Nylonposeteknikken til bestemmelse af foderstoffers fordøjelighed hos svin

Sammendrag

Bestemmelse af tørstof og proteins fordøjelighed ved hjælp af nylonposeteknikken er afprøvet på 52 forskellige foderstoffer, der indgik med 14 partier. Der blev desuden afprøvet 10 foderblandinger med varierende indhold af træstof. 

Der blev fundet en signifikant højere fordøjelighed, når nylonposerne blev indgivet til 90 kg grise end når grisene var 50 kg. De fundne resultater var upåvirket af nylonposens porestørrelse (21, 35 eller 50 µm). Nylonposeteknikken syntes ikke at være velegnet til foderstoffer, som er vandopløselige (vallepulver, tørgær og træmelasse) eller til foderstoffer, der indeholder fordøjelseshæmmende faktorer (utoastet og svagt toastet sojaskrå eller guarmel). For de øvrige foderstoffer og blandinger fandtes en god overensstemmelse med resultater fra de normale fordøjelighedsforsøg, især med hensyn til tørstoffets fordøjelighed. Nylonposeteknikken kunne rangere foderstoffer og blandinger med varierende træstofindhold. Rangering af forskellige partier inden for samme foderstof kunne gøres nogenlunde sikker med nylonposeteknikken. Bestemmelse af proteinets fordøjelighed var noget mere usikkert end bestemmelse af tørstoffets. 

Indledning

Foderet udgør hovedparten af omkostningerne i svineproduktionen. Da tildeling af optimale mængder af næringsstoffer tillige er af afgørende betydning for produktets kvalitet, er det særdeles vigtigt med en korrekt vurdering af de enkelte foderstoffer. Traditionelle fordøjelighedsforsøg med svin (in vivo) er imidlertid tidskrævende og bekostelige. Derfor er der gjort bestræbelser på at udvikle alternative metoder. 

In vitro fordøjelighed (laboratoriemetode) med tilsætning af enzymer og måling af pH er således omtalt i 500. Meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Foreløbige resultater fra en in vitro metode, hvor der i stedet for rene enzymer er anvendt tarmsaften fra ileum er omtalt i 682. Meddelelse. En anden metode, der er opstået interesse for, er den såkaldte nylonposeteknik. Metoden er beskrevet i 486. Meddelelse. Imidlertid var det kun et begrænset antal foderprøver, der blev afprøvet, men indflydelsen af porestørrelsen i nylonposerne på fordøjeligheden blev ikke afprøvet. Formålet med denne undersøgelse var derfor at teste et større antal forskellige foderstoffer og foderblandinger, og belyse indflydelsen, dels af nylonposernes porestørrelser, dels af grisenes alder (vægt).

Materialer og metoder

Undersøgelsen omfattede 52 forskellige foderstoffer (fra 14 partier), i alt 85 foderprøver. Desuden blev der afprøvet 10 foderblandinger, der varierede med hensyn til indholdet af træstof. Alle foderstoffer og blandinger har tidligere været anvendt i fordøjelighedsforsøg med svin. 

Med 3 foderblandinger med varierende træstofindhold (tabel 1) blev der afprøvet nylonposer med 2 forskellige porestørrelser (21 og 50 µm), ligeledes blev betydningen af grisenes alder (50 og 90 kg) undersøgt. Alle øvrige forsøg blev udført med grise i vægtintervallet fra 90-100 kg. For yderligere at undersøge betydningen af nylonposernes porestørrelse blev 6 foderblandinger og 8 foderstoffer afprøvet med henholdsvis 21, 35 og 50 µm porestørrelse. De øvrige foderstoffer blev afprøvet med 35 og 50 µm porestørrelse.

Der blev anvendt 2 galte og 2 sogrise, som havde indopereret en plastikkanyle i duodenum. Med hver af de afprøvede porestørrelser er der indgivet 4-6 poser af hver foderprøve. Proceduren vedrørende bestemmelse af tørstoffets og råproteinets fordøjelighed er beskrevet mere detailjeret i 486. Meddelelse. 

Resultater og diskussion

Af de i alt 1.048 nylonposer, der blev indgivet, blev 130 (12 pct.) enten ikke fundet eller ødelagte ved at grisene, havde trådt på dem, således at identifikation var umuligt.

Nylonposens porer skal være af en sådan størrelse, at der tillades en maksimal strøm af opløste stoffer og bakterier og en minimal strøm af foderpartikler mellem nylonposen og omgivelserne. Der blev i forsøget ikke fundet nogen forskel på, om der var anvendt nylonposer med 21 eller 50 µm porestørrelse (tabel 1) eller mellem 21, 35 og 50 µm, som blev testet i en anden del af undersøgelsen. At en større porestørrelse ikke har resulteret i en højere nylonposefordøjelighed kunne tyde på, at de foderpartikler, der passerer igennem de større huller, fortrinsvis har bestået af fordøjeligt materiale. Resultaterne i tabel 2 er derfor gennemsnits værdier fra nylonposer med 35 og 50 µm. 

