Sammendrag
Foderværdien af 15 forskellige partier byg, dyrket på fire forskellige lokaliteter i 1978, er belyst ved fordøjelighedsforsøg med slagtesvin.
Indholdet af råprotein i tørstoffet varierede fra 11,2 pct. til 16,0 pct., råproteinets fordøjelighed varierede fra 73 til 83 pct., og indholdet af FEs pr. kg tørstof varierede fra 1,13 til 1,26.
En vigtig årsag til de fundne variationer i foderværdi var dyrkningsstedet.
Indledning
Tidligere forsøg beskrevet i 255. Meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg har vist, at der kan være store forskelle på forskellige bygpartiers foderværdi. Årsagerne hertil kunne ikke fastlægges, fordi de forskellige bygpartiers oprindelse i de fleste tilfælde var ukendt. Det blev derfor besluttet at fremtidige undersøgelser med byg i videst muligt omfang skulle udføres med bygpartier af kendt oprindelse.
Byggen ved de her omtalte undersøgelser indgik som et nødvendigt foderstof ved forsøg udført efter regressionsmetoden med henblik på at bestemme fordøjelighed og indhold af
Materiale og metoder
Bygpartiernes oprindelse er anført i tabel 1. Næringsstoffernes fordøjelighed og indholdet af
Forsøgene udføres under standardiserede forhold med hensyn til levende vægt, daglig fodertildeling m.m. Der anvendes udelukkende sogrise, som forsynes med ballonkatetre indlagt i urinblæren til opsamling af urin.
|
Tabel 1. Byggens oprindelse, jordbund og udbytte i hkg byg (85 pct. tørstof/ha) |
||||
|
Lokalitet |
Jordbund |
Sort |
Udbytte |
|
|
Køge (Gl. Lellingegård) |
grov sandblandet lerjord |
6-radet vinterbyg Mirra 2-radet vinterbyg Sonja vårbyg Lofa vårbyg Rupal |
73,0 73,0 58,0 58,0 |
|
|
Nordfyn (Hofmansgave) |
grov sandjord |
vårbyg Lofa vårbyg Rupal |
68,5 66,7 |
|
|
Skåne (Svalöf) |
mellemsvær lerjord |
vårbyg Rupal vårbyg Mona vårbyg Simba vårbyg Eva vårbyg Sv.71165 |
48,1 47,0 48,9 40,6 51,8 |
|
|
Tåstrup (KVL) |
let sandet ler |
vårbyg KVL3286 vårbyg KVL3295 vårbyg Emir vårbyg Zita |
60,7 53,3 59,4 58,0 |
|
Resultater og diskussion
Resultaterne fra de forskellige kemiske analyser og fordøjelighedsforsøgene er angivet i tabel 2.
Variationerne i byggens kemiske sammensætning var af mindre omfang end fundet ved den foregående undersøgelse (255. Meddelelse). Eksempelvis varierede indholdet af råprotein i tørstoffet fra 11,2 til 16,0 pct. (10,5-18,1 pct.), og lysinindholdet varierede fra 3,1 til 3,7 pct. af råproteinet (3,2-4,7 pct.).
Det højeste indhold af råprotein og lysin samt andre livsnødvendige aminosyrer fandtes i sorten KVL 3295, som er en ny linie fremavlet netop med dette formål. Ser man bort fra denne, indskrænkes variationerne af råproteinet til 11,2-14,5 pct.
Årsagen til at variationerne er mindre end fundet ved den forudgående undersøgelse er antagelig, at alle bygpartier blev dyrket i samme år samt, at der kun er tale om fire forskellige jordbundsforhold, som ikke er så forskellige endda.
Den største forskel fandtes mellem bygpartierne dyrket på Svalöf og de øvrige partier. Det bemærkes specielt at af tre partier Rupal byg indeholdt partiet dyrket på Svalöf mindre råprotein, lysin og mineraler end bygpartierne dyrket ved Køge og på Nordfyn.
Den gennemsnitlige kemiske sammensætning af de 15 partier er i god overensstemmelse med den officielle værdi (Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol, 1982) selv om der må konstateres et noget mindre indhold af råprotein og livsnødvendige aminosyrer.
Variationen i fordøjeligheden af næringsstofferne er også mindre end den, der er omtalt i 255. Meddelelse. Eksempelvis varierede råproteinets fordøjelighed fra 73 til 83 pct., hvilke svarer til en difference på 14 pct. mod 25 pct. ved den forudgående undersøgelse. Indholdet af FEs pr. kg tørstof varierede fra 1,13 til 1,26.
