Resultater fra forsøg med orner af forskellig krydsningskombination

Sammendrag

Der er gennemført et forsøg med det formål at undersøge nogle frugtbarhedsegenskaber hos orner af 6 forskellige racer eller racekombinationer. Der blev udelukkende anvendt LY-søer, der i alt producerede 345 kuld. Grisene blev fravænnet ved 5-ugers alderen. 

Der blev hverken fundet forskelle mellem renracede orner og krydsningsorner for kuldstørrelse, vægt af grisene, udsætterprocent fra fødsel til fravænning eller goldperiodens længde. Heller ikke i daglig tilvækst fra 25-90 kg, foderforbrug eller procent kød i slagtekroppen blev der fundet forskelle mellem afkom efter renracede orner og krydsningsorner. 

Indledning

Adskillige undersøgelser har vist, at ornen kan have en direkte indflydelse på kuldstørrelsen. Dels er der i forsøg fundet forskelle i kuldstørrelse efter orner af forskellige racer, dels er der fundet forskelle mellem orner inden for racer. 

Det er ligeledes veldokumenteret, at egenskaber hos orner påvirkes af krydsningsfrodighed. Krydsningsorner er således mere bedækningsvillige end renracede orner, ligesom krydsningsorner har større testikler og større spermieproduktion end renracede orner. 

Derimod er der i udenlandske undersøgelser opnået meget forskellige resultater vedrørende drægtighedsprocent og kuldstørrelse efter krydsningsorner, sammenlignet med renracede orner. I nogle undersøgelser har kuldstørrelsen været signifikant lavere efter krydsningsornerne, mens der i andre undersøgelser har været større kuldstørrelse. 

Da fordele og ulemper ved brug af krydsningsorner ikke har været belyst under danske forhold, har der i perioden 1984-87 i samarbejde med Danske Slagterier været gennemført et forsøg med det formål at undersøge nogle frugtbarhedsegenskaber hos orner af forskellig krydsningskombination. 

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført på Statens Arbejdshus i Sdr. Omme. Som søer i forsøget blev der benyttet enkeltkrydsninger mellem Dansk Landrace og Yorkshire, indkøbt fra opformeringsbesætninger. Ornerne til forsøget blev indkøbt fra avlscentre.

Der skulle benyttes 12 orner af hver race eller racekombination, og hver orne skulle benyttes til 5 søer. Af pladshensyn var det nødvendigt at udskifte ornematerialet jævnligt, således at der til produktion af 1. kuld blev indkøbt 3 orner af hver race eller racekombination, til produktion af 2. kuld indkøbtes 3 nye og så fremdeles, idet hver so skulle producere 4 kuld i alt. Antallet af orner, der er anvendt i forsøget, var 12 af kombinationen DH, 10 af hver af racerne L og D samt af DL, 9 af Y-racen og 9 af DY-kombinationen. 

Grisene blev fravænnet ved 5-ugers alderen. Et begrænset antal forsøgshold blev ved en vægt på ca. 22 kg indsendt til forsøgsstationen Ammitsbøl Skovgård til afprøvning for foderforbrug, tilvækst og KSA-kødprocent. På grund af pladsmangel på forsøgsstationen kunne denne del af forsøget ikke gennemføres i fuldt omfang. 

Resultater

Gennemsnit og standardafvigelse for de undersøgte egenskaber er vist i tabel 1.

Resultaterne for frugtbarhed er vist i tabel 2. Der er kun fundet små forskelle i kuldstørrelse i de seks grupper. Søerne har i alle tilfælde været krydsninger mellem Dansk Landrace og Yorkshire, så en eventuel forskel i kuldstørrelse mellem grupperne måtte tilskrives orneracen eller -racekombinationen. Den største kuldstørrelse er opnået, når Durocorner har været benyttet, d.v.s. når afkommet er 3-racekrydsninger. Den laveste kuldstørrelse ved fødsel er opnået ved brug af DH-orner (afkom 4-racekrydsning) og ved fravænning ved brug af Landraceorner (tilbagekrydsning). Forskellene er imidlertid ikke statistisk sikre. Heller ikke i udsætterprocent fra fødsel til fravænning eller i vægt af de enkelte grise har der været forskelle mellem grupperne. Derimod har søerne haft signifikant (P <0,05) flere golddage, når der er henyttet Y-orner end når andre orner er benyttet.

I tabel 3 er resultaterne vist for renracede orner og krydsningsorner. Det ses umiddelbart af tabellen, at der ikke for nogen af egenskaberne er forskelle mellem de to grupper. Der er således intet, hverken i tabel 2 eller i tabel 3, der tyder på, at der er forskelle mellem renracede orner og krydsningsomer med hensyn til de her undersøgte egenskaber.

I tabel 4 er resultaterne for tilvækst, foderforbrug og KSA-kødprocent anført. Der er kun få dyr i de enkelte grupper. Til trods for dette er der fundet signigfikante forskelle mellem grupperne for daglig tilvækst (P <0,01) og for foderforbrug pr. kg tilvækst (P <0,05). Med hensyn til daglig tilvækst har Durocornerne givet det bedste resultat og Landraceornerne det dårligste, mens krydsningsornerne har været intermediære. Det er således mere et spørgsmål om forskelle mellem racer end forskelle mellem renracede orner og krydsningsorner. Dette fremgår også af tabel 5, der viser forskelle mellem renracede orner og krydsningsorner for tilvækst, foderforbrug og procent kød i slagtekroppen. 

Det kan konkluderes, at der ikke i denne undersøgelse er noget der tyder på, at krydsningsorner afviger fra renracede orner med hensyn til de undersøgte egenskaber.