Sammenhængen mellem protein aflejret i voksende sogrise og mængden af råprotein fordøjet i henholdsvis tyndtarmen og blind-tyktarmen

Sammendrag

Sammenhængen mellem absorptionsstedet, d.v.s. tyndtarmen eller blind-tyktarmen, og det absorberede råproteins (aminosyrer, kvælstofholdige forbindelser) værdi til proteindannelse hos voksende svin blev belyst ved forsøg med 24 foderrationer af meget forskellig sammensætning. 

Der udførtes 120 fordøjelighedsforsøg med fistulerede sogrise til bestemmelse af absorptionen af råprotein fra henholdsvis tyndtarmen og fra blind-tyktarmen. Samtidig udførtes 120 proteinbalanceforsøg med ikke fistulerede sogrise til bestemmelse af foderrationernes proteinværdi. 

Resultaterne viser, at det råprotein (kvælstofholdige forbindelser), der absorberes fra blindtyktarmen, ikke har nævneværdig proteinværdi til svin, idet 96-98 pct. af det absorberede udskilles med urinen. 

Der var bedre overensstemmelse mellem aflejret protein og råprotein/aminosyrer absorberet fra tyndtarmen end med den mængde, der blev optaget fra hele fordøjelseskanalen. Forskellene var dog små og giver ikke anledning til ændringer i proteinvurderingsgrundlaget på nuværende tidspunkt. 

Indledning

Undersøgelser beskrevet i meddelelse nr. 432 viste, at råprotein/aminosyrer infuseret i blindtarmen blev fordøjet næsten lige så godt, som hvis det havde været optaget gennem munden, men proteinværdien var næsten lig nul, idet 96-98 pct. af kvælstoffet i det absorberede råprotein/aminosyrer blev udskilt i urinen. 

Andre forsøg har vist, at den del af det fordøjede råprotein/aminosyrer, der absorberes fra blind-tyktarmen, varierer med foderets sammensætning, specielt med indholdet af træstof (og rå kartoffelstivelse).

Det fordøjelige råproteins proteinværdi til svin varierer således med foderets sammensætning eller med absorptionsstedet. Herved opstår spørgsmålet om proteinvurderingen hos svin eventuelt burde ændres fra den totalt fordøjelige mængde råprotein til den mængde, der absorberes fra tyndtarmen. 

Formålet med denne undersøgelse var at belyse, om forskellene i den del af det fordøjelige råprotein, der absorberes fra blind-tyktarmen, er så store, at de kan måles på proteinaflejringen i svinene.

Undersøgelserne blev udført med støtte fra Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd. 

Materiale og metoder

Undersøgelsen omfattede 24 foderblandinger sammensat som skitseret i tabel 1.

Blandingerne blev sammensat med henblik på at opnå en stor variation i den del af det fordøjede råprotein/aminosyrer, der forventedes at blive absorberet fra blind-tyktarmen.

Formålet hermed var at opnå sikre korrelationskoefficienter mellem råproteinets/aminosyrernes absorptionssted og proteinaflejringen i svinene. Af samme årsag blev det tilstræbt, at blandingernes indhold af fordøjeligt råprotein/aminosyrer skulle være mindre end det, svinene har behov for. Blanding 24 dækker dog fuldt ud svinenes behov.

Udover de i tabel 1 nævnte foderstoffer indgik følgende foderstoffer i blandingerne: maniokmel, majsglutenfoder, majsstivelse, sukker, cellulose, animalsk fedt, L-lysin, DL-metionin og L-treonin. Alle blandinger blev tilsat mineraler og vitaminer i henhold til normerne.

Fordøjeligheden af råprotein, aminosyrer, råfedt, træstof, LHK, energi m.m. i henholdsvis tyndtarmen og blind-tyktarmen blev bestemt ved forsøg med tyndtarmsfistulerede sogrise, ialt fem forskellige grise pr. blanding. Metodikken er beskrevet i meddelelse nr. 433. Sogrisene vejede mellem 50 og 90 kg. Det daglige foder udgjorde ca. 80 pct. af normen. Urinen blev opsamlet med urinkatetre. 

Proteinaflejringen blev samtidig bestemt ved proteinbalanceforsøg med normalt voksende sogrise, ialt fem forskellige grise pr. blanding, jævnfør planen anført i tabel 2. Urinen blev opsamlet via urinkatetre. Mellem de i tabel 2 anførte gentagelser blev svinene fodret med en blanding indeholdende 24 dele proteintilskudsfoder. 

Resultater og diskussion

Nogle af resultaterne er anført i tabel 3 sammen med fodertørstoffets indhold af råprotein, træstof og lysin. Der var betydelige forskelle på såvel den totale fordøjelighed som på den del, der blev fordøjet i blind-tyktarmen. Der var også store forskelle på den daglige aflejring af protein i svinene. 

Regressionsanalyser viste, som anført i tabel 4, at fordøjeligheden af råprotein/aminosyrer i blind-tyktarmen faldt med stigende indhold af træstof og steg med stigende indhold af råprotein i foderet. Forklaringen på træstoffets indflydelse er, at den del af foderet, der transporteres hen i blind-tyktarmen, stiger med stigende indhold af træstof i foderet. Dette stimulerer den mikrobielle aktivitet og hermed dannelsen af mikrobielt protein/aminosyrer, der i stort omfang udskilles med fæces. 

Korrelationskoefficienterne anført i tabel 5 viser, at råprotein/aminosyrer fordøjet i tyndtarmen har en langt større sammenhæng med protein aflejret i svinene end råprotein/aminosyrer fordøjet i blindtyktarmen. Forskellene på korrelationskoefficienterne med fordøjeligheden i tyndtarmen og med den totale fordøjelighed er små, men korrelationerne med fordøjeligheden i tyndtarmen er i alle tilfælde størst. 

Den del, der blev fordøjet i blind-tyktarmen, udgjorde kun omkring 5-20 pct. af det totalt fordøjede, og derfor var usikkerheden på korrelationsberegningerne større end for den del, der blev fordøjet i tyndtarmen. 

*P <0,05

*P <0,05

Konklusionen af undersøgelsen bliver, ligesom konklusionen af undersøgelsen beskrevet i meddelelse nr. 432, at det råprotein/aminosyrer, der fordøjes (absorberes) i blind-tyktarmen, ikke har nævneværdig værdi til proteindannelse i svinene. Det bør dog bemærkes, at i praksis vil forskellene på den del af det totalt fordøjede, der fordøjes i blind-tyktarmen, være langt mindre end fundet ved denne undersøgelse, fordi så ekstremt sammensatte foderblandinger kun sjældent anvendes. 

Resultaterne giver således ikke anledning til en øjeblikkelig ændring af det nuværende proteinvurderingsgrundlag, hvor de enkelte aminosyrers fordøjelighed beregnes udfra råproteinets totale fordøjelighed, men på længere sigt bør muligheden for en ændring til tyndtarmsfordøjeligt råprotein/aminosyrer overvejes.