4. november 1987

Meddelelse Nr. 689

Foderets kvalitet til svin - 2. ernæringsmæssig kvalitet

Sammendrag

Fem fordøjeligheds- og balanceforsøg blev udført med hver af ialt 24 blandinger for at belyse indflydelsen af bygkvalitet (god, dårlig), produktionsteknik (melvarer, pelletering ved 60 eller 85 ºC), lagertemperatur (15 og 30 ºC), vandindhold (14 og 17 pct.) samt tilsætning af antioxidant (BHT) på blandingernes ernæringsmæssige kvalitet efter 5 ugers lagring. Desuden udførtes fordøjelighedsforsøg med tyndtarmfistulerede grise samt kombinerede balance-slagteundersøgelser med 6 af blandingerne.

Energiværdien af blandingerne med god byg var 4 pct. højere end i blandingerne med dårlig byg. Dette resultat kan ikke udelukkende sættes i relation til forskelle i den sundhedsmæssige kvalitet, da blandingerne med dårlig byg samtidigt indeholdt 1 procentenhed mere træstof, hvilket kan forklare forskellen i energiværdi. 

Den ernæringsmæssige værdi af blandingerne indeholdende god byg blev ikke påvirket af produktionsteknik og vandindhold.

I blandingerne med byg af dårlig kvalitet fandtes en tendens til en forringelse i proteinets fordøjelighed, nar blandingerne blev pelleteret ved 85 ºC sammenlignet med pelletering ved 60 ºC. Der fandtes ingen positiv effekt af tilsætning af antioxidant (BHT), derimod fandtes en svag tendens til en lavere fordøjelighed og udnyttelse af proteinet. 

Indledning

Foderets kvalitet såvel den sundhedsmæssige som den ernæringsmæssige har afgørende indflydelse på produktionsresultaterne i slagtesvineproduktioncn.

I meddelelse nr. 688 fra Statens Husdyrbrugsforsøg blev resultaterne vedrørende den sundhedsmæssige kvalitet m.v. beskrevet.

Efter en lagerperiode på 5 uger blev der udført fordøjeligheds- og balanceforsøg, til belysning af forskellige lagringsforhold og produktionsteknikkers indflydelse på foderblandingernes indhold af fordøjelige næringsstoffer.

Nogle af blandingerne blev endvidere underkastet et mere detaljeret fordøjelighedsforsøg med tyndtarmsfistulerede grise med henblik på at studere indflydelsen på næringsstoffernes absorptionsted, ligesom der udførtes et kombineret balance-slagteforsøg for at bestemme de fordøjede næringsstoffers udnyttelse.

Projoktet blev støttet økonomisk af Landbrugets Samråd for forskning og forsøg. 

Materiale og metoder

Der udførtes 5 fordøjelighedsforsøg med hver af i alt 24 blandinger efter at disse havde været lagret i 5 uger. Blandingernes sammensætning, tekniske behandling og opbevaring blev beskrevet i meddelelse nr. 688. Dette fremgår også skematisk af tabellerne 1, 2 og 3, der også angiver blandingernes kemiske sammensætning.

Blandingernes indhold af fordøjeligt råprotein blev formuleret til at være i underkanten af normen for at sikre at en mulig effekt lettere kommer til udtryk. 

Der udførtes fordøjelighedsforsøg med tyndtarmsfistulerede grise samt kombinerede balance- og slagteundersøgelser med i alt 6 blandinger.

I disse forsøg måltes effekten af: Produktionsteknik (formalede blandinger eller blandinger pelleteret ved 85 ºC), bygkvalitet (god, dårlig) samt tilsætning af antioxidant (BHT). Disse 6 blandinger blev alle lagret med et vandindhold på 14 pct. og ved en lagertemperatur på 30 ºC.

De blandinger, der indholdt byg af god kvalitet, havde følgende procentiske sammensætning: Sojaskrå 20,1 pct., byg 75,5 pct. og vitamin/mineralblanding, og blandingerne med byg af dårlig kvalitet følgende sammensætning: Sojaskrå 19,8 pct., byg 76,9 pct. og vitamin/mineralblanding. Da disse blandinger skulle anvendes i hele vækstperioden fra 20-90 kg, blev indholdet af fordøjeligt råprotein formuleret i henhold til normen, deres kemiske sammensætning fremgår af tabel 4. 

Resultater og diskussion

Den kemiske sammensætning af blandingerne med god byg (tabel 1) varierede kun ubetydeligt i lagerperioden. Der var dog tendens til, at indholdet af råprotein og fedt var hendholdsvis højere og lavere efter lagring med et vandindhold på 17 pct. i sammenligning med de tilsvarende blandinger med 14 pct. vand (tabel 1 og 2). De øvrige lagringsforhold påvirkede ikke blandingernes kemiske sammensætning.

Resultaterne fra fordøjeligheds- og balanceforsøgene viser, at energiværdien af blandingerne med god byg var 4 pct. højere end blandingerne med dårlig byg (sammenlign tabel 1 med 2 og 3). Dette fremgår tillige af resultaterne fra balanceslagteundersøgelserne (tabel 4).

Selvom den sundhedsmæssige kvalitet af blandingerne med god byg var bedre end de tilsvarende blandinger med dårlig byg, er det ikke sikkert at dette var årsagen til forskellen i energiværdi, da indholdet af træstof var 1 procentenhed højere i blandingerne med dårlig byg.

En forøgelse af træstof med en procentenhed reducerer normalt fordøjeligheden af energi og udnyttelsen af den omsættelige energi med ca. 4 pct., svarende til den fundne forskel. En nærmere forklaring på forskellen i energiværdien på disse blandinger indeholdende god og dårlig byg kan findes ved at se på fordøjeligheden af energi ved enden af tyndtarmen (tabel 4).

Energien fra blandingerne indeholdende god byg er ca. 6 pct. højere ved enden af tyndtarmen (ileum) end blandingerne indeholdende dårlig byg, derimod er forskellen målt total (fæces) kun ca. 3 pct.

Den del af energien som bliver absorberet fra blind- og tyktarmen er overvejende i form at flygtige fedtsyrer og udnyttelsen af disse er kun ca. den halve sammenlignet med den del af energien som bliver absorberet fra tyndtarmen (meddelelse nr. 433 Statens Husdyrbrugsforsøg). 

Tabel 1.

Indflydelsen af produktionsteknik og vandindhold på proteinets og energiens fordøjelighed samt blandingernes indhold af foderstoffer (FEs). Alle blandinger indeholdt "god" byg og var lagret ved 30 ºC

Produktionsteknik

Vandindhold

Mel

Pel60

Pel85

14 pct.

17 pct.

Indhold i tørstof, pct.:

Råprotein

Råfedt

Træstof

 

17,5

3,5

5,3

 

16,9

3,2

5,2

 

17,4

3,5

5,2

 

16,8

3,9

5,1

 

17,7

2,8

5,3

Fordøjelighed, pct.:

Råprotein

Energi

 

76

80

 

76

80

 

76

79

 

75

79

 

77

80

FEs pr. kg tørstof

1,10

1,10

1,09

1,10

1,10

Tabel 2.

Indflydelsen af produktionsteknik, vandindhold og lagertemperatur på proteinets og energiens fordøjelighed samt blandingernes indhold af foderstoffer (FEs). Alle blandinger indeholdt byg af "dårlig" kvalitet og er lagret uden antioxidant

Produktionsteknik

Vandindhold,

Lagertemperatur

Mel

Pel60

Pel85

14 pct.

17 pct.

15 ºC

30 ºC

Indhold i tørstof, pct.:

Råprotein

Råfedt

Træstof

 

18,5

3,2

6,3

 

18,6

3,0

6,3

 

18,4

3,0

6,2

 

18,1

3,3

6,2

 

18,8

2,8

6,4

 

18,5

3,1

6,3

 

18,5

3,0

6,3

Fordøjelighed, pct.:

Råprotein

Energi

 

76

76

 

77

78

 

75

77

 

76

77

 

76

77

 

76

77

 

76

77

FEs pr. kg tørstof

1,05

1,07

1,05

1,06

1,05

1,06

1,05

Tabel 3.

Indflydelsen af produktionsteknik, antioxidanter og lagertemperatur på proteinets og energiens fordøjelighed samt blandingernes indhold af foderstoffer (FEs). Alle blandinger indeholdt byg af "dårlig" kvalitet og er lagret med 14 pct. vand

Produktionsteknik

Lagertemperatur

Antioxidanter

Mel

Pel60

Pel85

15 ºC

30 ºC

-

+

Indhold i tørstof, pct.:

Råprotein

Råfedt

Træstof

 

17,5

3,5

6,3

 

18,1

3,8

6,1

 

18,0

3,3

6,1

 

17,9

3,7

6,2

 

18,1

3,4

6,1

 

17,8

3,7

6,1

 

18,1

3,3

6,2

Fordøjelighed, pct.:

Råprotein

Energi

 

76

77

 

77

77

 

75

76

 

75

77

 

76

77

 

76

77

 

75

77

FEs pr. kg tørstof

1,06

1,07

1,05

1,06

1,06

1,06

1,06

Fordøjeligheden af protein og energi samt indhold af FEs blev ikke påvirket af produktionsteknikken, når blandingerne bestod af byg af god kvalitet. Indflydelsen af at pelletere blandingen med god byg blev ligeledes afprøvet i fordøjelighedsforsøg med fistulerede grise samt i kombineĀ­rede balance-slagteundersøgelser (tabel 4). Resultaterne herfra viste heller ingen effekter og er således i overensstemmelse med resultaterne vist i tabel 1. 

I blandingerne med dårlig byg blev fordøjeligheden af protein forøget og reduceret med 1 procentenhed ved at pelletere blandingerne ved henholdsvis 60 og 85 ºC i forhold til melvarerne (tabel 2 og 3). Som det fremgår af meddelelse nr. 688 var den sundhedsmæssige kvalitet markant bedre efter pelletering ved 60 ºC, en effekt der blev yderligere forbedret efter pelletering ved 85 ºC. Det tyder således på, at forskellen i fordøjeligheden af protein på 2 procentenheder mellem blandingerne pelleteret ved 60 og 85 ºC skyldes pelleteringstemperaturen.

Tabel 4.

Indflydelsen af bygkvalitet, produktionsteknik og antioxidanter på fordøjeligheden, aflejring og udnyttelsen af protein og energi, samt daglig tilvækst og foderudnyttelse.

"God" byg

"Dårlig" byg

Produktionsteknik

Produktionsteknik

Antioxidant

Mel

Pel85

Mel

Pel85

-

+

Indhold i tørstof, pct.:

Råprotein

Råfedt

Træstof

 

20,9

3,3

5,6

 

20,7

3,4

5,4

 

21,7

3,1

6,3

 

21,5

3,0

6,3

 

21,7

3,1

6,3

 

21,6

3,1

6,3

Fordøjelighed:

Råprotein, ileum

Råprotein, fæces

Lysin, ileum

Lysin, fæces

Treonin, ileum

Treonin, fæces

Energi, ileum

Energi, fæces

 

75

79

85

77

76

77

69

79

 

74

80

84

77

74

76

64

80

 

71

77

81

74

72

74

64

77

 

70

78

80

74

74

74

61

78

 

71

78

82

74

74

74

63

78

 

70

77

79

74

72

74

62

77

Aflejret:

Protein, g pr. dag

Afl. pct. fordøjet

Energi, MJ pr. dag

Afl. pct. omsættelig

 

123

48

7,99

34

 

123

48

7,72

34

 

121

45

7,44

33

 

122

47

7,45

33

 

123

46

7,40

33

 

120

45

7,48

33

FEs pr. kg tørstof

1,16

1,18

1,12

1,12

1,13

1,12

Tilvækst *, g pr. dag

FEs pr. kg tilvækst

851

2,27

859

2,23

830

2,24

845

2,21

842

2,19

834

2,24

*: korrigeret til 28,5 pct. slagtesvind

I forsøget med de tyndtarmsfistulerede grise og balance-slagteforsøget undersøgtes effekten af pelletering ved 60 ºC ikke, men der fandtes en tendens til et fald i fordøjeligheden at protein og den vigtige aminosyre lysin ved enden af tyndtarmen efter pelletering ved 85 ºC sammenlignet med melblandingerne (tabel 4). Som vist i meddelelse nr. 432 og 537 fra Statens Husdyrbrugsforsøg har den del af proteinet (aminosyrerne) som absorberes fra blind-tyktarmen ingen proteinværdi for grisene. 

Effekten af tilsætning af antioxidant (BHT) blev kun undersøgt i blandingerne med byg af dårlig kvalitet, idet det her kunne forventes at have en gunstig virkning. I forsøget fandtes derimod en svag tendens til at fordøjeligheden og udnyttelsen at protein blev nedsat ved tilsætning af antioxidant (tabel 3 og 4).

Forklaringen på den dårligere udnyttelse af proteinet i blandingerne tilsat antioxidant kan være at fordøjeligheden af protein og specielt lysin var reduceret ved enden af tyndtarmen. Selvom ingen af resultaterne er statistisk sikre viser de 3 udførte forsøg samme tendens. Indholdet af FEs var ikke påvirket af BHT tilsætning. Anvendelse af BHT til blandinger uden tilsætning af fedt, synes således ikke at have nogen gunstig effekt. 

Sammenholdes resultaterne fra meddelelse nr. 688 og resultaterne fra denne meddelelse, synes der således ikke at være nogen sammenhæng mellem den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet bedømt ud fra de anvendte metoder.


Institution: Statens Husdyrbrugsforsøg

Forfatter: Henry Jørgensen, Niels Oksbjerg, A. Just, E.E. Jacobsen

Udgivet: 4. november 1987

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Ernæring