Fordøjeligheden af tørstof og protein bestemt med nylonposerne var signifikant påvirket af grisenes vægt (tabel 1). Stigningen i fordøjeligheden med stigende vægt (alder) stemmer ganske godt overens med resultater fra tidligere in vivo forsøg (se 230. Meddelelse). Det skal bemærkes at resultaterne vist i tabel 2 fra nylonposeforsøgene er udført med grisene i vægtintervallet fra 90-100 kg. In vivo fordøjelighedsforsøgene er derimod udført med grise i vægtintervallet 40-60 kg. 

Bestemmelse af tørstoffets fordøjelighed er betydelig nemmere end bestemmelse af energiens fordøjelighed. som er den afgørende faktor ved vurdering af et foders energetiske værdi. Tørstoffets fordøjelighed er imidlertid en fortræffelig indikator for energiens fordøjelighed. Beregninger på et stort antal foderblandinger viste en korrelation mellem fordøjeligheden af tørstof og energi på 0,996. 

Spredningen på bestemmelsen af tørstoffets fordøjelighed har været betydeligt mindre end for proteinets (henholdsvis 6 og 18 pct. af middelværdien). Det skyldes til dels, at der er en meget lille rest foder tilbage i nylonposen efter passage gennem grisen, kun tilstrækkelig til at udføre en enkelt bestemmelse af kvælstof.

Det ser således ud til at 4-6 nylonposer af hver foderprøve er tilstrækkeligt for en sikker bestemmelse af tørstoffets fordøjelighed.

For bestemmelse af proteinets fordøjelighed skal der indgives et større antal poser af hver foderprøve. 

Det viser sig (tabel 2) at foderstoffer, som er vandopløselige (vallepulver, tørgær og træmelasse), ikke giver fordøjelighedskoefficienter som stemmer med hvad der er fundet in vivo. Det er også tænkeligt at indholdet af disse foderstoffer siver ud af nylonposen, hvorefter det bestemmes som fordøjeligt.

Ligeledes viser det sig at foderstoffer, som indeholder faktorer der kan hæmme fordøjelsesenzymerne som f.eks. antitrypsinfaktor i utoasted sojaskrå heller ikke er velegnet til undersøgelse med nylonposeteknikken.

Af tabel 2 fremgår det at utoasted og svagt toasted sojaskrå såvel som guarmel har givet alt for høje bestemmelser med nylonposerne. Forklaringen må være den, at de små mængder som findes i nylonposerne slet ikke er tilstrækkeligt for at påvirke den store mængde af fordøjelsesenzymer der findes i tarmkanalen.

Det skal også bemærkes at overensstemmelsen mellem resultaterne fra nylonpose og in vivo metoden ikke er særlig god med animalske foderstoffer som blodmel og fiskemel. 

Specielt med hensyn til rangering af foderstoffer og foderblandinger med varierende indhold af træstof synes nylonposeteknikken at være velegnet (tabel 1 og 2). Det stemmer overens med resultaterne fra tidligere undersøgelse hvor nylonposeteknikken blev anvendt (486. Meddelelse). 

Generelt viser resultaterne i tabel 1 og 2 at der med de nævnte undtagelser er god overensstemmelse mellem fordøjeligheden bestemt med nylonposer og in vivo.

Nylonposeteknikken er i stand til at rangere de forskellige typer af foderstoffer og foderblandinger. Hvor der har været flere partier af samme foderstof har nylonposeteknikken endvidere været i stand til med rimelig sikkerhed at rangere partierne med hensyn til tørstoffets fordøjelighed. 

Sammenhængen mellem fordøjeligheden bestemt med de 2 metoder er vist grafisk i figur 1 og 2.

Figur 1. Fordøjeligheden af tørstof bestemt in vivo (traditionel) og med nylonpose

De førnævnte 3 foderstoffer der er vandopløselige og de 4 der indeholder antitrypsinfaktor er dog ikke medtaget.

Beregningerne viste for tørstof en korrelation på 0,95 eller 90 pct. forklaring af variationen. For proteinets vedkommende var sammenhængen noget lavere, her fandtes en korrelation på 0,83 eller en forklaring af variationen på 68 pct.

Der er her med nylonposeteknikken afprøvet et stort antal vidt forskellige foderstoffer såvel vegetabilske som animalske. Endvidere er afprøvet foderblandinger med varierende indhold af træstof.

Med visse undtagelser viser nylonposeteknikken generelt for fordøjeligheden af tørstof en høj sammenhæng med in vivo resultaterne.

Nylonposeteknikken viser således store muligheder i energivurderingen af foderstoffer og blandinger.

Ud fra de her opnåede resultater kan det skønnes at der kan udføres 6-8 enkelte bestemmelser af forskellige foderstoffer pr. døgn/gris.

Figur 2. Fordøjeligheden af protein bestemt in vivo (traditionel) og med nylonpose