Grises immunsvar - miljøfaktorers indflydelse på det antistofafhængige immunsvar hos grise fravænnet ved 3 eller 5 ugers alderen

Sammendrag

I det foreliggende forsøg er det undersøgt i hvor stor udstrækning forskellige miljøbelastninger medfører ændringer i grises immunforsvar. Således er specielt fravænningen og stimiljøets indflydelse på det antistofafhængige immunsvar undersøgt hos i alt 154 grise fra 18 kuld fravænnet ved enten 3 eller 5 ugers alderen. 

Ved sammenligning af immunsvaret efter immunisering enten før eller efter fravænning, viste undersøgelsen, at fravænningen havde en negativ indflydelse på grisenes immunsvar. Mest synlig var denne påvirkning af immunkapaciteten hos grise, som samtidigt med fravænningen også blev udsat for et drastisk miljøskifte. 

Det sekundære immunsvar var positivt korreleret med det primære immunsvar. Endvidere antydede resultaterne, at grise fravænnet ved 3 ugers alderen havde et større antistofsvar end grise fravænnet ved 5 ugers alderen. Årsagen hertil kan være, at grise ved 5 ugers alderen er ved at konvertere fra passiv til aktiv immunitet, hvilket medfører, at deres immunapparat er yderligere belastet. 

Indledning

Stress er den tilstand, et dyr befinder sig i, når det er blevet påvirket af ydre belastninger. Nu er det velkendt, at stress kan have en dæmpende virkning på immunsvaret, dette gælder for såvel det cellulære som det antistofafhængige immunforsvar (Kelley, 1988). 

Det er især hormoner dannet under en stresssituation, specielt hormonet cortisol, som har en negativ effekt på immunsystemet. Forsøg har vist, at dyr med et højt niveau af cirkulerende stresshormoner har et nedsat antal celler, som danner antistoffer (Del Rey & Besedovsky, 1986). Immunsvaret fungerer via et kompleks sammenspil mellem flere forskellige immunologisk aktive celler, som har en omfattende kommunikation med hinanden. Stresshormoner påvirker specielt denne kommunikation, således at aktiviteten i immunsystemet nedsættes (Munck et al., 1986). 

I almindelig svineproduktion kan der opstå mange belastende forhold, som kan udløse en stresstilstand hos dyrene. Især fravænning og samtidig flytning af smågrise til andre stier er vist at kunne virke belastende (Worsaae & Schmidt, 1980; Marx & Haecker, 1981; Hagelsø & Jørgensen, 1987). Endvidere har Blecha & Kelley (1981) vist, at sådanne belastninger omkring fravænning kan nedsætte aktiviteten i grises immunapparat. Ved fravænning fratages grise den sidste immunologiske beskyttelse fra soen, og skal derfor aktivt til at opbygge deres egen immunitet. Derfor vil et belastningsbetinget nedsat immunsvar netop på dette tidspunkt yderligere disponere smågrise for bl.a. fravænningsdiarreer.

I den foreliggende undersøgelse gennemgås resultaterne fra et forsøg, som belyser indflydelsen af fravænning ved forskellig alder på grises antistofafhængige immunsvar. Desuden blev det også undersøgt, om stimiljøet før og efter fravænning påvirkede immunsvaret efter fravænning. 

Materiale og metoder

Der indgik i alt 18 gylte (DL) og deres kuld (154 grise). Alle gylte blev løbet med samme orne (DL). Cirka 5 uger før faring blev gyltene placeret i farestier. I forsøget anvendtes to typer af farestier (Figur 1). Den ene var en såkaldt halmsti, som var forholdsvis stor (12 m²), heraf et mindre areal (4 m²) utilgængeligt for soen. Den restriktive sti var mindre (7 m²), og soens areal var begrænset til kun 2 m². Desuden var der ingen strøelse i denne stitype. Ved fravænning blev søerne fjernet fra stierne, og stierne ændret til identiske fravænningsstier på 4 kvadratmeter. Kuldene blev ikke blandet ved fravænning. Alle kuld blev behandlet ens efter fravænning, bl.a. blev der ikke benyttet halm. Fravænningen fandt sted ved 3 eller 5 ugers alderen. Antal kuld og grise på de respektive behandlingerfremgår af Tabel 1. Alle stier, såvel fare- som fravænningsstier, var placeret i en konventionel stald. Dette indebar, at alle grise blev udsat for det samme infektionspres og staldklima. Søer og smågrise blev fodret ens og efter de gængse normer. Efter 3. leveuge fik alle grise adgang til fast foder. Pattegrisene blev i øvrigt behandlet ens (jerninjektion, tandklipning, m.m.). 