I gennemsnit indeholdt byggen 1,19 FEs, hvilket er ca. 2 pct. mere end den officielle værdi på 1,17. Kun to partier (vinterbyg Mirra og vårbyg Zita) havde et nævneværdigt lavere indhold af FEs end gennemsnittet.
Disse partier havde tillige det mindste indhold af FEs blandt de bygpartier, der var dyrket på samme jordbund. Rupal dyrket i Køge havde det højeste indhold af FEs. Dette højere indhold er ikke umiddelbart forklarligt ud fra dens kemiske sammensætning. Indholdet af g fordøjeligt råprotein pr. FEs varierede fra 71 g til 99 g og indholdet af fordøjeligt lysin pr. FEs fra 2,4 til 3,3 g.
Som bekendt er det fordøjede råproteins værdi til svin afhængig af dets aminosyresammensætning specielt af indholdet af livsnødvendige aminosyrer. For byg er indholdet af fordøjeligt lysin et udmærket mål herfor.
Korrelationen mellem indholdet af fordøjeligt råprotein og fordøjeligt lysin pr. FEs var 0,9, hvilket antyder, at den biologiske værdi var ens for alle bygpartier uanset indholdets størrelse.
De to partier vinterbyg dyrket på Gl. Lellingegård viser, at såvel den kemiske sammensætning som fordøjelighed og foderværdi til svin var fuldt på højde med vårbyggen. Som det fremgår af tabel 1, gav vinterbygsorterne 26 pct. merudbytte end de to sorter vårbyg dyrket på samme mark.
|
Tabel 2. Byggens kemiske sammensætning, fordøjelighed og foderværdi |
|||||||||
|
Sort |
Mirra |
Sonja |
Lofa |
Rupal |
Lofa |
Rupal |
|||
|
Lokalitet |
Køge |
Nordfyn |
|||||||
|
Tørstof, pct. |
87,5 |
87,5 |
84,4 |
84,4 |
84,0 |
84,4 |
|||
|
Tørstoffets kemiske sammensætning, pct. |
|||||||||
|
Aske |
2,3 |
2,4 |
2,8 |
2,8 |
2,8 |
2,6 |
|||
|
Råprotein |
14,5 |
13,8 |
12,8 |
12,8 |
13,5 |
12,3 |
|||
|
Fedt (Stoldt) |
3,4 |
3,7 |
3,3 |
3,3 |
3,0 |
3,3 |
|||
|
Træstof |
5,4 |
4,4 |
4,7 |
4,7 |
4,7 |
4,4 |
|||
|
NFE |
74,4 |
75,7 |
76,4 |
76,4 |
76,0 |
77,4 |
|||
|
LHK*) |
61,8 |
65,1 |
60,6 |
60,6 |
59,9 |
64,0 |
|||
|
Fordøjelighedskoefficienter = pct. fordøjet |
|||||||||
|
Råprotein |
76 |
79 |
78 |
83 |
78 |
81 |
|||
|
Fedt (Stoldt) |
51 |
59 |
54 |
62 |
53 |
57 |
|||
|
Træstof |
22 |
31 |
30 |
46 |
33 |
31 |
|||
|
NFE |
89 |
91 |
92 |
93 |
91 |
92 |
|||
|
LHK*) |
99 |
99 |
100 |
100 |
100 |
100 |
|||
|
Bruttoenergi |
79 |
83 |
83 |
86 |
83 |
84 |
|||
|
Aminosyresammensætning, pct. af råprotein |
|||||||||
|
Lysin |
3,1 |
3,4 |
3,5 |
3,5 |
3,5 |
3,4 |
|||
|
Methionin |
1,5 |
1,7 |
1,7 |
1,9 |
1,8 |
1,9 |
|||
|
Cystin |
1,8 |
2,0 |
2,2 |
2,1 |
2,3 |
2,2 |
|||
|
Treonin |
2,8 |
3,3 |
3,3 |
3,4 |
3,3 |
3,3 |
|||
|
Isoleucin |
3,4 |
3,5 |
3,5 |
3,7 |
3,6 |
3,6 |
|||
|
Leucin |
6,6 |
7,1 |
7,0 |
7,3 |
7,2 |
7,0 |
|||
|
Valin |
4,6 |
4,9 |
5,1 |
5,2 |
5,3 |
4,9 |
|||
|
Fenylalanin |
5,1 |
5,4 |
4,8 |
4,9 |
4,9 |
4,7 |
|||
|
Tyrosin |
3,1 |
2,9 |
2,9 |
2,8 |
3,0 |
2,8 |
|||
|
Histidin |
1,9 |
2,1 |
2,1 |
2,2 |
2,2 |
1,6 |
|||
|
Mineralstofindhold, g/kg tørstof |
|||||||||
|
Ca |
1,1 |
0,9 |
1,3 |
1,0 |
1,2 |
1,6 |
|||
|
P |
3,9 |
4,1 |
4,8 |
4,2 |
4,3 |
4,4 |
|||
|
Mg |
1,2 |
1,2 |
1,4 |
1,3 |
1,4 |
1,4 |
|||
|
Na |
0,15 |
0,19 |
0,22 |
0,09 |
0,20 |
0,21 |
|||
|
K |
5,5 |
4,4 |
5,5 |
5,2 |
6,8 |
6,8 |
|||
|
mg/kg tørstof |
|||||||||
|
Mn |
17 |
18 |
19 |
20 |
22 |
18 |
|||
|
Cu |
2 |
3 |
5 |
5 |
5 |
4 |
|||
|
Fe |
41 |
56 |
64 |
59 |
54 |
49 |
|||
|
Zn |
21 |
28 |
30 |
34 |
35 |
32 |
|||
|
Se |
0,008 |
0,003 |
0,016 |
0,033 |
0,010 |
0,019 |
|||
|
FEs/100 kg tørstof |
114 |
121 |
121 |
126 |
121 |
122 |
|||
|
g ford. råpro./FEs |
97 |
90 |
82 |
84 |
88 |
82 |
|||
|
g ford. lysin/FEs |
3,0 |
3,1 |
2,9 |
2,9 |
3,1 |
2,8 |
|||
|
*)LHK = let hydrolyserbare kulhydrater |
|||||||||
|
Tabel 2. Byggens kemiske sammensætning, fordøjelighed og foderværdi - fortsat |
||||||||||||||
|
Sort |
Rupal |
Mona |
Simba |
Eva |
SV. 71165 |
KVL 3295 |
KVL 3286 |
Emir |
Zita |
Gns. |
||||
|
Lokalitet |
Skåne (Svalöf) |
Tåstrup (KVL) |
||||||||||||
|
Tørstof, pct. |
87,3 |
87,4 |
87,2 |
87,8 |
87,7 |
87,8 |
86,3 |
88,8 |
88,3 |
86,7 |
||||
|
Tørstoffets kemiske sammensætning, pct. |
||||||||||||||
|
Aske |
2,5 |
2,8 |
2,8 |
2,6 |
2,7 |
2,8 |
2,7 |
2,6 |
2,7 |
2,7 |
||||
|
Råprotein |
11,2 |
13,0 |
11,6 |
11,5 |
11,7 |
16,0 |
14,2 |
13,7 |
12,8 |
13,0 |
||||
|
Fedt(Stoldt) |
3,4 |
3,4 |
3,3 |
3,5 |
3,5 |
3,4 |
3,3 |
3,2 |
3,1 |
3,3 |
||||
|
Træstof |
5,4 |
5,4 |
5,8 |
5,6 |
5,7 |
5,5 |
5,1 |
5,7 |
5,6 |
5,2 |
||||
|
NFE |
77,6 |
75,4 |
76,5 |
76,8 |
76,4 |
72,3 |
74,7 |
74,8 |
75,8 |
75,8 |
||||
|
LHK*) |
67,0 |
63,3 |
64,6 |
63,1 |
63,7 |
60,7 |
64,1 |
63,8 |
61,8 |
62,9 |
||||
|
Fordøjelighedskoefficienter = pct. fordøjet |
||||||||||||||
|
Råprotein |
75 |
77 |
75 |
73 |
75 |
73 |
75 |
83 |
