Svinets sammensætning i - anatomisk sammensætning af sogrise og galte fodret efter norm eller ædelyst og slagtet ved 20, 50, 80 eller 110 kg

Sammendrag

Som et led i et nordisk projekt er undersøgt, hvordan den anatomiske sammensætning hos sogrise og galte ændres ved stigende slagtevægt, når der fodres efter norm eller ædelyst. 

Ved fodring efter ædelyst stiger foderoptagelsen især for galtene. Dette øger såvel tilvæksten som foderforbruget pr. kg. tilvækst. 

Den anatomiske sammensætning er i høj grad afhængig af slagtevægt, køn og foderstyrke. Kødprocenten stiger indtil en levendevægt på ca. 80 kg hos de normfodrede og ca. 50 kg hos de ad libitum fodrede grise. Derefter falder den. Ved stigende slagtevægt øges det relative indhold af brystflæsk og fedtvæv. 

Forende, skinke, lever, hjerte, nyrer, mave, tarmkanal og knogler udgør en faldende procentisk andel ved stigende slagtevægt. 

Indledning

753. Meddelelse fra SH (Statens Husdyrbrugsforsøg) omfatter 1. del af et projekt under NKJ (Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning). Nærværende meddelelse omfatter 2. del af projektet, der beskriver svinekroppens sammensætning hos sogrise og galte fodret efter norm eller ædelyst og slagtet ved forskellig vægt. Når resultaterne foreligger fra de tre øvrige nordiske lande, vil hele projektet blive diskuteret samlet. 

Materialer og metoder

I forsøget indgik 80 grise, der alle var født ved SH i Foulum, og var alternerende 2-race krydsninger (Dansk Landrace og Yorkshire). Fem kuld à 4 sogrise + 4 galte blev fodret efter norm fra 20 kg. Indenfor hvert kuld blev en gris af hvert køn slagtet ved enten 20, 50, 80 eller 110 kg. Fem andre kuld blev fodret efter ædelyst, men fulgte iøvrigt samme plan.

De ad libitum fodrede grise havde fra 20 kg adgang til foder i en automat døgnet rundt. Der blev ikke fodret på slagtedagen. 

Foderets sammensætning fremgår af tabel 1. Blandingerne indeholdt ca. 1,0 FEs pr. kg foder og normale mængder aminosyrer, Ca og P (se 753. Meddelelse fra SH). 

Fire grise udgik af forsøget på grund af henholdsvis tarmslyng, brok og utrivelighed (to grise). 

Slagtning og opskæring er foretaget på forsøgsslagteriet ved SH i Foulum. Opskæringen er sket i henhold til en metode, der er udarbejdet af O. K. Pedersen og H. Busk. 

I tabel 4 er udviklingen i svinets sammensætning (på grundlag af data fra svinene slagtet ved 50, 80 eller 110 kg) illustreret ved hjælp af den allometriske vækstfunktion, V = a x X EXP b, hvor V = vægten af organer eller væv og X = slagtevægten (gruppe 1-3) eller kroppens totale fedtindhold (gruppe 4). Når vækstkoefficienten, b, er større end 1, udvikles det pågældende organ relativt sent i vækstperioden. Når b er mindre end 1, udvikles organet relativt tidligt d.v.s., at det vil udgøre en faldende procentisk andel ved stigende slagtevægt. 

Det skal endelig nævnes, at der er udtaget prøver af enkelte muskler samt knogler og fedt til bestemmelse af grisenes kemiske sammensætning. Når resultaterne foreligger, vil der blive udarbejdet en meddelelse herom. 

Resultater og diskussion

Grisenes tilvækst og foderforbrug i perioderne 20-50, 50-80 og 80-110 kg fremgår af tabel 2.