Diskussion

En stress tilstand behøver ikke at være skadelig, da det er en naturlig reaktion på en belastning. Stress hjælper derfor organismen til at klare eventuelle belastninger bedre. Men hvis belastningerne fortsætter, og dermed stresstilstanden i organismen bliver langvarig, kan stress være skadelig. Den skadelige effekt af stress kan bl.a. medføre et nedsat immunsvar. 

I det omtalte forsøg havde grise, der var immuniseret efter fravænning, et bedre immuns­var på dag 7 efter immuniseringen end grise immuniseret før fravænning. De grise, som blev immuniseret 3 dage efter fravænningen, var sandsynligvis påvirket af fravænningsstress på immuniseringstidspunktet.

Resultaterne tyder derfor på, at en ændret hormonaktivitet som følge af fravænningsstress på kort sigt har stimuleret antistofsvaret mod BSA. Men på lidt længere sigt har denne belastning af grisene haft en negativ indflydelse på grisenes immunapparat. Den negative påvirkning af fravænning på immuniserings­tidspunktet var størst hos grise fra halmstier og fravænnet ved 3 uger. I et forsøg med mus (Edwards et al., 1981) fandt man ligeledes, at jo flere miljøforandringer dyrene blev udsat for, jo mindre blev antistofproduktionen.

Årsagen til den konstaterede kønsforskel i immunsvaret på så tidligt ettidspunkt i grisenes udvikling kan skyldes en kastrationseffekt. Ornegrisene kan have været yderligere belastet af selve kastrationen, som fandt sted tæt på immuniseringstidspunktet. 

Det sekundære immunsvar er altid kraftigere end det primære immunsvar, fordi der efter første immunisering dannes flere celler, som genkender det pågældende antigen. Dette forhold er årsagen til, at der i undersøgelsen er fundet en stærk positiv korrelation mellem det primære og sekundære immunsvar. Det er det samme forhold, som udnyttes i de forskellige vaccinationsprogrammer. 

I dette forsøg havde grise fravænnet ved 3 uger et højere immunsvar mod BSA end grise fravænnet ved 5 uger. Når grise er omkring 5-6 uger gamle, er de almindeligvis i fuld gang med at konvertere fra den passivt opnåede immunitet til deres eget aktive immunforsvar. Mens denne tilpasning foregår, kan immunsystemet nemmere blive overbelastet. Det kan være årsagen til det svagere immunsvar mod den antigene stimulering hos de 5 uger gamle grise. Der var dog en undtagelse.

Grise fra de restriktive stier fravænnet ved 5 uger havde et højere immunsvar (ikke signifikant) end tilsvarende grise fravænnet ved 3 ugers alderen. Årsagen hertil kan være, at jo ældre grise er, jo hurtigere vænner de sig til en ny situation efter fravænning. Andre lignende forsøg med grise har også peget på dette forhold (Stanton & Mueller, 1976).

Som omtalt befinder grise sig i en speciel immunologisk situation efter fravænningen, som nemt kan forrykkes i uheldig retning og yderligere disponere dem for bl.a. fravænningsdiarreer. Den foreliggende undersøgelse har netop peget på nogle muligheder for at støtte grisene i denne specielle situation, som de befinder sig i efter fravænning. 

Konklusion

På baggrund af denne undersøgelse kan det konkluderes, at fravænningen og specielt miljøbelastninger i forbindelse med fravænningen nedsætter aktiviteten i grises immunapparat. For at mindske problemerne med bl.a. fravænningsdiarreer er det således vigtigt, at unødvendige belastninger undgås i denne periode. 

Litteratur

Blecha, E & Kelley, K. W. (1981). J. Anim. Sci., 53, 439447. 

Del Rey, A. & Besedovsky, O. (1986). Hormones and immunity, ed. Berczi, I. & Kovacs, K., 215-230. 

Edwards, E. A., Rabe, R. H., Stephens, R M. & Henry, J. R (1981). Proc. Soc. Exp. Biol. Med., 164, 478-481. 

Hagelsø, A. M. & Jørgensen, E. (1987). Poster ved SVE-summer meeting, Tänikon, Schweiz. 

Kelly, K. W. (1988). J. Anim. Sci., 66, 2095-2108.

Marx, D. & Haecker, B. (1981). Berl. Münch. Tierärztl. Wschr., 94, 8-13. 

Munck, A, Náray-Fejes-Tóth, A & Guyre, R M. (1986). Hormones and immunity, ed. Berczi, I. & Kovacs, K., 20-37.

Stanton, H. C. & Mueller, R. L. (1976). Am. J. Vet. Res., 37, 779-783. 

Worsaae, H. & Schmidt, M. (1980). Acta Vet. Scan. 21 640-657.