73 |
77 |
||||
|
Fedt(Stoldt) |
55 |
50 |
47 |
50 |
49 |
49 |
42 |
74 |
44 |
53 |
||||
|
Træstof |
29 |
25 |
24 |
23 |
29 |
25 |
15 |
35 |
7 |
27 |
||||
|
NFE |
91 |
90 |
90 |
90 |
90 |
91 |
90 |
91 |
89 |
91 |
||||
|
LHK*) |
100 |
100 |
100 |
100 |
100 |
99 |
100 |
100 |
100 |
100 |
||||
|
Bruttoenergi |
82 |
81 |
81 |
80 |
81 |
80 |
79 |
83 |
78 |
82 |
||||
|
Aminosyresammensætning, pct. af råprotein |
||||||||||||||
|
Lysin |
3,5 |
3,5 |
3,7 |
3,7 |
3,6 |
3,4 |
3,3 |
3,3 |
3,6 |
3,5 |
||||
|
Methionin |
1,9 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
1,6 |
1,7 |
1,7 |
||||
|
Cystin |
2,3 |
2,1 |
2,2 |
2,3 |
2,2 |
2,1 |
2,1 |
1,9 |
2,1 |
2,1 |
||||
|
Treonin |
3,4 |
3,1 |
3,3 |
3,3 |
3,2 |
3,3 |
3,3 |
3,2 |
3,3 |
3,3 |
||||
|
Isoleucin |
3,7 |
3,3 |
3,4 |
3,3 |
3,3 |
3,5 |
3,6 |
3,5 |
3,6 |
3,5 |
||||
|
Leucin |
7,2 |
6,7 |
6,8 |
7,0 |
6,9 |
7,0 |
7,0 |
6,8 |
7,0 |
7,0 |
||||
|
Valin |
4,9 |
4,4 |
4,6 |
4,5 |
4,5 |
4,8 |
4,7 |
4,7 |
4,9 |
4,8 |
||||
|
Fenylalanin |
4,7 |
5,0 |
4,7 |
4,9 |
5,0 |
5,3 |
5,2 |
4,9 |
4,8 |
5,0 |
||||
|
Tyrosin |
3,0 |
3,1 |
3,1 |
3,2 |
3,2 |
3,4 |
3,3 |
3,1 |
3,1 |
3,1 |
||||
|
Histidin |
2,2 |
2,1 |
2,2 |
2,1 |
2,1 |
2,2 |
2,1 |
2,2 |
2,2 |
2,1 |
||||
|
Mineralstofindhold, g/kg tørstof |
||||||||||||||
|
Ca |
0,9 |
0,6 |
0,7 |
0,6 |
0,6 |
0,7 |
0,7 |
0,8 |
1,1 |
0,9 |
||||
|
P |
3,9 |
4,2 |
3,9 |
4,0 |
4,0 |
4,6 |
4,4 |
4,0 |
4,0 |
4,2 |
||||
|
Mg |
1,2 |
1,2 |
1,2 |
1,2 |
1,2 |
1,4 |
1,3 |
1,2 |
1,0 |
1,3 |
||||
|
Na |
0,09 |
0,14 |
0,11 |
0,12 |
0,11 |
0,06 |
0,09 |
0,06 |
0,12 |
0,1 |
||||
|
K |
4,3 |
6,3 |
4,7 |
6,6 |
6,8 |
4,8 |
4,8 |
5,1 |
5,1 |
5,5 |
||||
|
mg/kg tørstof |
||||||||||||||
|
Mn |
14 |
12 |
18 |
11 |
12 |
18 |
17 |
14 |
14 |
16 |
||||
|
Cu |
4 |
5 |
3 |
2 |
3 |
6 |
4 |
4 |
4 |
4 |
||||
|
Fe |
64 |
46 |
14 |
54 |
48 |
55 |
50 |
42 |
43 |
49 |
||||
|
Zn |
27 |
20 |
25 |
18 |
23 |
33 |
28 |
23 |
22 |
27 |
||||
|
Se |
0,052 |
0,033 |
0,056 |
0,037 |
0,028 |
0,021 |
0,052 |
0,013 |
0,013 |
0,025 |
||||
|
FEs/100 kg tørstof |
119 |
117 |
116 |
116 |
118 |
118 |
116 |
121 |
113 |
119 |
||||
|
g ford. rå- prot. /FEs |
70 |
86 |
75 |
73 |
74 |
99 |
92 |
94 |
82 |
84 |
||||
|
g ford. lysin/FEs |
2,5 |
3,0 |
2,7 |
2,7 |
2,6 |
3,3 |
3,0 |
3,1 |
3,0 |
2,9 |
||||
|
*)LHK = let hydrolyserbare kulhydrater |
||||||||||||||