Anvendelse af bts fortyndingsvæske til ornesæd

Sammendrag

Der er foretaget en sammenligning af befrugtningseffektiviteten af ornesæd fortyndet med EDTA og BTS. Sidstnævnte fortyndingsvæske er udviklet til optøning og færdigfortynding af dybfrosset ornesæd. Undersøgelsen har vist, at der ikke kan opnås nogen forbedring af frugtbarheden ved anvendelse af BTS sammenlignet med EDTA.

Indledning

Den i dag mest almindeligt anvendte fortyndingsvæske til ornesæd er den såkaldte Kiev-fortynder (også benævnt Varohm eller EDTA), med hvilken det er muligt at anvende ornesæd i op til tre døgn uden nævneværdigt tab i befrugtningseffektivitet. I forbindelse med dybfrysning af ornesæd er udviklet en fortyndingsvæske benævnt BTS, til optøning og færdigfortynding af den dybfrosne sæd. I en hollandsk undersøgelse omfattende i alt 725 1. insemineringer, hvori befrugtningseffektiviteten af BTS og Kiev blev sammenlignet, opnåedes med BTS en ikke signifikant forbedring af drægtighedsprocenten på 8 procentenheder og en forbedring af den gennemsnitlige kuldstørrelse på 0,3 gris.

På grundlag af disse resultater blev Forsøgsornestation Hatting iværksat en undersøgelse som på et større talmateriale skulle vise, om BTS fortyndingsvæsken med fordel kunne tages i anvendelse i stedet for EDTA.

Materialer og metoder

Undersøgelsen blev udført som split sample forsøg i perioden marts-maj 1993 på følgende måde: Sædopsamling blev foretaget mandag og tirsdag med anvendelse af den sædvanlige procedure for sædopsamling og sædundersøgelse. Den opsamlede sæd blev umiddelbart efter sædopsamling og sædundersøgelse delt i to halvdele. Den ene havldel initialfortyndedes med EDTA, den anden halvdel med BTS. De to fortyndingsvæsker har følgende sammensætning:

Den fortyndede sæd blev påfyldt enkeltdoser à 25 eller 35 ml. Antal motile sædceller pr. dosis: 2-2,5 x 10 exp. 9. Sæden, der blev opbevaret ved 18-20 grader celsius og udleveret til brug på opsamlingsdagen (= dag 1) og de to følgende dage, blev umiddelbart før inseminering på sædvanlig måde færdigfortyndet med EDTA eller BTS fortyndingsvæske til et insemineringsrumfang på 75-90 ml. Med få undtagelser blev hundyrene kun insemineret èn gang i brunsten. De opnåede resultater blev angivet i drægtighedsprocenter og gennemsnitlige kuldstørrelser samt antal grise pr. 100 1. insemineringer.

Resultater

Resultaterne af undersøgelsen er vist i tabel 1. Med EDTA blev udført i alt 809 1. insemineringer fordelt med 244 på dag 1, 310 på dag 2 og 255 på dag 3, og resulterende i drægtighedsprocenter på 86,9, 89,7 og 85,9 og tilsvarende gennemsnitlige kuldstørrelser på 10,9, 10,7 og 9,8. Med BTS blev udført 865 1. insemineringer fordelt på henholdsvis 271, 362 og 232 1. insemineringer på dag 1, 2 og 3 og resulterende i drægtighedsprocenter på henholdsvis 88,6, 90,1 og 84,1 og tilsvarende kuldstørrelser på henholdsvis 10,6, 10,7 og 10,3.

Forskellene i drægtighedsprocent og kuldstørrelse mellem de to fortyndingsvæsker med sæd af samme alder er ikke signifikante.

Konklusion

Resultaterne af ovennævnte undersøgelse har ikke kunnet bekræfte resultaterne af den hollandske undersøgelse om en forbedring af frugtbarheden med BTS fortyndingsvæske i stedet for EDTA. Der synes således for nærværende ikke at være nogen frugtbarhedsmæssige fordele forbundet med at erstatte EDTA med BTS fortyndingsvæske.