Den daglige foderoptagelse var som forventet ens for de normfodrede sogrise og galte, mens de ad libitum fodrede galte fortærede signifikant (P <0,01) mere foder pr. dag end sogrisene i perioden 50-80 kg og især i perioden 80-110 kg. Nævnte forskelle i foderoptagelse påvirkede såvel tilvækst som foderudnyttelse. Foderoptagelsen forventes endvidere at påvirke fedtaflejringen og dermed foderforbruget pr. kg tilvækst. 

Ved normfodring var tilvæksten stigende i hele vækstperioden og der var tendens til, at sogrisene opnåede større daglig tilvækst end galtene i de to højeste vægtintervaller. Samtidig var der en tendens til, at sogrisenes foderforbrug pr. kg tilvækst var lavere end galtenes. 

Ved ad libitum fodring steg den daglige tilvækst indtil en vægt på ca. 80 kg. I perioden 50-80 kg var galtenes daglige tilvækst signifikant højere end sogrisenes (P <0,05).

Der var en tendens til, at de ad libitum fodrede galte har haft et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst end sogrisene indtil 80 kg. I perioden 80-110 kg var sogrisenes foderforbrug pr. kg tilvækst derimod lavere end galtenes. 

Den anatomiske sammensætning (simple gennemsnitstal) fremgår af tabel 3, hvor Fedt omfatter subkutant og intermuskulært fedt, men ikke svær. Rygspæk er gennemsnittet af spækmålene for nakke, midte og lænd. 

Slagtesvindet (i pct. af den varme slagtevægt) falder med stigende slagtevægt, bl.a. fordi tarmkanalens relative vægt falder. Mavesækkens vægt er større for de grise, der fodredes efter norm to gange dagligt, sammenlignet med de ad libitum fodrede grise. 

Forskellen mellem sogrise og galte er især tydelig for egenskaber, der kendetegner fedningsgraden. Dette gælder også forskellen i foderstyrke. 

Det fremgår af tabel 3, at grisene, der slagtedes ved 20 kg, indeholdt 59-60 pct. kød.

Det ses endvidere, at kødprocenten stiger indtil en levende vægt på ca. 80 kg hos de normfordrede grise og derefter falder, mens kødprocenten når optimum allerede ved 50 kg for grisene, der fodredes efter ædelyst. 

Tabel 4 viser, at vækstkoefficienten (b) for de indre organer, knogler, kød, forende og skinke er mindre end 1, d.v.s. disse kropsdele udgør en faldende procentisk andel ved stigende slagtevægt.

Brystflæsk og fedtvæv har en b-værdi større end 1 og udgør derfor en stigende andel, når slagtevægten stiger. Kammens andel af vægten er derimod relativ konstant i den undersøgte periode, idet b = 1,04-1,05.

Det intermuskulære fedt udgør en faldende procentisk andel af slagtekroppens samlede fedtindhold, når slagtevægten stiger, mens det relative indhold af subkutant fedt og især flomme øges stærkt ved stigende slagtevægt. 

En sammenligning af vækstkoefficienterne for grisene fodret efter norm og ædelyst viser en tendens til, at kødprocenten falder mest hos de ad libitum fodrede galte. Endvidere vil en relativ større andel af fedtaflejringen finde sted i form af intermuskulært fedt især hos galtene, der fodredes efter ædelyst.

Det subkutane fedt udgør en større procentisk andel af det totale fedtindhold ved normfodring end ved fordring efter ædelyst. 

Endelig ses af tabel 4, at b-værdierne for lever og nyrer er lavere ved fodring efter ædelyst end efter norm. 

Konklusion

Den anatomiske sammensætning ændrer sig med grisenes vægt, køn og foderstyrke. Foderforbruget pr. kg tilvækst stiger forholdsvis mere hos galte end hos sogrise fodret efter ædelyst, når slagtevægten øges. Dette stemmer overens med den relative større stigning i foderoptagelse og fedtaflejring hos galtene. Slagtes grisene ved en højere vægt end normalt, vil kødprocenten falde især for galte, der fodres efter ædelyst.