Befrugtningseffektivitet ved anvendelse af blandingssæd

Sammendrag

Der er foretaget en undersøgelse af frugtbarheden ved anvendelse af blandingssæd. Der blev benyttet sæd af 24 Yorkshireorner, som indgik i 18 forskellige ornekombinationer à 3 orner. Resultaterne, angivet i drægtighedsprocent, gennemsnitlig kuldstørrelse og antal grise pr. 100 1.insemineringer, blev sammenlignet med de tilsvarende for de enkelte orner, som indgik i ornekombinationerne. Undersøgelsen viste, at der som helhed ikke opnåedes nogen forbedring af frugtbarheden ved anvendelsen af blandingssæd. 

Indledning

Anvendelsen af blandingssæd har i de senere år påkaldt sig interesse blandt svineproducenterne, fordi det er hævdet, at der kunne opnås større frugtbarhed hermed end med sæd af en enkelt orne. Af de foreliggende nyere undersøgelser er der kun få, som har resulteret i forbedret frugtbarhed ved anvendelse af blandingssæd og en sikker dokumentation for en forbedring af frugtbarheden foreligger endnu ikke. For at få en afklaring af dette spørgsmål blev nedennævnte undersøgelse gennemført. 

Materiale og metode

Undersøgelsen blev udført som split sample forsøg med sæd fra 24 Yorkshireorner fordelt på tre ornestationer. Sædopsamling, sædundersøgelse og sædfortynding m.v. foregik efter ornestationens sædvanlige procedure. Efter fortyndingen blandedes sæden fra tre orner således, at der blev anvendt samme antal doserfra hver af de tre orner. Den blandede sæd blev fordelt på enkeltdoser og udleveret til de i forsøget deltagende 11 inseminører sammen med ikke blandet sæd fra de samme tre orner, hvormed blandingssæden var fremstillet. Såvel blandingssæden som den ikke blandede sæd indeholdt 2,5 x 10 EXP 9 levende spermier pr. dosis. Sæden blev anvendt på opsamlingsdagen, følgende og næstfølgende dag. Hovedparten af insemineringerne blev foretaget med sæd, som var 24-36 timer gammel. Resultaterne er angivet i drægtighedsprocenter og gennemsnitlige kuldstørrelser samt i antal grise pr. 100 1.insemineringer.

Resultater

I tabel 1 er angivet resultaterne af de enkelte ornekombinationer, anvendt som ikke blandet sæd og som blandet sæd. Der blev udført 768 1. insemineringer med ikke blandet sæd og 702 1.insemineringer med blandingssæd. De tllsvarende drægtighedsprocenter og gennemsnitlige kuldstørrelser var henholdsvis 86,1 og 86,9 og henholdsvis 10,6 og 10,3. Antallet af grise pr. 100 1.insemineringer var henholdsvis 912 og 895. Ingen af de fundne forskelle er signifikante og der har som helhed ikke kunnet påvises nogen forbedring af frugtbarheden ved anvendelse af blandingssæd. 

I tabel 2 er angivet resultaterne med ikke blandet sæd for de i forsøget deltagende orner. Det fremgår af tabellen, at der har været en ret betydelig forskel i ornernes frugtbarhed. Denne forskel skyldes især forskel i drægtighedsprocent, og kun i mindre grad forskel i kuldstørrelse. Ved en opdeling af ornerne i tre grupper efter frugtbarhed fremkommer fald i drægtighedsprocenterne på henholdsvis 6,2 og 13,5 procentenheder, og fald i antal grise pr. 100 1.insemineringer på 119 og 131. 

Diskussion

De her fremlagte resultater tyder på, at der ikke kan opnås nogen forbedring af frugtbarheden ved anvendelse af blandingssæd. Den fordel, man tillægger brugen af blandingssæden, skyldes formentlig, at man ved at blande sæd fra flere orner til en vis grad sikrer sig mod enkelt-orner med lav frugtbarhed. En selektion af orner på grundlag af frugtbarhed, jfr. tabel 2, ville formentlig kunne overflødiggøre brugen af blandingssæd på dette grundlag. Der er for nærværende intet, der tyder på, at der ved brug af blandingssæd fremkommer specifikke reaktioner, evt. af immunologisk art, som har gunstig indflydelse på frugtbarheden. For at belyse disse forhold nærmere må der gennemføres nye forsøg, hvor der anvendes orner med kendt frugtbarhed.