvirkning mellem hørfrø og fedt på ovennævnte egenskaber. Da dette ikke var tilfældet, er resultaterne i det efterfølgende gjort op på hørfrø og fedt hver for sig. I tabel 6 ses det samlede udslag for hørfrø.

Tabel 6. Resultater og udslag for tilsætning af hørfrø

Hold

1 & 3

2 & 4

 

Pct. hørfrø

0

3

Forskel

Perioden 3-5 uger:

 

 

 

Gns. vægt v. 3 uger, kg

5,5

5,5

0

Gns. vægt v. 5 uger, kg

8,7

8,8

+0,1

Dgl. tilvækst, g

234

236

+2

FEs pr. gris

0,28

0,29

+0,01

Perioden 5-10 uger:

 

 

 

Gns. vægt v. 10 uger, kg

25,6

26,0

+0,4

Dgl. tilvækst, g

483

494

+11

FEs pr. gris

34,7

34,9

+0,2

FEs pr. kg tilvækst

2,06

2,02

-0,04

Perioden 3-10 uger:

 

 

 

Dgl. tilvækst, g

412

420

+8

FEs pr. gris

35,0

35,2

+0,2

Diarréfrekvens

0,5

0,7

+0,2

Det ses, at der var en lille positiv effekt af hørfrø på foderoptagelse, tilvækst og foderudnyttelse, mens effekten på diarrefrekvensen, der angiver det gennemsnitlige antal tilfælde pr. gris, var negativ. Ingen af de fundne forskelle var statistisk sikre. 

I tabel 7 er vist det samlede udslag for tilsætning af fedt.

Effekten af fedt var ligeledes positiv på foderoptagelsen, tilvækst og foderudnyttelse samt negativ på diarrefrekvensen. Udslagene på foderoptagelse og tilvækst var betydeligt større for fedt end for hørfrø. Grisenes tilvækst blev signifikant forbedret ved tilsætning af fedt, mens udslaget på foderoptagelsen ikke var statistisk sikker. Dog er der 92 pct. sandsynlighed for, at forskellen på 1,3 FEs pr. gris i perioden 3-10 uger er reel. 

Tabel 7. Resultater og udslag for tilsætning af fedt

Hold

1 + 2

3 + 4

 

Pct. fedt

0

5

Forskel

Perioden 3-5 uger:

 

 

 

Gns. vægt v. 3 uger, kg

5,5

5,4

-0,1

Gns. vægt v. 5 uger, kg

8,7

8,8

+0,1

Dgl. tilvækst, g

227

243

+16**

FEs pr. gris

0,24

0,34

+0,1

Perioden 5-10 uger:

 

 

 

Gns. vægt v. 10 uger, kg

25,4

26,3

+0,9*

Dgl. tilvækst, g

478

498

+20

FEs pr. gris

34,2

35,4

+1,2

FEs pr. kg tilvækst

2,04

2,03

-0,01

Perioden 3-10 uger:

 

 

 

Dgl. tilvækst, g

406

425

+19*

FEs pr. gris

34,5

35,8

+1,3

Diarréfrekvens

0,5

0,6

+0,1

Diskussion og konklusion

Resultaterne i tabel 3 fra den kemiske analyse af det anvendte hørfrø viser, at kvaliteten var lidt bedre end angivet i cirkulære fra Statens Foderstofkontrol 1982. Indholdet af tørstof og fedt var højere, mens indholdet af træstof og aske var mindre, hvilket resulterede i en forøgelse af energiindholdet med 6 procent. 

Ved vurdering af de i tabel 6 viste udslag for hørfrø, hvor der er set bort fra vekselvirkning mellem hørfrø og fedt, må det konstateres, at der ikke blev fundet nogen sikker effekt, selvom kvaliteten af hørfrø var over middel. Ud slaget på FEs pr. kg tilvækst i perioden efter fravænning kunne dog tyde på, at de nye fordøjelighedskoefficienter for hørfrø er fuldt ud holdbare til smågrise. 

I overensstemmelse med resultater fra tidligere forsøg viser resultaterne i tabel 7, at tilsætning af fedt til smågriseblandinger har en positiv effekt på grisenes foderoptagelse og tilvækst. I gennemsnit af hele forsøgsperioden medførte tilsætning af 5 procent teknisk fedt, at tilvæksten blev forøget med 5 pct. Denne virkning skyldes primært, at foderblandingens energiindhold øges ved tilsætning af fedt. 

Forsøget blev gennemført på forsøgsstationen Sjælland III, Roskilde.


Institution: Statens Husdyrbrugsforsøg

Forfatter: Viggo Danielsen, Henning E. Nielsen

Udgivet: 14. april 1983

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring