Forskellige kornarters indflydelse på fravænnede grises ædelyst, vækst og sundhed

Sammendrag

Kornarterne byg, havre, hvede og majs har enkeltvis eller i en blanding med 25 pct. af hver været anvendt i foderblandinger til fravænnede grise i perioden fra 4 til 10 ugers alderen. Foderet var afstemt således, at indholdet af næringsstofferne var ens i de fem blandinger. Forsøget viste, at grisene foretrak foderblandinger med hvede, majs eller en blanding af de fire kornarter. Havre er ikke velegnet til smågrise. Det viste sig ved, at grise, der fik en foderblanding med denne kornart, åd mindre end grise, der fik foder med andre kornarter, og de voksede væsentligt mindre. Grunden hertil er sikkert, at havre har et højt træstofindhold. Grise, der fik foder med byg, havde mindre foderoptagelse målt i FEs end grise, der fik foder med hvede eller majs, og der var en tendens til, at de havde en mindre daglig tilvækst.

Indledning

Der er tidligere udført forsøg med forskellige kornarter i foderblandingerne til smågrise. Disse forsøg viste, at smågrisene foretrak hvede fremfor andre kornarter, hvis de havde valgfrihed mellem byg, havre, hvede eller majs. I blandingerne indgik imidlertid ret store mængder skummetmælkspulver, og der var forskelle i såvel energi- som proteinindholdet mellem blandingerne. Da grisene havde adgang til at vælge mellem forskellige foderblandinger, indeholdende en af de nævnte kornarter, gav forsøget heller ikke svar på kornarternes egnethed med hensyn til vækst og foderudnyttelse. 

Dette forsøgs formål har derfor været at undersøge, hvorledes tidligt fravænnede grise reagerer på foderblandinger, der indeholder kornarterne byg, havre, hvede og majs enkeltvis eller en blanding bestående af 25 pct. af hver, og som iøvrigt var afstemt således, at blandingerne indeholdt ens mængder pr. FEs af protein, vitaminer og mineralstoffer. 

Materiale og metoder

Forsøget omfattede 4 gentagelser, hver bestående af 10 kuld à 8 grise. De blev fordelt på 5 hold efter ukomplet-blok metoden. Fra hvert kuld blev udtaget 2 sogrise og 2 galte pr. hold til to af de 5 hold. Fordelingen af grisene fremgår af tabel 1. Som det ses af tabel 1, indgik der i alt 80 grise i forsøget pr. gentagelse. 

Grisene blev indsat i forsøget ved 14 dages alderen. Indtil fravænning ved 4 uger blev de to gange à 70 minutter pr. døgn isoleret fra soen, og havde i denne periode fri adgang til foder. Ved fravænning blev de overført til en fravænningsstald, hvor de blev fodret efter ædelyst indtil 10 ugers alderen, hvor forsøget sluttede.

Grisene blev vejet hver uge, og samtidig blev det ugentlige foderforbrug beregnet. 

Grisenes genotype var 32 pct. LLxLL, 32 pct. LLxLY, og 36 pct. LLxYY. De nævnte genotyper var ligeligt fordelt på de 5 forsøgshold.

Forsøget blev gennemført over to høstår med to gentagelser pr. høstår. Alle kornpartier undtagen majsen var dyrket, høstet og opbevaret på Statens forsøgsgård Trollesminde. Forsøget blev udført på Statens forsøgsgård Favrholm. Sammensætningen af de anvendte blandinger er vist i tabel 2.

Resultater

Resultaterne fra de kemiske analyser af de 5 foderblandinger er vist i tabel 3. Det ses af tabel 3, at indholdet af råfedt har været højest i blanding 2, som indeholdt havre efter fulgt af blanding 4, som indeholdt majs. 

Træstofindholdet var højest i blanding 2, hvilket skyldes havrens høje indhold af træstof. Denne blanding havde derfor også det laveste indhold af FEs pr. kg. Træstofindholdet i hvede og majs er almindeligvis lavt, hvilket også viste sig i blandingerne 3 og 4. Imidlertid har træstofindholdet i blandingerne 1, 3, 4 og 5 været noget højere end beregnet, hvilket ses ved sammenligning af tabel 2 med tabel 3. Sandsynligvis har træstofindholdet i det anvendte korn i de fire blandinger været højere end gennemsnittet for byg, hvede og majs. 

Resultaterne med hensyn til grisenes vækst, foderoptagelse, foderudnyttelse og diarréfrekvens er vist i tabel 4. Det fremgår af tabel 4, at grisene i hold 2, der fik foder med havre, har haft den laveste foderoptagelse, målt både i kg foder og i FEs. Det har givet sig udslag i en signifikant lavere vægt ved 7- og 10 ugers alderen, og derfor også i en lavere daglig tilvækst. Derimod har der ikke været nogen nævneværdig forskel på foderforbrug pr. kg tilvækst mellem holdene. 

Der var en tendens til en større foderoptagelse beregnet som kg foder pr. gris for hold 5, der fik en kombination af de fire kornarter. Men når foderet blev omregnet til FEs, var det grisene, der fik majs i blandingen, der havde den største foderoptagelse, uden at det dog resulterede i højere vægt ved 10 uger end for hold 5. Grisene på hold 5 havde færrest behandlinger mod diarré. Blandt 64 grise blev der kun foretaget 7 behandlinger.

Diskussion

De grise, der har klaret sig dårligst i enhver henseende, er grisene i hold 2. Dette hold blev fodret med en blanding, der indeholdt havre som eneste kornart. Der er ingen tvivl om, at havre har et for højt træstofindhold til smågrise. Det giver sig udslag i en lav foderoptagelse, fordi smågrisene har besvær med det voluminøse foder, hvilket fremgår af figur 1. Desuden er det kendt, at fordøjeligheden af foderets næringsstoffer bliver dårligere, når der er meget træstof i foderet. 

Figur 1. Effekten af træstof indhold i foderet på grisenes foderoptagelse

Andre iagttagelser med havre har imidlertid antydet, at afskallet havre er et særdeles godt foder til smågrise. Grunden til dette er sikkert havrens høje indhold af letfordøjeligt fedt. Når der ikke var tilsat fedt til foderblandingerne, var det fordi formålet var at sammenligne de enkelte kornnarters egnethed som foder til smågrise. Tilsætning af ekstra fedt kunne gøre en sammenligning vanskelig, idet fedtet øger energiindholdet, sænker træstofindholdet samt påvirker smagen. Foderblandingen, som indeholdt byg, har givet ret tilfredsstillende resultater, og forsøget viste, at byg udmærket kan anvendes til smågrise, selv om grisene havde lidt større appetit på blandinger med hvede og majs. I figur 2 er vist den daglige tilvækst af grisene fra de fem hold.

Tendensen til den højere foderoptagelse og den lave frekvens af diarre hos grisene i hold 5, der har fået foder med en kombination af de fire kornarter antyder, at det er fordelagtigt at bruge en blanding af flere kornarter til smågrise. På grund af at havre indgik med 25 pct. i denne blanding, har træstofindholdet været lidt højere end for blandingerne med hvede og majs, hvilket sikkert har påvirket ædelysten. Der er ingen tvivl om, at smågrise, der fravænnes ved 34 ugers alderen, foretrækker et koncentreret foder, og i den forbindelse vil hvede og majs være velegnet, eller en kombination af kornarter med lavt træstofindhold. 

Foderblandingers egnethed til smågrise kan imidlertid ikke alene afgøres på en analyse af næringsindholdet. Andre faktorer, som f.eks. foderets smag, struktur og alder, har utvivlsomt en væsentlig betydning.